Hvor meget ved du egentlig om Tyrkiet?
Måske tror du, at du ved en del? Test dig selv og din rejsemakker, før I rejser til Tyrkiet med denne liste.
Her er 30 interessante fakta om Tyrkiet, som du sandsynligvis ikke vidste i forvejen.
Læs også: 20 interessante fakta om Tyrkiet, du (måske) ikke vidste (part 2)
Når du har læst listen, så fortælle mig hvor mange af disse fakta om Tyrkiet vidste, før du læste dette. Del dit resultat i kommentarsektionen!
1. Den første flyvende mand i verden var tyrker.
I 1632 fløj Hezârfen Ahmed Çelebi (1609-1640) fra Galata-tårnet over Bosporus og landede i Üsküdar Doğancılar Square , ved hjælp af kun to vinger, som han selv havde bygget. Han fløj 3558 meter og blev verdens første mand, der fløj.
2. Tyrkerne introducerede kaffen til Europa.
Via de handlende og rejsende der passerede gennem Tyrkiet på silkevejen i det 16. århundrede kom kaffen til Europa. I dag er kaffe en af europas mest populære drikkevarer. Så husk at takke tyrkerne for din morgenkaffe!
Note: Silkevejen, som bliver også kaldet Silkeruten var en international handelsrute, hvor handelsmænd med deres kameler og æsler gik mellem øst og vest, for at handle med eksklusive varer heriblandt kaffe, silke, krydderier mm.
3. Tyrkiet første kaffehus åbnede i 555.
I år 555 åbnede Istanbuls første kaffehus. Kaffehuset i Istanbul dannede grundlag for tyrkiske kaffehuse, som stadig er meget brugt i det nuværende Tyrkiet. Kaffehusene dannede rammer for et socialt samvær og blev betegnet som “De dannedes skole”, og drikken omtaltes som “Skakspillernes og tankernes mælk”. Kvinder måtte ikke komme i kaffehusene.
Læs mere om kaffens historie og hvordan du laver tyrkisk kaffe her.
4. Kvinderne kunne søge om skilsmisse, hvis de ikke fik kaffe.
Selvom kvinder var uvelkomne på kaffehusene, så var det i det 15. århundrede lovligt for en kvinde at begære skilsmisse, hvis hendes mand ikke forsynede hende med hendes daglige kop kaffe.
5. Tyrkerne spår deres fremtid i kaffegrums.
Den tyrkiske kaffe er kulturalt set tæt forbundet med overtro, og at spå i kaffegrus er en populær aktivitet efter at have drukket kaffen. Jeg har skrevet en hel artikel om dette emne og om betydningen af symbolerne i kaffe grumset. Læs artiklen her.
6. Tyrkiet har det højeste forbrug af te pr. indbygger.
Jeg ser hverdag til med store øjne mens mine venner og veninder drikker den ene kop te efter den anden. De ryster næsten, hvis de ikke får deres te.
Statistisk set drikker 96% af den samlede tyrkiske befolkning mindst 1 kop te om dagen. Det anslås, at tyrkerne drikker 3 kilo te pr. person om året. Det gør dem til verdens største forbruger.
7. Istanbul er ikke hovedstaden i Tyrkiet.
Mange turister tror, at Istanbul er Tyrkiets hovedstad. Men det er faktisk ikke tilfældet. Det er den største by i Tyrkiet, men hovedstaden er Ankara.
8. Istanbul HAR været hovedstaden i Tyrkiet.
Frem til 1923 var Istanbul tilgengæld hovedstanden, derefter blev det ændret til Ankara. I 1923 boede der “kun” 35.000 i Ankara. I dag bor der mere end 5,5 millioner.
9. Istanbul var hovedstad under tre imperier.
Istanbul har været hovedstad under tre af de største imperier: det romerske imperium, det byzantinske imperium, og det osmanniske imperium.
10. Tyrkiet er et af de kun syv lande, der har lov til at dyrke opiumsvalmuer.
I henhold til FN-konventionen fra 1961 om narkotiske midler, har Tyrkiet tilladelse til at dyrke opiumsvalmuer til lovlige farmaceutiske formål.
11. Tyrkiet har 84.684 moskéer.
Du ved måske allerede, størstedelen af tyrkerne er muslimer. Ano august 2019 var der 84.684 moskeer i Tyrkiet.
12. Tulipaner stammer fra Tyrkiet.
Det er en almindelig misforståelse, at tulipaner stammer fra Holland. Men faktisk er tulipaner fra i Tyrkiet. I det 16. århundrede gav tyrkerne tulipanerne i gave til Holland og de blev hurtigt meget populære. Perioden er kendt som ”Tulipan-perioden” og fænomenet ”tulipanmani” opstod, fordi blomsten blev så populær.
Tulipanenen er Tyrkiets national blomst. Omkring år 1000 var et tulipanløg så kostbart at det kunne bruges som medgift, og der går historier om tulipanløg, der er solgt til samme pris som et hus. Læs mere om tulipaners historie her.
13. Ararats bjerg er Tyrkiets højeste bjerg.
Ararat bjerget er Tyrkiets højeste bjerg. Det er en sovende vulkan beliggende i det nordøstlige hjørne af Tyrkiet i Iğdır provinsen. Bjerget er 16 km vest for den iranske grænse og 32 km syd for den armenske grænse. Bjerget rejser sig 3,611 m over det omkringliggende område og når derved en samlet højde på 5.137 moh.
14. Noahs ark strande i Tyrkiet.
Ararats bjerget (Ağrı Dağı) i Tyrkiet menes at være den legendariske landingsplads for Noahs ark efter stormfloden var ovre. Forstenet træ er blevet fundet på bjerget, som man mener er fra arket.
15. Tyrkere spiser deres egen vægt i brød.
Alle der har besøgt Tyrkiet, har set HVOR meget brød tyrkerne spiser. Morgen, middag og aften, der er altid brød på bordet.
Faktisk spiser tyrkere årligt mere end tre gange deres egen kropsvægt i brød. WOW det er meget brød!
16. Tyrkiet har en dessert med kylling i.
Helt tilbage fra osmanniske tid, har tyrkerne spise tavuk göğsü eller kyllingebryst budding. Det er en mærkelig blanding af kogt kylling, mælk og sukker, støvet med kanel.
I dag bliver desserten dog oftest lavet uden kylling i, så det “bare” er en sød budding. Den har jeg smagt buddingen måde med og uden kylling…. Jeg foretrækker uden 😉
17. Du kan tage på skiferie i Tyrkiet.
Når du tænker på Tyrkiet, så tænker du sikkert på strandferie i Alanya eller storby ferie i Istanbul. Men i vinter månederne, så kan du faktisk tage på skiferie i Tyrkiet.
De mest populære ski destinationer er Davraz i Isparta (den nærmeste til Alanya) og Erzurum (i Østtyrkiet)
18. Tyrkiets længste ord er 70 bogstaver langt.
Fra personlig erfaring ved jeg, at de tyrkiske sprog ikke nemt at lære. Tyrkiets længste ord er et ord / en sætning som er 70 bogstaver langt. Ordet er: muvaffakiyetsizleştiricileştiriveremeyebileceklerimizdenmişsinizcesine.
Ordet er en sætning som betyder på engelsk As though you are from those whom we may not be able to easily make into a maker of unsuccessful ones.
På dansk betyder sætningen noget Ala: Selvom du er fra en af dem, som vi måske ikke har været i stand til nemt at gøre til en producent af mislykkede dem. (Der går lidt forståelse tabt i oversættelsen)
19. En ny type plante opdages hver 10. dag.
Tyrkiets 10.000 planter og 80.000 dyrearter gør Tyrkiet til en af verdens 35 hotspots for biodiversitet. Twitchers kan besøge mere end et halvt dusin fuglereservater for at se på nogle af landets 475 arter, eller 5% af den globale sort. Det er også et godt sted for blomsterelskere.
20. Tyrkiet har templer fra før vi fik toiletpapir.
Mens Europa stadig samlede vilde bær og sked i skoven, byggede tyrkerne (som dengang ikke var tyrkere endnu) gigantiske templer.
Göbekli Tepe i det sydlige Tyrkiet er bevis for monumental konstruktion fra 10. årtusinde f.Kr. Ved Göbekli Tepe er der også fundet keramik, skriftsprog og hjulet.
Historien om Göbekli Tepe er utrolig spændende. Den vender op og ned på historien og giver utrolig mange ubesvaret spørgsmål. Jeg har læst utroligt meget om stedet og min drøm at er se stedet indenfor overskuelig fremtid. Hvis du er interesseret i at vide mere, så kan jeg varmt anbefale denne dokumenter om stedet på Youtube.
21. Tyrkiet er den største producent af hasselnødder.
Den tyrkiske landsby Ordu ved Sortehavet producere 1/4 af verdens hasselnødder.
Omkring 75% af verdens hasselnødder dyrkes i Tyrkiet, og en hel tredjedel heraf stammer fra Ordu.Tyrkiet er også hasselnødleverandør til vores alle sammens elskede nutella.
Note: Hasselnødder kommer fra Corylus-træet, og de er fyldt med næringsstoffer som magnesium, vitamin e, sunde fedtstoffer og meget mere. Det er også en fantastisk kilde til antioxidanter.
22. Olie brydning er Tyrkiets nationale sport.
Jeg har overværet en oliebrydnings festival i bjergene bag Alanya. Jeg siger dig, det er en underlig sport. Det er fascinerende og samtidig akavet at overvære unge drenge og voksne mænd bryde mens de er smurt ind i olienolie fra top til tå.
Hvis du vil vide mere om olie brydning her jeg skrevet artiklen 10 interessante fakta om tyrkisk oliebrydning.
23. Julemanden er fra Tyrkiet.
Hvis du har fulgt min rejseblog over vinteren, så har du også læst om mit besøg hos julemandens grav.
Skt. Nikolaos, der i dag kendes bedre som Santa Claus eller Julemanden, blev født i Patara og levede i Demre (Myra) ved Tyrkiets Middelhavskyst. I landsbyen ligger den berømte Skt. Nikolaus sarkofag, som menes at rumme de af hans jordiske rester, som ikke er blevet stjålet. Læs mere om julemanden fra Tyrkiet her.
24. Tyrkiet har mange verdensberømte punkter på Unesco´s liste.
Der er 18 indskrevet steder på UNESCOs liste over verdensarv steder i Tyrkiet og en masse på den foreløbige liste.Unikt er at Tyrkiet har 2 punkter på mix listen, som på verdensplan er meget lille.
Punkterne er som følger:
Cultural (16)
- Aphrodisias (2017)
- Archaeological Site of Ani (2016)
- Archaeological Site of Troy (1998)
- Bursa and Cumalıkızık: the Birth of the Ottoman Empire (2014)
- City of Safranbolu (1994)
- Diyarbakır Fortress and Hevsel Gardens Cultural Landscape (2015)
- Ephesus (2015)
- Göbekli Tepe (2018)
- Great Mosque and Hospital of Divriği (1985)
- Hattusha: the Hittite Capital (1986)
- Historic Areas of Istanbul (1985)
- Nemrut Dağ (1987)
- Neolithic Site of Çatalhöyük (2012)
- Pergamon and its Multi-Layered Cultural Landscape (2014)
- Selimiye Mosque and its Social Complex (2011)
- Xanthos-Letoon (1988)
Mixed (2)
25. Tyrkiet er hjemsted for Kebab.
Internationalt er Döner-kebab sandsynligvis den mest berømte, men i Tyrkiet har faktisk mange forskellige slags kebab. De opfandt kebabben og tyrkerne er stadig de bedste i verden til at lave det.
26. Tyrkiet er selvforsynende.
Cirka 49,7% af Tyrkiets landareal bruges til landbrug. Landet er selvforsynende på rigtig mange områder og har faktisk en overflod af figner, tomater og auberginer.
27. Landbruget startede muligvis her.
Nu ved du at næsten halvdelen af Tyrkiet består af landbrugsjord, men der er måske også en historisk grund til at tyrkerne er så gode til at dyrke deres jord. Historikere mener, at landbrug startede i Tyrkiet, mere end 11 000 år f.kr.
28. Tyrkiet er et land for pilgrimsrejsende.
Mange vigtige begivenheder i den tidligste kristendom fandt sted i Tyrkiet. Apostlene Johannes, Paulus og Peter levede og prædikede i det sydlige Anatolien. og ifølge historien var det Johannes, der fulgte Jomfru Maria til Efesos (i dag Unesco punkt i Tyrkiet) efter korsfæstelsen af Jesus. Maria tilbragte sine sidste år i et lille stenhus, er i dag er et museum (Meryemana Evi).
De syv kirker, som omtales i Johannes’ Åbenbaring ligger alle i Tyrkiet: Efesos, Smyrna, Pergamum, Thyatira, Sardis, Philadelphia og Laodicea.
29. Angora katten kommer fra Tyrkiet.
Angora-katten er en af de mest populære og almindelige katteracer, ikke kun i Tyrkiet, men også i Europa og Amerika. De har smukt, hvidt, blødt hår, hvilket er det mest attraktive træk ved disse katte.
Navnet kommer fra racens oprindelse: Ankara. Angora er et gammelt navn for hovedstaden.
30. Tyrkiet har et hår museum
Jeg har besøgt museet og mit hår er også “udstillet” der. Det mærkværdige museum er i Avanos i Cappadocia. Indgangen er igennem et keramik shop og det er gratis at besøge. Museet består af et stort rum med hårtotter fra gulv til loft (og i loftet).
Generelle fakta om Tyrkiet
Nedenfor er nogle generelle oplysninger så f.eks befolknings tal, landområde, største sø, højeste bjerg og andre generelle fakta om Tyrkiet, som måske er interessant at vide, før du rejser til Tyrkiet
Samlet befolkning: 80,81 millioner (2018)
Hovedstad: Ankara
Største by: Istanbul
Levealder: 75,76 år (2016)
Højeste bjerg: Ararat (5137 meter)
Land areal: 783.562 km²
Største sø: Van Lake / Van Søen (
Præsident: Recep Tayyip Erdoğan
Valuta: Lira (TRY)
Officielt sprog: tyrkisk
Største religion: Islam
Medlem af Nato: Ja
Medlem af EU: Nej
National sang: İstiklâl Marşı
Tidszone: UTC + 3 (FET)
Landsnummer / præfiks: +90
Landekode: TR
PIN IT!
INDHOLD I ARTIKLEN: CAPPADOKIEN, CAPPADOCIA, KAPPADOKIEN, FAKTA OM TYRKIET, TYRKISKE FAKTA, HÅR MUSEUM, VERDENS MÆRKELIGSTE MUSEUM, ISTANBUL, TYRKIETS HOVEDSTAD, UNIKKE SERVÆRDIGHEDER I TYRKIET, DANISH TRAVELBLOG, BEDSTE DANSKE REJSEBLOGS, BLOG OM AT REJSE, BLOG OM TYRKIET.
Hej Tea
Tusind tak for den inspirerende og meget informerende artikel. Jeg ELSKER og savner Tyrkiet, især Istanbul, og der er altså mange ting på listen, jeg ikke vidste. At kvinder kunne begære skilsmisse, hvis ikke de fik kaffe 🙂 Åh, hvor fantastisk. Vidste heller ikke HVOR gammelt det ældste kaffehus er, at landet har et hårmuseum og er største producent af hasselnødder og flere andre ting.
Jeg ER blevet spået i kaffegrums (og spådommen holdt vand :-D), har besøgt julemanden, er inde i historien om tulipaner, de voldsomme mængder brød, der spises og flere andre ting på listen. Men jeg blev i den grad klogere, og det er samtidig super underholdende at læse.
De bedste hilsner
Hanne
Hej Hanne.
Måske vi skal bygge hjem i fremtiden 😉 Så kan du komme lidt tilbage til Tyrkiet og jeg til Spanien 😛
Dejligt du læser med, sætter stor pris på dine kommentarer og kærlighed.