Den hyggelige tyrkiske bayram

bayram morgenmad, muslim, sukkerfesten,

Fredag, lørdag og søndag har det været Şeker Bayramı i Tyrkiet.

Şeker Bayramı oversættes på groft dansk til “sukkerfesten” og det er afslutningen på årets ramadan.

I starten af ramadanen fastede jeg i 7 dage, har du ikke allerede læst indlægget så læs det her.

En tidlig start på Bayram

Det er min fjedre Bayram i Tyrkiet og jeg synes Bayram er så hyggelig!

Fredag startede tidlig. kl 07.00 var der morgenmad på Taners families balkon. Balkonen har den skønneste udsigt til Alanyas borg, og kl 07 var temperaturen stadig behagelig nok til vi kunne sidde på balkonen uden at “dø” af varme. Kl 08.00 var temperaturen allerede 24 grader.

Morgenmaden var simpel og lækker – som tyrkisk morgenmad oftest er. Taners mor lavede hjemmelavede brød over et gasblus på gulvet. Sammen med det blev der serveret blødkogte æg, 2 slags oliven, vindrue sirup, ost, tomater, agurker og naturligvis tyrkisk the.

Det er de færreste ting der kan få mig op før kl 07.00, men det her vil jeg altid stå op for!

bayram morgenmad, muslim, sukkerfesten,

Den særlige stemning i Bayram

Bayram er ligesom jul. Der er en bestemt stemning over det, som ikke kan forklares.

I Bayram virker Alanya mere afslappet. Folk besøger hinanden, de smiler mere og de virker mindre stresset over penge, turisme og fremtiden. De fokusere bare på “lige nu”, og det er skønt at se, i en by der ellers kun handler om penge.

Min egen Bayram har desværre ikke bestået i meget mere end familie morgenmaden. Derefter var jeg tilbage til almindelig hverdag med arbejde. Fredag gik blandt andet med et photoshoot hos Scandinavian Interior og design af flyers til en ejendomsmægler.

I fremtiden håber jeg dog at blive en større del af den tyrkiske Bayram.

Så skal der pakkes kuffert

I dag har jeg pakket kuffert, for i morgen går turen mod Tel Aviv i Israel. Kl 06.00 mandag morgen henter min transfer mig, og forhåbentlig når jeg mit hotel inden eftermiddag.

I Tel Aviv skal jeg mødes med min veninde Rebecca, og sammen skal vi i 6 dage rejse rundt i Isreal. En ferie jeg har set frem til i måneder og en rejse, der for en sjælden gangs skyld ikke er arbejdsrelateret.

 

rejset med sunweb, sunweb alanya, alanya sunweb,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet af TeaTougaard.dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til mig.