Jeg har besøgt Kyrenia / Girne et utal af gange og boet i byen både som turist og i mit job som freelance guide på Cypern.
Jeg vil gerne dele min ekspertise og viden, så alle der rejser til Nordcypern får mest muligt ud af deres besøg i denne skønne by.
Oversigten gennemgår de største seværdigheder i byen og giver samtidig lidt baggrundsviden om dem.
Er du på udkig efter en rejseleder til Nordcypern? Så kontakt mig her.
Historie tid!
Jeg elsker historie, så derfor har jeg researchet en masse historie om Girne (Kyrenia). For at du får mest muligt ud af min guide og seværdighederne, så har jeg lavet nogle ”overskrifter” af de vigtigske historiske begivenheder, som Girne (Kyrenia) har gennemgået.
Girnes historie har også været med til at skabe mange af de seværdigheder, du kan opleve i Girne (Kyrenia) i dag.
– Den tidligste nedskrevne reference til byen Girne (Kyrenia) er fra det 4. århundred f.Kr.
– Skibsvraget som er udstillet på Girnes borg, bekræfter byen lange historie. Skibsvraget blev fundet i 1968 udenfor Girnes kyst…. Mere om skibsvraget i min oversigt nedenfor.
– I den byzantinske periode og i middelalderen var byen en vigtigt købsstad og militær magt.
– Cypern har været beboet af Alexander den store, romanerne, byzantinerne, lusianerne, venetianerne, osmannerne og det britiske mandat.
– Storslået arkitekture som Girne (Kyrenia) borgen, den historiske havn, St. Hilarion slottet, Bellapais klosteret og et utal af uvurderlige genstande er alle unikke efterladenskaber fra de mange kulturer, som har beboet Cypern.
Om min liste med seværdigheder i Kyrenia / Girne, Nordcypern.
Det her er langt fra min første oversigt over seværdigheder på Cypern. Jeg har måde skrevet rejseblog indlægget ”Seværdigheder på Nordcypern: 6 steder du skal se på ferien” til Momondo.dk og “10 seværdigheder, du SKAL se på Nordcypern” til min egen rejseblog.
Hvad er er skønt og meget bemærkelsesværdigt ved Girne (Kyrenia) er at rigtig mange af seværdighederne er indenfor gå afstand i centrum af byen (punkter fra Kyrenia borgen til kæde tårnet i listen). De øvrige ligger udenfor centrum og kræver en bil eller en tur med bybussen.
Kyrenia borgen (Kyrenia castle)
Kyrenia borgen er et militærisk arkitektonisk mesterværk fra det 16. århundred. Byggeriet af borgen startede allerede tilbage i det 7. århundred (byzantinsk periode) og blev yderlig udbygget i det 12. århundred (den lusianske periode)
Borgen er stor og det er muligt at gå en længere tur langs borgmuren. Ind i borgen er der også forskellige udstillinger blandt andet tortur kæderen og skibsvrag museet.
Skibsvrag museet (Shipwreck museum)
Skibsvrag museet er, som du kunne læse ovenfor, placeret inde i Kyrenia borgen. Skibsvraget af det ældste man hidtil har fundet og det dateres helt tilbage til det 4. århundred f.Kr. På museet kan du se nogle af de mange bevarede genstande, som blev fundet ved skibsvraget og naturligvis skibsvraget selv (separat rum op ad trappen).
Baldöken Ottoman kirkegård (Baldöken Ottoman Cemetery)
I dag fungere området som en lille park med stier mellem de historiske grave. Oprindelig er kirkegård fra det 16. Århundred, hvor det osmanniske militær benyttede den. I midten af området ses et mausoleum for en af de omanske ledere.
I retning mod vandet er Esseyit emin efendi cisternen som blev bygget i 1834. Cisternen leverede vand til kirkegården. På cisternen er en marmor plade med en bøn og navnet på velgøren Esseyit emin efendi
Personlig note: Der lugter af tis ved cisternen.
St. Andrew kirke (St. Andrew church)
I denne flotte hvide kirke har jeg været til min første (og eneste) afrikanske gudtjeneste. Læs mere om den oplevelse her.
Kirken blev bygget i starten af det 20. århundred og fungere stadig som kirke for de mange kristne som bor på Nordcypern.
Det runde tårn (The Round Tower)
Det runde tårn i Girne er en lidt unik seværdighed, for selvom den er på alle lister over seværdigheder i byen, så er der indvendig en privatejet boghandel, som er meget skrappe omkring billeder og ”sightseeing” inde i det historiske tårn. Personligt har jeg ikke nogle positive minder med ejeren af boghandelen at berette om.
Historisk set var det runde tårn et militært kontrol tårn og den lusianske bymurs stærkeste punkt. Tårnet er bygget i det 12. århundred.
Gamle kommunale marked (Old municipal market)
Markedet blev bygget i 1887, mens Cypern var en engelsk koloni. Indtil for et par år siden var hallen stadig område for salg af frugt og grønt men nu er bygningen renoveret og transformeret til en cafe, kontor og event område.
The ødelagte tårn (Ruined Tower)
Kendt som både det ødelagte- og det skjulte tårn og kun 1 minuts gangs fra det runde tårn. Tårnet var i det 12. århundred en del af den lusianske bymur. Det bliver kaldt det ødelagte tårn af åbenlyse grunde (det er ødelagt) og det skjulte tårn fordi det er gemt væk fra hovedvejen og man skal på opdagelse i de små sidegader i den gamle bydel for at finde tårnet.
Manifold huset (Manifold house)
Manifold huset er en af Cypern bedste eksempler på arkitektur fra den britiske periode (1900-tallet). Tidligere har huset været en privat bolig for major-general Sir Courtenay Mainfold. I dag er huset en restaurant, hvilket betyder du kan se huset gratis, hvis du køber en kop te i haven.
Ağa Cafer Pasha moské (Ağa Cafer Pasha mosque)
Moskéen er stadig i brug som moske og den er en af de flotteste eksempler på osmannisk arkitektur. Den blev bygget i 1589 og er en af de første moskéer, der blev bygget i Girne (Kyrenia). Moskéen er navngivet efter Ağa Cafer Pasha, som var guvernør af Cypern i 1589 og 1598.
Husk du som turist altid kan besøge en moske, hvis du blot følger nogle simple retningslinjer. Se de retningslinjer i min guide her.
De romerske katakomber (Late roman catacombs)
I disse grave kan man se hvordan gravene så ud i den sene romertid. Normalt vis fungere denne type underjordiske grave ved at man graver kamre ind i grotte væggene. De døde blev begavet med gaver, keramik og smykker.
Katakomberne er nemme at overse, da de ikke er ret store og der er en parkeringsplads foran dem. De er heller ikke vedligeholdt. Masser af grin plastik skrald er blevet smidt ind af den aflåste tremme dør til katakomberne.
Den gamle toldbod / turistkontoret (Old custom house)
Bygningen blev bygget i det 20. århundred mens Cypern var en engelsk koloni. Hus blev tidligere brugt i forbindelses med internationale handler. Stenhuse som dette var typiske for den periode.
I dag er der turist kontor inde i huset. De ansatte er rigtig søde og de har informationsmateriale på mange forskellige sprog samt bykort over Nordcypern.
Læs også >> Seværdighed: Nordcyperns vilde æsler
Ikon museet (Icon Museum)
Museet ligger i den smukke hvide Ærkeengel Michael´s kirken (Church of Archangel Michael) fra 1860. Over de 4 år jeg har besøgt Nordcypern har museet været ”under renovation”. De lokale taxichauffører ved siden af kirken siger der ikke bliver gjort noget bygningen, så jeg forventer ikke museet åbner lige foreløbig.
Skulle museet åbne, uden jeg får opdateret denne liste, så siger turistinformationen at der er græsk ortodokse genstande og marmor kister fra det byzantinske rige i udstillingen.
Hvis du besøger området, så benyt muligheden for at tage nogle smukke fotos. Det er et utrolig idyllisk sted at tage billeder. Mit øverst i artiklen er blandt andet taget der.
Romerske søjle (Roman Column)
Det er en lidt underlig seværdighed, da det ”bare” er en søjle på en lille græsplæne. Men den ensomme søjle har historie. Den er nemlig en af de meget få ting der stadig er tilbage fra romerne i Girne. Og det gør den historisk vigtig.
Chrysopolitissa kirken (Chrysopolitissa church)
Frem til 2018 kunne man gå ind i kirken som har været overladt til vind og vejr i mange år. Fra 2019 har der været en stor hængelås på døren.
Chrysopolitissa kirken er fra det 14. århundred og en latinsk kirke. Hvis du elsker kirker, eller ønsker at gå rundt i de små gader i den gamle bydel, så er denne kirke hyggelig at ligge vejen forbi.
Læs også >> Guide: Sådan krydser du Greenline på Cypern
Johannesbrød museum og cypriot huset (Carob museum and cypriot house)
Dette er det mest umulige museum nogensinde at besøge. Jeg har forsøgt et utal af gange at besøge det, men hver gang jeg har tid til at se museet, så har det på magisk vis lukket (naturligvis set det være åben, de gange jeg ikke har haft tid!)
Sidst ventede jeg 2 timer på ejeren ville ”komme tilbage fra frokost”. Nå men hvis du er så heldig dette museum er åben, så kan du se en udstilling om johannesbrød og traditionelle cypriotiske genstande af træ, stof eller læder.
Note: Museet hed tidligere ”Folk art museum”.
Kæde tårnet (Chain tower)
Mange tror fejlagtig at Chain tower er et fyrtårn. Det er ikke et fyrtårn. Det er bygget i den venetianske periode.
Før i tiden var der en mur mellem 2 tårne på tværs af havnen (det andet tårn står godt gemt imellem restauranterne på havnen). På denne måde kunne de lokale kontrollere, hvem der sejlede ind i havnen.
Bellapais Klosteret
Bellapais klosteret ligger i bjergene bag Girne by. Fra klosteret er der en uforglemmelig udsigt ud over byen. Bellapais blev bygget af Augustinermunke, som var på flugt fra Palæstina omkring 1200 tallet. Bygningen betragtes som et mesterværk af gotisk kunst og den smukkeste gotiske bygning i området.
Mange kendte forfattere og poeter referer til dette sted i deres værker. Den mest kendte er engelske Lawrence Durell som har skrevet ”Bitter Lemons” om stedet. Hvis man er fan er Lawrence Durell, kan man også gå fra Bellapais op til huset hvor “Bitter Lemons” blev skrevet i. Huset er markeret med skilte, så det er nemt at finde.
St. Hilarion slottet (St. Hilarion Kalesi)
St.Hilaron ligger også oppe i bjergene 732 moh. Slottet siges at have inspireret Walt Disney til slottet i Snehvide filmen. Det er et utrolig flot slot og sikkert også derfor så mange tourselskaber tilbyder ture dertil. I slottet kan du se en kirke fra i gotisk stil.
Slottet blev tidligere brugt som fæstning og udsigtspunkt. Fra borgen havde man frit udsyn ud over havet og eventuelle fjender som nærmede sig øen. Hvis en fjende nærmede sig fra havsiden tændte man et stort bål på slottet. 20 km og 60 km væk var der også udsigtspunkter, som tændte mål i fare. De 3 bål siges at kunne ses fra Tyrkiet, som så kunne komme og hjælpe i kampene mod fjenderne.
Mavi köşk
Huset blev bygget i 1957 af Byron Pavlides. Byron Pavlides siger ifølge rygterne at have været en stor mafia boss, og derfor er hans hjem i dag et museum.
Det er strengt forbudt at tage billeder inde i huset, som kun kan ses via en guidet tur med en guide, som aftjener sin værnepligt på Nordcypern. Alene det faktum er sjovt.
Huset har fået navnet Mavi köşk, som betyder blåt palæ. På engelsk er huset også kendt som The Blue mansion. Der rygtes at der var hemmelige underjordiske passager og kamre bygget til at skjule og smuglede våben. I følge guiden i Mavi köşk havde Byron Pavlides / hans team trænet æsler til at gå mellem stranden og hans hus.
Læs om hele historien om huset, mit besøg og hvordan du tager bybussen dertil her.
Note: Mavi köşk ligger udenfor byen, og måske ikke officielt i Girne, men jeg har valgt den er på listen alligevel. Du kan tage bybussen hen til Mavi köşk.
PIN IT!
INDHOLD I ARTIKLEN: OPLEVELSER PÅ CYPERN, REJSER TIL CYPERN, SEVÆRDIGHEDER I GIRNE, OPLEVELSER PÅ NORDCYPERN, GODE REJSERÅD TIL CYPERN, FIND REJSEN TIL CYPERN, SEVÆRDIGHEDER I KYRENIA, DE BEDSTE SEVÆRDIGHEDER I KYRENIA, MINE REJSERÅD, REJSER PÅ CYPERN, REJSEBLOG, REJSEBLOGGER, MINE BEDSTE REJSERÅD, BLOG OM CYPERN, BLOG OM AT REJSE, BLOG OM NORDCYPERN, VISITCYPERN, VISITNORTHCYPRUS.