Fra Tyrkisk synsvinkel er det igen kommet styr på Tyrkiet efter militær kuppet.
Normalt gider jeg ikke skrive særligt meget om, når der sker noget dårligt i Tyrkiet, jeg vil gerne skabe en glad og underholdende blog om Tyrkiet. Det er det der driver mig.
Men i dag føler jeg alligevel, jeg gerne vil sige noget, men hvad skal man sige?
Fysisk er Alanya, som det plejer, men det er tydeligt at begivenhederne påvirker tyrkerne meget. Alanya havde i forvejen det værste tænkelige sæson, men så det hele ud til at lysne et kort øjeblik for 14 dage siden, efter folk endelig havde forstået, at Istanbul er MEGET LANGT VÆK. Alt den glæde, der endelig var kommet over at “nu kommer turisterne” er fuldstændig forsvundet, og det kan se sorgen og smerten i tyrkernes øjne.
Derudover er det stadig svært for os at samle alle puslespilsbrikker fra i går, og sætte alle de nyheder, og informationer man har fået sammen til et helt foto. Det bliver formentlig aldrig helt muligt at gøre – Det hele gik jo utrolig hurtigt, og nåede kun lige at starte, før det næsten var slut igen. Danske nyheder og tyrkiske nyheder er heller ikke helt enige om, hvad der er sket.
Efterspillet fra militærkuppet er nu videoer på de sociale medier, af de civile tyrkers forsøg på at ude selvtægt, hvilket jeg synes er modbydeligt at se på. Ikke at militærkuppet ikke var modbydeligt. Men den efterfølgende selvtægt gør alle til skurken. “Desværre” har jeg mange tyrkere på min Facebook, og når man scrallere rundt, starter videoerne automatisk.
Jeg kan se alt det der er sker frustrerer Taner utrolig meget. Selvtægten er umuslimsk og udemokratisk. Det er at sænke med på deres niveau. Det er at man mener man kan gøre sig til overmand over loven, fordi man synes man “kæmper den rigtige kamp”
Som modspil til alt den sorg og smerte har jeg ca. 10 gang i går set en “Pokemon GO” video med en fuld amerikaner, som gerne vil fange Pokemons om natten. Videoen synes jeg er hysterisk morsom. Du kan se videoen her.
Hvis nogle skulle være i tvivl, så føler jeg mig, ligeså sikker i Alanya/Tyrkiet i dag som jeg gjorde i onsdags. Jeg flytter ikke til Danmark med mindre jeg kommer til at føle mig usikker. Men følelsesmæssigt, forretningsmæssigt og politisk flyver der mange tanker igennem mit hoved. Tanker som jeg ikke kan samle nok til at skrive dem ned.