En af de glædelige ting jeg har lært af at bo i Alanya, er de mange “lag” byen har.
Det første og mest åbenlyst “lag” er laget af turisme, som i sæsonen virker som det eneste lag byen har. Men udenfor sæsonen kan man se at Alanya også består af familie picnics i bjergene, forældre som henter deres børn fra skole og en masse af sociale tiltag.
I går besøgte jeg Tünel cafe, som er en cafe, hvor handicappet/udviklingshæmmet unge er med til at servere maden, samt et sted for børnene at komme og lave forskellige aktiviteter. På cafeén er det en kok, en tjener og en lærer nyttig til, som er med til at kører stedet, samt gøre hverdagen god og sjov for børnene.
Jeg besøgte Tünel cafe, fordi jeg gerne ville skrive en artikel om stedet til det næste Alanya.Dk magasin.
Jeg var ikke i tvivl om, at det ville blive en varm og god oplevelse, hvilket det også blev. Jeg valgte med vilje at komme for sent til Taner (dumme) fodboldkamp, fordi det næsten var for hyggeligt, til at jeg havde lyst til at forlade stedet.
Artiklen om Tünel cafe til næste magasin er jeg allerede startet på, og jeg glæder mig rigtig meget til at høre folk reaktion på artiklen, særligt fordi jeg tror at denne type steder, er noget som går mange turisters næse forbi og med en artikel, får flere måske øjene op for stedet/stederne.
Jeg spiste også min frokost på Tünel cafe, og det var en skøn fix-menü af rød linsesuppe, aubergine moussaka med ris og salat. Pris: 15 tl!
Dejligt med billig mad, og det smagte skønt, så anbefalingen er hermed givet videre til alle!
Se Tünels cafeéns facebook her.
Min veninde Aynurs søn Ozan fik fat i mit kamera, 15 minutter efter min ankomst, og det tog ca. en god time at få det tilbage. I den tid tog han 150-200 mere eller mindre ubrugelige billeder, men billederne blev tilgengæld taget med en kæmpe passion.
Ozans mesterværker
