Tyrkiske pludderbukser og de 10 lag under

tyrkiske pludderbukser, grimme bukser

Der er mange mysterier i Tyrkiet for en nysgerrig pige som mig.

En af dem er den mere traditionelle/landsby påklædning, som mange tyrkiske kvinder 40+ praktisere.

Deres pludderbukser er et sjovt mysterium. Jeg kan godt forstå de går i dem, jeg har selv nogle i sort, som jeg har i hjemme.

Det tog mig længe at forstå de kunne holde ud af havde dem på når det er varmt, for jeg hader når min ben gnidder mod hinanden når det er varmt. Det jeg har lært med tiden er de har ANDRE pludderbukser, natbusser og andre strammere bukser indenunder de store pludderbukser. Det gør naturligvis bukserne endnu varmere, men tilgengæld gnidder benene ikke imod hinanden.

Sidste år havde jeg en episode med min svigermor, hvor vi var oppe i landsbyen og plukker æbler og pærer. Til sidst var vi løbet tør for poser og spande, så derfor tog min svigermor det ENE lag pludderbukser af, og bandt en knude på buksebenet, og brugte bukserne som pose til at bærer æbler og pærer i, til stor underholdning for mig (og Taner).

Det tog mig også lang tid at lærer at bukserne, ligesom hovedtørklæder, findes i sommer og vinterudgave. De blomstrede mønstre er præcis lige grimme på begge udgaver, men vinterudgaven er naturligvis lavet af tykkere stof.

Taners onkels kone bærer også pludderbukser, men hendes bukser har et hemmeligt rum. Gang på gang ser jeg hende med armen længe nede i bukserne, og pling fisker hun en mobiltelefon, en mandarin eller noget helt tredje ud af bukserne. Udefra kan du ikke se, at hun har lommer, eller at der er noget i lommerne (på indersiden af bukserne) men er det ikke lommer hun har indvendig, så er hun en skræmmende dygtig tryllekunstner :O




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.