Hvis der er noget den sidste måned har lært mig, så er det at alt kan ske – på ingen tid!
Omkring kl 22.00 fredag aften blev der meddelt til det tyrkiske folk, at 30 provinser og Zonguldak skal blive HJEMME hele weekenden.
Staten valgte altså at give tyrkerne 2 timers varsel på en 48 timer lang fuld hjemmekarantæne for alle.
Og det fik folk til at panikke, præcis som det gjorde i Danmark, da der blev varslet lockdown.
Folk er stormet til de små supermarkeder, som har åben efter kl 22.00 og lige nu er der total kaos i Alanya og andre dele af Tyrkiet.
Og det kommer faktisk lidt bag på mig? Jeg synes endelig det virkede som om at tyrkerne virkelig havde forstået alvoren af COVID-19 og begyndt en hverdag derefter.
Men åbenbart findes der tusindvis som gerne vil risikere at blive smittet, mod at sikre sig at have mælk og brød i hjemmet indtil søndag aften.
For mig bevidner det om, at der er rigtig rigtig mange, som ikke har mad til 2 dage i deres hjem? Jeg ved ærligt talt ikke om jeg skal grine eller græde? Vi er jo UGER inde i en karantænen.
Jeg ved godt, der findes mennesker som IKKE har mad til i morgen, MEN jeg tror bare desværre ikke det er dem der står ved markederne lige nu. For hvis de ikke havde penge til mad kl 21.00, så tror jeg heller ikke de har det efter 22.00. Dem der ikke har penge til mad, skal naturligvis have hjælp, men det er et helt andet emne, til et andet blogindlæg.
Hvad skal jeg så lave nu?
Vi, min kæreste og jeg, har været hjemme i flere uger nu og jeg har heldigvis altid lidt i fryseren, jeg kan spise, så det gør jeg indtil søndag.
Vi er efterhånden ret vant til at være hjemme hele dagen lang, selvom min kæreste helt sikker lider mere end jeg gør. Jeg er 100% et hjemmemenneske, så jeg hygger mig fint, selvom økonomien er lidt trist at se på.
Det her indlæg er på mange måder blevet sørgeligt/nedladende/underende så lad os slutte af med en anden tone.
Jeg har nemlig besluttet mig for at lave mit livs første påskefrokost. Kl 23.00 gik jeg i gang med æggesalat, kartoffelsalat, optøning af rejer og lave dressinger.
I morgen servere jeg en fin 2-personer påskefrokost for min kæreste. En anledning til at gøre noget andet end at sidde i vores pyjamas hele dagen.