Selvom om jeg er selvstændig, og selv kan bestemme over mine dage, så er der alligevel noget fedt ved weekender.
Denne lørdag blev brugt på Le Grillé, hvor jeg og 2 veninder, samt min ene venindes datter Ayda fik “Som vor mor lavede det”- mad.
Dagens ret var Karbonader og det var noget der faldt i godt jord hos alle (med undtagelse af Ayda, der hellere ville spise is)
Ayda fik chokolade is til frokost. Til stor frustration for hende kunne skeen ikke nå isen i bunden af glasset, men det blev løst ved at vende glasset på hovedet.Der kommer som regel ikke så mange 3-årige til “Som vor mor lavede det”. Lille Aydas tilstedeværelse inspirerede de mange voksne til at lave “legetøj” til hende hvilket udløste en krig i papirflyvers. Kim Galsgaard lavede den “flotte” papirsflyver, som “underligt nok” slet ikke kunne flyve.Ayda fik også hurtigt mange venner, så mig og Aydas mor, samt min 3 veninde fik tid til at snakke.Da papirsflyverne blev kedelige synes Ayda det var super sjovt at samle alle bord nummerne sammen og stabe dem. Hver bordnummer fik en lille sang, og noget der lignede et kys.
Søndag
Søndag er Taners fridag. Det er forskelligt hvad vi laver om søndagen, men denne søndag besluttede vi at tage op til Mountain House, samt Taners mors landsby for at sige farvel til fætter Oguz, som skal i militæret.
På vej op til Mountain House stopper vi ved tantes hus for at sige hej. Vi kan dog ikke finde tanten.Lillebror Mehmet løber derfor ned til huset, for at se om han kan finde hende. Hun var ved at sove til middag.Derfra kørte vi op til fætteren. Han var ikke hjemme, men hans mor tog os med ned i haven for at plukke frugter. (Mehmet laver bevidst et grimt ansigt, så jeg har det ikke dårligt med at lægge dette billede på bloggen)Fætter er for langsom til at komme hjem, så vi bestiger et bjerg for at besøge Taners mors søster. Hun er en ældre dame, som helt utroligt nok kan samle bønner og holde i sin stok samtidig.Hos Taners mors søster bliver vi budt på lækker hjemmelavet tyrkisk mad. Som altid foregår det på gulvet med en gaffel og en ske.Vi får en masse lækkert frugt og grønt med fra haven, også gør vi ellers klar til at komme ned af bjerget igen.Min skønne kæreste Taner er en stærk mand, som lige smider mange kilo appelsiner op på skulderen, så jeg ikke løber tør foreløbig.Fætteren er imellem tiden kommet hjem. Han vil meget gerne vise os han kan skyde. Her bliver jeg meget forvirret, for patronerne han bruger laver udelukkende lyd. Altså han skal ikke sigte og ramme noget, for der er intet krudt i patronerne, men udelukkende vakuumpakket luft, der kan lave samme lyd, som et almindeligt skud. Da jeg ser hvor uansvarligt han holder riffelen, er jeg efterfølgende glad for han ikke skyder rigtigt, og jeg er i chok over ingen har fortalt denne 20-årig dreng, som skal i militæret om få dage, hvordan man holder en riffel. Lad os håbe kan lærer det i militæret, eller bliver sat til at skrælle kartofler.Hos fætteren bliver der serveret snacks, og jeg prøver en “turkish delight sandwich”. Den er super lækker. Herefter kører vi mod Alanya.
