Landsbylivet i Tyrkiet er en stor del af mit liv her.
Men teknisk set er vi ikke i landsbyen, vi er på min tyrkiske svigerfamilies land ca. 5 km fra landsbyen.
På det land byggede Baba for 20 år siden et hus til hans familie og for 2 år siden hjalp Baba mig og min mand Taner med at bygge en lejlighed oven på hans hus, så huset nu består af 2 lejligheder.
Vores lejlighed tog ca. 1 år at gøre færdig og det sidste år har vi nu nydt at have vores eget hjem, kombineret med et hjem med min svigerfamilie.
For 10 år siden besøgte jeg første gang landet og huset i bjergene. Siden dengang har Taner købt mere af det omkringliggende land, så det samlet areal nu er ret stort.
Læs også >> Mit tyrkiske landsbyliv
Den første nabo kommer til
For 10 år siden var udsigten ren natur, men noget sjovt er sket med tiden. Omkring vores land, har der været andre skødeejere, som har solgt deres jord. Men de har ikke solgt til dem til folk som ville dyrke jorden, men i stedet til folk, som vil have små luksus sommerhuse.
Det hele startede for ca. 5 år siden, hvor Taner et-eller-andet-familie ville sælge noget jord på det modsatte bjerg, af det bjerg vores jord er på. Taner hjalp hans gode veninde Merve og hendes mand Emre med at købe jorden og sådan kom den første nabo til.
Merve og Emre har fokus på at dyrke deres have men har også fået bygget et lille mini-hus, som de kan sove og slappe af i, mens de er i bjergene.
En lille landsby bliver skabt
Derefter købte en ejendomsmægler et stykke jord tæt på Merve og Emre og uden at kede jer med alle detaljerne, så står der nu 4 små luksus huse, fordelt på 3 stykker jord overfor vores Kiwi have, opdelt af floden.
Mens vi vidste, hvad type naboer vi fik med Merve og Emre, så vidste vi det jo ikke med de andre. Men heldigvis er alle ejerne super søde. Den ene ejer et konstruktionsfirma, en ejer en optiker og en ejer et forsikringsselskab.
Alle ringer til alle, vi inviterer hinanden på mad og de køber også nogle gange frugt, grønt og æg af os, som jo er super hyggeligt.
Så selvom vi ikke er en del af den officielle landsby, som området hører til, så har vi ved tilfældighederne spil og det faktum at landet lige der, hvor vi er, bare er ekstra lækkert og frodigt, fået skabt os vores egen lille landsby.
Kommer der flere huse til?
Et enkelt stykke jord er stadig ejet af ham, der i siden tid byggede de første huse overfor kiwi-haven og vi ved at han stadig drømmer om at bygge et hus til ham selv der. Han er dog ikke gået i gang med noget endnu.
Men hans hus vil så også blive det sidste, for alt andet jord omkring ejes af os (altså mig og min tyrkiske svigerfamilie) og vi bruger vores jord til at dyrke avokadoer, citroner, kiwier osv. Plus vi har en aftale i familien om, at vi ikke sælger jord, kun køber.
Og mens vi har været meget heldige med de naboer som er kommet til og nu pryder vores naturudsigt med et par huse, så har vi heller ikke noget ønske om at flere kommer til.
Et lille velfungerende fællesskab med plads til at vores hund går frit rundt og at optikeren spiller høj musik om lørdagen, er helt perfekt for os.
Afslutningsvis vil jeg lige nævne, at det aldrig har været vores interesse at købe mere jord lige nu, derfor har Taner som nævnt hjulpet hans venner med at købe jord samt budt de nye ejere af nabojorden velkommen.