En af de værste ting jeg var igennem i forbindelse med at skulle giftes i Tyrkiet var anskaffelsen af en prøvelsesattest, også kendt som ægteskabsattest.
Hvis det at skulle giftes ikke er stressende nok, så var fremskaffelsen af prøvelsesattesten en lille tur i sit eget helvede. Sådan var det i hvert fald for mig.
Aldrig har jeg været så skuffet over det dansk system, aldrig har jeg følt med så ydmyget af det land jeg er født i.
Og derfor vil jeg gerne dele historien med jer. For alle der skal giftes i udlandet skal have en prøvelsesattest og jeg ved, efter at have snakket med andre, at den oplevelse jeg sidder man, langt fra er enestående. Dog tror jeg at jeg har været mere uheldig end de fleste.
Jeg er ude i god tid, for jeg skal giftes i December
Prøvelsesattesten er kun gyldig i 4 måneder og koster 1800 kr (!). Man kan ikke booke tid til bryllup i Tyrkiet, før man har prøvelsesattesten fra Danmark med stempel fra Udenrigsministeriet, oversat til tyrkisk og notarstemplet i Tyrkiet.
Jeg bestilte min prøvelsesattest D. 18/10, i håb om at kunne få at få papiret inden begyndelsen af december, hvor jeg skulle til Danmark også blive gift 26/12. Det skete ikke.
Min veninde havde fået hendes på 8 dage i august, så jeg regnede med at 2 måneder var mere end rigeligt. Havde også læst at svartiden var 10 dage – vidste ikke det var 10 dage bare for at hører fra dem.
Med prøvelsesattesten skal du udlevere en masse private oplysninger om dig selv og din partner.
F.eks hvad sprog I taler sammen, hvornår i første gang mødte hinanden med dato, billeder af jer sammen dateret med året det er fra (jeg tog skærmbilleder af mine billeder, så man kunne se datoerne på billederne, da jeg jo har kendt Taner i 10 år, men vi var fra hinanden i 4 af dem), billeder af jeres beskeder til hinanden (fra begge partneres telefon og gerne fra flere platforme så whatsapp, facebook, instagram osv.), emails, adresser, pasoplysninger på begge partnere og billeder af ALLE siderne inklusiv forside og bagside på begge pas.
Samtidig skulle vi også godkende at alle oplysninger kunne blive delt med Udenrigsministeriet, som faktisk ikke har noget med brylluppet at gøre.
Det tog over 1 time at udfylde og sidst i formularen er der en side som skal printes, underskrives også scannes ind og sendes med – så en printer er også nødvendig at have.
Jeg forventede at det var det – men til min store overraskelse kom der 3/11 en mail med ALT det der var fejl.
Alle de fejl der var
De kunne ikke åbne mine billeder af mit pas og Taners kunne man se en lille bitte smule af hans finger på billederne og passet var ikke helt foldet ud, så de var ikke godkendt.
De ville have flere billeder og flere samtaler af os.
Alt sammen utrolig grænseoverskridende at skulle udlevere, når man tænker på at 2 danskere ikke skal udlevere noget som helst om deres forhold på den måde.
En meget utryg følelse
Jeg synes det var meget utrygt, at jeg ikke vidste ved hvem der sidder og har adgang til alle disse private informationer om mit forhold og om dem der arbejder på familieretskontoret er så uprofessionelle at de sidder og griner af mine billeder fra julen 2014 mens de spiser frokost med deres kollegaer.
Jeg havde det meget svært med at skulle dele vores samtaler, for hvad vil man gerne fremmede folk ser og læser? Når man skriver kærligt til hinanden og er sårbare? Når man skændes? Eller de kedelige beskeder ala kan du købe aftensmad med hjem?
Vi skulle også udfylde 11B formularen, som jeg bevidst havde sprunget over i første omgang, fordi den omhandler at få sin ægtefælle til Danmark og det skal vi ikke. Det var de ligeglade med, de skulle vide at min tyrkiske mand vidste hvor svære og dumme reglerne for familiesammenføring er i Danmark, før de vil lade mig gifte mig med ham i Tyrkiet.
En rigtig dum dame i telefonen
Jeg ringede til deres kontor, for jeg synes det var meget mærkeligt at de ville have så mere om mit forhold og at de ikke kunne åbne nogle af mine fotos, som var sendt i det format de havde bedt om.
Snakkede med en rigtig rigtig dum og ubehagelig dame med dialægt.
Jeg forsøger altid at snakke pænt, for jeg ved godt det er deres arbejde, men hun synes ikke, at hun skulle tale pænt. ”Hvorfor kan du ikke bare gøre som der står og sende nogle nye foto” – fordi jeg allerede har taget fotos i det format i har bedt om og hvis jeres system ikke kan læse dem, kan de heller ikke læse de næste jeg sender?
”Seriøst det kan da ikke være så svært at bare læse, hvad der står” – Jo når man ingen erfaring her og når ens mand ikke er dansk, så kan det godt være svært at forstå og det er derfor man ringer for at få hjælp.
Jeg spurgte, om jeg måtte snakke med en sagsbehandler, som kunne forklare mig det, som hun ikke kunne svare på, men svaret ”Man kan ikke snakke med sagsbehandleren”.
Kløede mig så hårdt i hovedet, jeg var bange for at kradse hul. Receptionisten kan ikke svare på mine spørgsmål og dem der kan svare på det, må man ikke snakke med?
Jeg sluttede samtalen med at sige til hende, at jeg var i chok over at hører hvor grimt og nedladende hun talte til folk som mig, der ringer efter støtte og at hun på ingen måde havde været en hjælp.
Når systemet ikke virker, som det skal
Der stod tydeligt i brevet at jeg først skulle logge ind igen, når jeg havde alle oplysninger klar til at sende. Vi var på rundtur i Istanbul i de omkring liggende byer Kocali og Kirklari med vores venner, så kunne hverken printe eller tage nye billeder af vores pas (som lå derhjemme).
Da vi endelig kom tilbage til Alanya forsøgte jeg at logge ind. Der skulle komme en kode til min telefon, men den kom aldrig.
Alt skreg i min krop, da jeg endnu engang måtte ringe til Familieretshuset og til min store frygt fik den samme dame i røret.
Igen dum – med spørgsmålet ”Hvorfor får du ikke koden?” – Øhh det ved jeg ikke, jeg har givet mit tyrkiske nummer og den kommer ikke.
”Kan du ikke bare få det sendt til din danske telefon” – Nej jeg har ikke pt et dansk telenummer. ”Hvorfor har du ikke et dansk nummer” også en laaaang forklaring, som virkede total latterlig at skulle give, om hvorfor jeg ikke havde et aktivt dansk nummer mens jeg sad i Tyrkiet.
Hun gav mig en mail til, til det hun kaldte ”Absolut nødstilfælde” også sagde man også kunne gøre det på E-boks.
E-boks du er ikke min ven
Med følelsen af jeg brød loven, hvis jeg brugte nød-mailen forsøgte jeg mig på E-boks. Men på E-boks (og mail for den sagsskyld) kunne man max. sende 10 dokumenter pr besked.
Ved du hvor mange sider der i et pas? Hvad med i to pas?
Ja i alt sendte jeg 8 forskellige beskeder med billeder, tekst i hvert om hvem vi var og hvilket sagsnummer det hørte til.
Det tog 3 timer, for E-boks er LORT at sende dokumenter i og 4 gange måtte jeg lukke e-boks ned fordi beskeden ikke blev sendt.
Jeg sendte de efterfølgende periode 3 opfølgende mails, i ønsket om at få en bekræftelse på de var modtaget og de ville forsætte behandlingen af min dag. Jeg fik aldrig en bekræftelse eller et svar.
Også rejste jeg til Danmark
Som nævnt i starten af indlægget havde jeg planlagt, hvornår jeg ville tage til Danmark, så jeg kunne få dokumentet og komme over til Udenrigsministeriet for at få det stemplet, hvilket koster 260 kr også rejse tilbage til Tyrkiet.
Papirerne kom ikke. Jeg ringede til Familieretshuset 2 gange. Anden gang ville en pænt talende mand gerne bekræfte for mig at systemet havde godkendt dokumenterne, jeg havde sendt på E-boks over 1 måned før men mere kunne han ikke sige.
Jeg skrev også 3 emails til nød-mailen i ønsket om at få en status da min bryllup var under 1 måned væk. Ingen mails blev nogensinde besvaret.
Jeg rejste tilbage til Tyrkiet og til Taner og meddelte at vi ikke kunne blive gift, som vi havde planlagt den 26/12, for nu var der ikke længere tid til at få fat i dokumentet, få det stemplet ved udenrigsministeriet, få det oversat og notarstemplet i Tyrkiet OG invitere folk og planlægge vores bryllup. Hvornår vi kunne blive gift kunne vi heller ikke planlægge, for indtil papiret kom kunne vi ikke gøre noget.
Papiret kom efter 2 måneder
Den 19. december kom papiret endelig med posten og i min e-boks. 13 timer før mine forældre satte sig i en flyver for at komme til Alanya og holde jul, nu de ikke skulle til bryllup.
2 måneder tog det at få prøvelsesattesten. Midt i julemaden sad jeg og købte notarstempling ved Udenrigsministeriet via deres hjemmeside med fragt frem og tilbage. En løsning jeg var glad for fandtes, for ingen i min familie har tid til en smuttur til København for et stempel.
Papiret blev sendt til Udenrigsministeriet lige før nytår og den 4 januar blev det stemplet af dem og sendt retur.
Så jeg satte mig endnu engang ind i et fly for at hente papiret – denne gang med garantien om det var der.
Den samlet pris for en prøvelsesattest
Samlet betalte jeg følgende for at få min prøvelsesattest, også kaldet en ægteskabsattest.
Prøvelsesattest / ægteskabsattest: 1800 kr
Stempel og returfragt af Udenrigsministeriet: 260 kr.
Oversættelse fra engelsk til Tyrkisk af dokumenter: 2000 tl (426 kr)
Stempling af papirerne ved notaren i Tyrkiet: 2.207 tl (470 kr)
Undlader at tælle de 2 flybilletter med..
Total = 2956 kr / 13.857 tl.
Hvis man tænker på den tyrkiske mindsteløn er 17.002 tl, så har vi faktisk brugt næsten en månedsløn på 1 stykke papir.
Jeg laver et nyt blogindlæg, med alle de papirer man skal bruge i Tyrkiet plus hvad de forskellige papirer koster.
Et par afsluttende ord om kampen med prøvelsesattesten
Som I kan læse har det været en sej og utrolig uværdig kamp for at få et papir, der teknisk set bare siger ”Den danske stat bekræfter Tea er ugift i hendes fødeland”.
Jeg fik følelsen af, at jeg var kriminel og meget meget forkert i den danske statsøjne og at det ikke var en priotering for dem at få papiret klar i tide til jeg kunne blive gift som planlagt. Følelsen af at det skulle være svært at få lov at gifte sig med en udlænding.
Ja, jeg havde næsten følelsen af de bevidst forsøgte at straffe mig ved at sørge for, at jeg ikke fik papiret tidsnok til at blive gift den dato, jeg havde planlagt.
Om det er sandt eller ej, ved jeg jo ikke. Sandt er det at jeg ikke blev gift 26. december 2023 pga. jeg ikke havde papiret i tide, men i stedet 2. marts 2024
Læs også >> Guide og huskeliste: Flyt til Alanya