At flytte til Alanya er for mange en stor drøm.
En lille procentdel gør deres drøm til virkelighed, og flytter til Alanya
– og en del af dem flytter hurtigt hjem igen.
Men hvordan er livet i Alanya? Hvordan skaber man sig en hverdag? Hvad skal hverdagen indeholde? Hvordan skal man tjene penge? Hvor og hvordan skal man bo?
Spørgsmålene er mange inden man flytter hertil. Løbende mens man bor her, får man sine spørgsmål besvaret og nye spørgsmål bliver skabt.
Er det lykke at flytte til Alanya?
Jeg har selv boet i Alanya i nogle år nu, og jeg ser det samme igen og igen. Jeg har navngivet det 1 års krisen. “Alle” jeg møder og snakker med, som er flyttet til Alanya, har indenfor det første år haft en mindre personlig krise. Folks 1 års krise har forskellige grunde.
Læs også: Guide og huskeliste: Flyt til Alanya
Her er nogle af de mest almindelige kriser, jeg har observeret:
Troede hverdagen var anderledes. Mange tror livet i Alanya er en lang ferie, men får man ikke kick startet en hverdag forholdsvis hurtigt efter man kommer herned, bliver man fanget i en turist-spiral. En spiral der gør det svært at handle i supermarkedet, fordi man er vant til at spise ud og gør det svært at få venner, for folkene omkring en forventer ikke man bliver hængende ret længe alligevel. Turist-spiralen er ikke god, og skal for alt i verden undgås.

Tjener ikke penge nok. Man KAN leve for små penge i Tyrkiet, men det kræver også at man ændre sit danske forbrug og kopirer tyrkernes liv. Der er en lille håndfuld jobs at få som dansker i Alanya, og selvom danskerne i gennemsnit tjener lidt mere deres tyrkiske kollegaer, så skal der stadig skæres ned i forbruget, hvis bankkontoen skal undgå at gå i minus. Mange opnår den ønskede frihed fra det danske system og livet der, men bliver i stedet fanget i et økonomisk fængsel i Alanya.
Bliver ensomme. Nogle mennesker har det helt fint med at være alene, men at være alene og at være ensom er 2 forskellige ting. Jeg kan se og høre at ensomhed er meget udbredt i Alanya. Det kan være svært at møde venner i Alanya, for hvor møder man nogle man svinger med, i en by på den anden side af jorden? På Facebook gør danskerne ofte grin med de mange danske arrangementer som bliver afholdt i Alanya, men arrangementerne er en super sted at møde andre danskere i Alanya og et godt sted at forme bekendtskaber.
Læs også: Hvorfor skal vi være venner på Facebook, Hr fremmed tyrker?
Fyren svigter. Et stort antal piger flytter hvert år til Alanya, for at være sammen med deres tyrkiske-prins. Men ligesom i et parforhold i Danmark, så er det at flytte sammen ikke altid lykken. Sprog og kulturforskelle kan ofte gør det endnu mere kompliceret. Arbejder kæresten i turismen, betyder det ofte også lange arbejdsdage for ham, og arbejdsdage. I de arbejdsdage kan jalousien få frit løb, da mange tyrker-drenge arbejder i fag, hvor det er helt normalt at flirte med de kvindelige kunder. Dette punkt linker også ofte direkte sammen med punktet om ensomhed.
Har du boet i Alanya? Bor du her stadig? Havde du også en 1 års krise?
De ovenstående grunde kan gøre en drøm til et mareridt. Det kan være svært at komme ud af en negativ spiral og håbet opgives derefter hurtigt. Planlægger du at flytte til Alanya eller mangler du et skub i hverdagen i Alanya, er du altid velkommen til at skrive til mig.