Hvordan bliver man en digital nomade?

fakta om Holland, rejseblog om Holland, Holland fakta, rejseleder Holland, Tulipnaer Holland, Tulipan i Lisse, tulipan marker Holland

Moderne tider har skabt moderne måder at arbejde på.

Har du hørt ordet digital nomade før? Måske, måske ikke. ?

Hvis du ikke har, så vil jeg i dette rejseblog indlæg gå lidt i dybden med hvad det er, give eksempler på baggrunden for mit job som digital nomade og nogle gode råd til en god start som digital nomade.

Tea Tougaard, hængekøje, Tropilex, Tropilex hængekøje, vinter i Alanya, Alanya om vinteren
Du kan som digital nomade f.eks arbejde fra en flot blå hængekøje (reklamelink) ligesom mig.

Hvad er en digital nomade.

Før vi kan snakke om hvad en digital nomade er, så er det vigtigt du forstår hvad en nomade historisk set er.

Wikipedia: Nomader er en betegnelse for folkegrupper, som flytter fra sted til sted, uden at have et fast bosted. Ordet kommer af græsk nomas, afledt af nomos (=græsgang). Nomas betyder imidlertid ikke “omflakkende”, men betegner dyr, der græsser, eller person, der lever af sådanne dyr. Der skelnes mellem nomader, som følger stammens husdyr, som skifter græsning, og nomader, der flytter fra sted til sted for at sælge varer.
Så nomade er altså en person, som ikke har et bestemt sted de bor. De bor hvor som helst der er arbejde eller hvor det passer godt ind at arbejde i en periode.

En DIGITAL nomade er en person, som arbejder DIGITALT. Som oftest vil computeren være det vigtigste arbejdsværktøj, men for mange jeg kender, er mobiltelefonen også super vigtig, særligt fordi den er nem at ordne tingene på, på farten. Digitale nomader opholder i kortere eller længere tid et sted i udlandet og flytter sig afhængig af lyst og ikke af arbejdsplads.

Personligt kan jeg ikke kalde mig fuldtids digital nomade. Jeg har valgt livet som expat som Nr. 1 og digital nomade som Nr. 2. Alanya er simpel det skønneste sted at bo, så behovet for at flygte fra en kedelig hverdag er ikke så stort.

Havde jeg ikke haft muligheden for at bo her, men i stedet stadig boede i Danmark, så havde jeg med stor sandsynlighed været digital nomade på fuld tid. Jeg kan slet ikke klare tanken om at ”stemple ind” på en arbejdsplads med faste arbejdstider hver dag.

Digital nomade liv, job som digital nomade, danske digitale nomader, job som digital nomade, gode råd til digtiale nomader, hvad er en digtial nomade, liver uden arbejdsplads, job i udlandet,
Alanya er en smuk og farverig destination at tage billeder af, som jeg så kan sælge online eller bruge i forbindelse med mine rejseartikler.

Sådan bliver du digital nomade

Du vil gerne opleve mere af verden og mindre af de skrivebordets små kaffe pletter. Skridt Nr. 1 er at kigge på det arbejde du har.

Kan du tage det med på farten? Hvis du kan, så er skridt nr. 2 at banke på din chefs kontor og sige ”Goddag Chef, skal jeg ikke ordne næste års regnskab/kampagnen for Kræftens bekæmpelse/ skrive artiklen om hvordan man drikker kaffe / find selv flere eksempler, FRA en hængekøje i Thailand”.

Og hvis din chef er en god person, der respektere dig som medarbejder og dine ambitioner her i livet, så siger han /hun sikkert ja. Måske er dit personlige ønske kun at gøre det for en kort periode, måske et år eller måske ønsker du ingen tidshorisont. Ligeså kan det være dit job har en tidshorisont for, hvor længe det kan lade sig gøre. Lige meget hvad så er du nu i gang.

Siger din chef NEJ, så er det på tide at finde et nyt arbejde eller skabe dit eget, for du bliver ALDRIG lykkelig i det job igen.

Nogle gange skal det gå stærkt også bliver computeren hivet frem, lige meget hvor jeg er. Her sidder jeg i Zenn VIP spa, som da fotoet blev taget var ved at blive bygget og jeg var på en eksklusiv rundvisning.

Sådan skabte jeg mit eget job som selvstændig digital nomade.

Jeg har ikke været meget på det danske arbejdsmarked. Jeg fandt hurtigt ud af det ikke var der jeg hørte til. Jeg har været hos Isabella fortelte som elev, ved Me too børnetøj og som Radio vært på Radio 1 (gamle radio Silkeborg) og Skala.Fm. Også haft en masse jobs i forbindelse med mine studier.

For selvom jeg ikke har spildt mit tid på et kontor, så har jeg investeret over 7 år at mit liv på uddannelse. Jeg har 3 uddannelser: 1. Beklædningshåndværker med speciale i produktion. 2. Branding og Marketing 3. Visual communication. Uddannelserne og mit studie på Mediehøjskolen i Esbjerg danner i dag grundlag for den viden jeg har, og den måde jeg tjener penge på.

Så et godt råd før du går i gang, er at sikre dig, at du har ALLE de evner du skal bruge eller en plan for, hvordan du vil få evnerne FØR din kunde forventer dem af dig.

Digital nomade liv, job som digital nomade, danske digitale nomader, job som digital nomade, gode råd til digtiale nomader, hvad er en digtial nomade, liver uden arbejdsplads, job i udlandet,
En af de lækreste måder at arbejde på, er med lun sand under fødderne og en lemonade i hånden.

7 gode råd, til dig der skal starte et liv som digital nomade.

Du har nu taget beslutningen! Du vil have hele verden som din arbejdsplads. Fantastisk beslutning!

Til det vil jeg gerne give dig nogle insider tips til en succesfuld start på din nye karrierer på den bedst mulige måde.

Gå efter destinationer med god wifi

At side i Amazonas regnskov lyder pisse fedt, MEN er det praktisk for dit arbejde? Jeg siger ikke, der ikke er internet forbindelse nogle steder i regnskoven (ved det ærligt talt ikke), men undersøg det grundigt først. Hvis dig job afhænger af at aflevere filer online eller sende materialer til kunder indenfor en bestemt tidsramme, så er det altafgørende at du kan gøre det. Dine kunder vil ikke have med forståelse med du ikke kan levere til tiden, fordi du ikke har internet forbindelse. DU har valgt livet som digital nomade, så det er også DIN opgave at sørge for at dine opgaver kan afleveret til tiden.

Der er også langt den nærmeste computer forretning, i regnskoven, hvis der skulle ske noget med din computer (dit arbejdes vigtigste redskab), så hav også i baghovedet altid at vide hvor den nærmeste forhandler er.

Personligt rejser jeg altid med 2 computere. Jeg arbejder på den ene og min kæreste på den anden, men skulle der ske noget har vi altid mindst én computer og ALT er ALTID på en back-up harddisk, så arbejdet kan fortsætte selvom en computer skulle dø på vejen.

 

Danish travel blog, dansk rejseblog, Pamakkale, Pamukkale Tyrkiet, Pamukkale guide, rejseguide til Pamukkale, seværdigheder ved Pamukkale, Oplevelser i Tyrkiet, kalkterasserne, bomuldsslottet,

Hav styr på strømmen.

Ligesom med internet, så er adgang til strøm altafgørende for du kan arbejde. Der er to dele i dette, som du skal tænke på.

1. Kan du få adgang til strøm, der hvor du arbejder fra. Om det er en café i Amsterdam eller en Airb-bnb i Thailand, så sørg altid for at tjekke, hvor den nærmeste stikkontakt sidder. Oplad alle dine elektroniske arbejdsredskaber mens du sover, inkl powerbanks og når du om morgenen (eller eftermiddagen, hvis du vil sove længe) drager ud for at finde dagens kontor, så sørg for at sidde nær en stikkontakt, så du ikke løber tør for strøm midt i en arbejdsopgave.

2. Har du det rigtig stik. Inden du drager af sted til Cypern, Bangkok eller Afrika, for at nyde din nye tilværelse som digital nomade, så husk (HUSK) at tjekke hvilket strømstik der bliver brugt i landet. I Danmark bruger vi 230 V. Måske får du brug for en adapter for at få strøm, og den viden er vigtig du har på forhånd. I mange lande kan du købe en adapter billigere end i Danmark, og er det din plan, så husk at afsætte tid i din arbejdskalender til at købe den, så du ikke sidder i den uheldige situation, at du skal aflevere en opgave direkte ved ankomst, men ikke har strøm eller tid til at købe en adapter.

Køb lokale taletidskort.

Når du har besluttet dig for, hvor du vil sidde og arbejde som digital nomade, så invester i et taletidskort. Nogle danske teleselskaber tilbyder gratis internet og telefoni i udlandet, og har du et abonnement der dækker der, hvor du rejser hen, så er det også oka. Men er du i et land, hvor dit abonnement ikke dækker, så køb et lokalt taletidskort. På den måde kan du komme på nettet på din telefon (og dele internettet med din computer) samt ringe til dine kunder. Når jeg har behov for at ringe til Danmark mens jeg rejser, så ringer jeg ofte via Facebook, Whatsapp eller imessage. Men med de kunder, hvor den løsning ikke kan bruges, så bruger jeg Skype, som har en betalt funktion, hvor man kan ringe til hvilket som helst telefonnummer i verden mod betaling.

Digital nomade liv, job som digital nomade, danske digitale nomader, job som digital nomade, gode råd til digtiale nomader, hvad er en digtial nomade, liver uden arbejdsplads, job i udlandet,
I toget mellem Silkeborg og Århus benyttede jeg rejse tiden på at downloade film til min kommende flyrejse og lakere mine negle i rød.

Udnyt din tid bedst muligt

Kriller det i fingrene for at komme ned på stranden, så snart du ankommer til din nye digitale arbejdsplads? Så udnyt din rejsetid på at få afsluttet arbejdsopgaver. Jeg har ikke tal på, hvor mange rejseblog artikler og kunde opgaver jeg har lavet i fly, tog og bus. Det kræver disciplin, men rejsetid er brugbar tid. Brug tiden hvor du sidder stille på at arbejde, så du kan bruge ankomsttiden på at lave alt det, du gerne vil i stedet.

Note: Dette tip gælder naturligvis ikke hvis du er speaker eller arbejder online med kunde service, men er du f.eks. journalist, freelance skribent, revisor osv, så er det en god mulighed for at udnytte din rejsetid.

Hvis du ikke kan arbejde på farten, så udnyt tiden til at få sovet eller måske set en film. Når jeg rejser over mange timer, så er det ikke altid energien eller strømforsyningen er til at arbejde på hele turen. På længere flyveture løber min computer som regel tør for strøm. Så slutter den arbejdsdag automatisk, og jeg skifter i stedet over til min Ipad, hvor jeg på forhånd har downloadet film og serier fra f.eks. Netflix og Tv2 play.

Der er 24 timer i alles døgn, både dit og mit. Der er tid til både søvn, mad, hygge og arbejde. Hvis du ikke arbejder i flyet, så brug tiden på at få set dem film, du havde planlagt at se om aftenen eller i weekenden, også arbejd der hvor du ville have set filmen. Du bestemmer over din tid, og som digital nomade behøver du ikke længere følge et traditionelt arbejdstidsskema.

Udover at have skrevet rigtig mange artikler i flyet, så har jeg også skrevet rigtig mange om natten. Hvis jeg ikke er træt, så er det for mig det perfekte tidspunkt at arbejde på, for om natten kommer der ingen facebook beskeder eller mails, der skal svares på.

verdenure, uret i andre steder i verden.
Sådan ser min ur oversigt ud for tiden.

Hold styr på hvad klokken er, der hvor dine kunder er.

Dine kunder er ligeglad med hvad klokken er, der hvor du sidder. Modsat er det virkelig vigtigt, at du har styr på hvad klokken er, der hvor DE er. Overhold kundernes arbejdstider og ring i deres arbejdstid.

Personligt bruger jeg min iphones funktion, hvor jeg kan se hvad klokken er, alle de steder jeg har brug for. Mange smartphones har den funktion. Har din telefon det ikke, så download en app, f.eks World Clock App.

Sørg for rejseforsikringen er i orden.

At have en god rejseforsikring er alfa og omega hvis uheldet skulle ske. Det håber jeg /du naturligvis aldrig sker, mens skulle det ske, så er det meget billigere at have købt en rejseforsikring på forhånd, end at stå med hospitalsregningen efter et trafik uheld eller skulle erstatte alt i din stjålne / forsvundet kuffert selv.

Håber du kommer vellykket i gang med dit nye liv, hvor sloganet er ”Hjem er der, hvor den gode internet forbindelse er”.


INDHOLD I ARTIKLEN: DIGITAL NOMADE, GUIDE TIL DIGITAL NOMADE, JOB I UDLANDET, ARBEJD ONLINE I UDLANDET, SÅDAN BLIVER DU DIGITAL NOMADE, REJSEBLOG, REJSEBLOGGER, MINE BEDSTE REJSERÅD, BLOG OM AT REJSE, BLOG OM LIVET I UDLANDET.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet af TeaTougaard.dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til mig.