Tyrkisk forlovelsesfest i landsbyen

I fredags var jeg stærkt i tvivl om, jeg skulle tage med til forlovelsesfest i Taners mors landsby i Tyrkiet, og jeg skrev om dilemmaet her.

Men en håndfuld utrolige mennesker kommenterede på opslaget på bloggens Facebook og der var stor opbagning omkring jeg skulle tage afsted, og gode forslag til min påklædning, som bestemt var behøvet.

Jeg tog op i landsbyen med Taner og Lillebror Mehmet omkring kl 10.00, efter Taner havde brugt 1 time på skiftevis at fortælle mig at jeg skulle skynde mig og blokere toilettet jeg skulle bruge for at blive færdig (møgunge!).

Jeg tog meget nedtonet tøj på, og derfor gjorde jeg meget ud af at have en pæn frisure.

Det var en dag med mange indtryk og ligeså mange forsøg på at gøre mig usynlig, da alle troede jeg var tyrkisk og bare ævlede løs, før jeg kunne få dem fortalt jeg intet forstod.

Jeg synes den nemmeste måde at fortælle om min dag til forlovelsesfesten er via de billeder jeg tog, så derfor bliver dette indlæg til “fotoalbum-agtigt”.

Da vi ankommer til landsbyen troede jeg naturligvis allerede festen var i gang, eftersom Taner havde brugt så meget tid på at fortælle mig at vi skulle skynde os og at vi var sent på den.

Vi var overhovedet ikke sent på den, for festen startede først kl 14.00. Vi tog først forbi den gamle skole, hvor festen senere skulle holdes. Baba og Onkel var lige blevet færdig med at stille plastikstole op til 300 mennesker, så der var ikke noget vi kunne hjælp med.

Derfor kørte vi hjem til brudens hus og som du kan se på fotoet, var der mange sko = mange mennesker.

Inde i huset vrimlede det med børn og kvinder hvilket gjorde Taner og Mehmet ikke rigtig ville med ind.

Det var dog for sent for mig, for Taners moster havde savnet mig, så hun havde hivet mig ind i stuen, for at fortælle mig om hvor meget hun savnede mig, og at der var kommet en ny vej op til hendes hjem, så jeg nu kunne komme og besøge hende via den vej (sidst vi besøgte hende skulle vi bestige en bjerg via en ujævn sti).

Der gik dog ikke mange minutter så havde Taner og Mehmet fortrudt og sad også og hyggesnakkede med moster.

Pludselig kommer alle landsbyens mænd ind og vi bliver kønsopdelt. Jeg sidder i rummet med kvinderne mens den kommende bruds mor servere mad i det der ligner fængselstallerkner. I det andet rum sidder mændene inklusiv Taner og Mehmet og spiser.

Efter 10 min ringer Taner for at befri mig. Oppe bag huset er der et “hemmelige” vandfald, som han gerne vil vise mig og Mehmet.

Et spontant foto shoot opstår mellem Taner og Mehmet, mens jeg beslutter mig for at blive på den anden side af vandet. Jeg troede ikke helt på mit eget held den dag og er sikker på jeg ville være skvattet i vandet, hvis jeg var gået over.

Lad jer ikke forvirre, Taner og Mehmet ligner irriterende meget hinanden for tiden, da de begge har valgt at have strithår, fuldskæg og samme tøj.

Vi går derefter nogle turer rundt i landsbyen for at slå tiden ihjel og går så over til skolen i god tid.

Taner og Mehmets morfar var før i tiden landsbyens skolelærer, og min svigermor har derfor haft sin far som underviser. I dag er skolen lukket, men man kan stadig fornemme præcist, hvordan det har været at gå i skole der.

Vi sidder bag skolen i ca. 30 min og snakker, hvilket gør vi ikke opdager at utrolig mange mennesker er ankommet til festen.

Ingen bliver vi (desværre) kønsopdelt og jeg forsøger at finde min svigermor. Da min svigermor er klædt i tørklæde og tøj ligesom alle andre kvinder, krydse jeg virkelige finger for HUN fandt mig. Det gjorde hun heldigvis og vi blev forenet.

Ingen mad og drikke

Hvad servere man så til sådan en forlovelsesfest i de tyrkiske landsbyer? Svaret er fersken juice i juicebrikker og småkager på plastik tallerkner.

Efter et par timer finder vi en høflig undskyldning for at smutte fra festen, og vende snuden hjem mod Alanya.

Men først – Dagens toilet forhold!

Gem

Gem