I dybden med Silkeborgs historie på Papirmuseet

papirmuseet, oplevelser i silkeborg, seværdigheder i silkeborg, seværdigheder for børn i silkeborg

Når man vokser op et sted, så er det sjældent man går op i byens historie, seværdighederne omkring, eller hvorfor tusindvis af turister hvert år tager dertil på ferie.

Når jeg rejseblogger fra mine rejser, sætter jeg mig altid ind i byens historier og seværdighederne.

Men jeg har aldrig tænk over Silkeborgs historie før nu. I de 17 år jeg boede i Silkeborg, var byens seværdigheder altid bare en del af skolens pensum (som f.eks Aqua og Silkeborg museum) eller et sted jeg hang ud med vennerne (som strandene Øster og Vestre eller havnen ved papirfabrikken)

Men i år har jeg skrevet flere indlæg fra Silkeborg. På min ferie til hjembyen har jeg besøgt seværdighederne byen har at byde på, blandt andet papirmuseet.

papirfabrikken, papirfabrikken silkeborg, silkeborg museum, museum i Silkeborg,
Et gammelt billede af papirfabrikken.



I det meste af min barndom var papirfabrikken et lukkede område – en stor klods i centrum af byen. I følge historiske kilder lukkede papirfabrikken i Silkeborg som fabrik i 2000.

Efter papirfabrikken lukkede stod det tomt nogle år. I dag er det ombygget til et stort socialt område, med musik og teaterhuset, biografen, restauranter, Midtjyllandsavis, hotel og meget mere. I dedikation til områdets fortid har man også lavet papirmuseet.

Sammen med min mor tog jeg ned og besøgte Papirmuseet i Silkeborg.

Papirets historie og hvad vi oplevede, er hvad resten af dette blogindlæg handler om. Jeg vil forsøge at genfortælle hvad guiden sagde, så godt som jeg kan huske det. Praktisk information om museet er nederst i indlægget. 

Silkeborg papirmuseum, papirmuseum silkeborg, seævrdigheder i silkeborg, seværdigheder for børn i silkeborg
Dette store kar er noget af det første der møder en, når man træder ind i museet

Da vi ankom til papirmuseet, med lidt besvær. Indgangen til papirmuseet er på 1. sal af musik og teaterhuset i Silkeborg. Med det samme vi kom, kom vi med på en dansk guidet tur. Set i bagspejlet var en guide en nødvendighed, da der er meget få skilte på museet, og tingene bestemt er meget sjovere tændte, hvilket guiden gør på turen rundt.

Museet er ikke særligt stort, og det er svært at forestille sig at fabrikken tidligere har strukket sig over hele området ved Papirfabrikken.

Da papirfabrikken lukkede, bliv flere af maskinerne flyttet til andre fabrikker. Men det var ikke “bare lige” ar flytte maskinerne. Det tog mere end 4 år at afmontere papirmaskinerne fra fabrikken, og vores guide griner og sagde på turen “Tænk derefter på hvor længe det vil tage at samle dem igen, særligt hvis der ingen brugsanvisning er med”.

Karet på billedet↑ er skøbt ned i gulvet og derfor står det der stadig i dag.

kludedamer, papirproduktion, papirmuseum, håndlavet papir,
Et foto af kludedamerne, deres gamle arbejdsuniformer og kasserne som tekstilerne blev sorteret i.

Historien om papir

Egypterne var de første som lavede et stykke papir. De lavede det af papyrusplanten, som blev skåret i tynde strimler og blødgjort. Derefter blev materialet flettet, presset og tørret til store ark papir. Det er også fra papyrus ordet papir stammer fra.

Omkring år 0 begyndt kineserne at lave papir, som minder om det vi kender i dag. De holdte opskriften tæt, og papir var en kostbar vare, som blev transporteret rundt i Asien og til Europa via Silkevejen. Silkevejen gik/går også igennem Tyrkiet, og jeg har besøgt mange af de gamle tyrkiske karavane stationer i Tyrkiet. Det var først for omkring ca. 700 år siden at Europa fik papir opskriften, og derefter begyndte vi at producere papir i den vestlige verden.

Læs også >> 3 spændende museer i Silkeborg by

For at producere papir, skal man bruge planter. I papirfabrikkens tid fandt man ud af at hør og særligt bomuld var oplagte planter at lave papir med. Men fortidens krig og konflikter gjorde der svært at få bolmuld leveret fra Afrika og Indien, og derfor fandt man en anden løsning.

Løsningen var gamle klude og andre tekstilrester som var lavet af bomuld og hør. Chauffører blev ansat til at køre rundt og samle gamle klude og  andet ind fra borgere i og omkring Silkeborg.

(og indsamlingen af klude bliver faktisk hurtigt nævnt i Badehotellets nye sæson i afsnit 2.)

Papirproduktionen af gamle tekstil rester, skabte dog nye problemer. Ingen af de lokale kvinder ville længere arbejde på fabrikken pga den forfærdelige stank (som sikkert har været forfærdelig, hvis man har en hel sæk med gamle jeans og sure køkkenklude).

For at løse problemet “importerede” man 24 tjekkoslovakiske kvinder (jep fra dengang de 2 lande var et land). De tjekkoslovakiske kvinder job var at sortere tekstilerne, og skære dem i små dele, så de kunne opløses til papirproduktionen.

Hvis du vil læse mere om produktionen af papirfabrikken, så er hele historien her.





papirmuseet, papirproduktion, produktion af papir, sådan laver man papir,

Jeg laver mit eget stykke papir

Som en del af rundvisningen på Papirmuseet, er det muligt at lave sit eget stykke papir. Det ville jeg helt sikkert prøve og min mor fotograferede mig gøre det.

Guiden hjalp mig. På billedet ses vi holde rammen til papiret. Derefter dyppes det i karet foran os, som er fyldt med “papir-smuller halløj”. Mens vi holdte godt fast i rammen rystede vi roligt vandet ud af papiret. Derefter suger man det sidste vand ud af papirer (det gule klæde til venstre).

Jeg kom desværre til at lave en dråbe på papiret, og guiden kalder det noget specielt. Det var noget ala “papirmandens tåre”.

pressning af papir, produktion af papir
Papiret stables og presses så alt vandet forsvinder fra papiret.

Efter jeg lavede papiret blev det lagt ned på et klude som denne. Senere bliver papiret presset så det sidste vand forsvinder og papiret bliver brugbart.

På papiret er den en prægning. Den prægning er lavet på rammen med jerntråd og når papiret er tørt, vil den del af papiret være tyndere end resten og lave en smuk effekt på papiret.

Papirmuseet er også for børnene

Da jeg besøgte papirmuseet, var der masser af børn der.

4 stk var med på den samme rundvisning som mig, mens en stor håndfuld børn sad og lavede flotte kort og kreative ting med det hjemmelavet papir fra museet.

Jeg er helt sikker på at det er en sjov oplevelse for børn at se hvordan man engang lavede papir, og ikke mindst prøve at lave sit eget papir, ligesom jeg gjorde.

papirmuseet, oplevelser i silkeborg, seværdigheder i silkeborg, seværdigheder for børn i silkeborg
Børn og voksne laver kreative projekter med det hjemmelavet papir.

 

Åbningstider på Papirmuseet

Årstid

Dage

Tider

Maj – juni Lørdag og søndag 11.00 – 16.00
Juli og august Alle dage 11.00 – 16.00
September Lørdag og søndag 11.00 – 16.00
Påske 13. – 17. april lukket
Efterårsferien 14. – 22. oktober 11.00 – 16.00
Vinterferien uge 7 Alle dage 11.00 – 16.00
Booking til skoler, grupper og lign. hele året Hverdage undt. mandag efter aftale

Entrépriser

Voksne 50,- kr. pr. person
Børn og unge under 18 gratis
Grupper 50,- kr. pr. person
papirfabrikken, museum i silkeborg,
Sidst men ikke mindst en lille håndlavet model af papirfabrikken, som min farfar har været med til at bygge <3

Planlægger du en ferie i Silkeborg? Jeg har samlet en liste med spændende oplevelser i min fødeby.

  • 1: Luksus Kanoophold. Gudenåen og smuk natur har altid været noget af det Silkeborg har været mest kendt for og at  sejle i kano er populært. I samarbejde med Radisson Blu og Silkeborg Kanocenter, tilbydes et populært kanoophold ved Gudenåen. Opholdet starter med en hyggelig kanotur langs Gudenåen. Efter en dag på vandet, kan I kravle op af kanoen mindre end 30 meter fra hotellets hovedindgang og indstille jer på, at resten af dagen vil bestå af forkælelse, god mad og overnatning i et lækkert værelse. Køb oplevelsen her.
  • 2: Kaffebrygning hos Kaffeteriet.Vil du gerne lærer at lave en god kop kaffe? Lærer hvordan du skal behandle råvarene for at få mest ud af dem? Eller elsker du bare unikke oplevelser. På dette kursus bliver du undervist i 4 bryggemetoder, og det er allesammen metoder, der er nemme at bruge i hverdagen. Du får mulighed for at sammenligne smagene efter du har brygget din egen kop kaffe, og herved finde den mest optimale brygning til dine smagsløg. Der vil blive undervist i Chemex, Pour Over kaffetragt, AeroPress og Stempelkande. Læs mere om Kaffekurset her.
Læs også >> De 3 bedste sandwich steder i Silkeborg
  • 3: Gastronomiskophold i Silkeborg. Nyd et skønt gastronimiskophold for 2 med forkælelse for både sjæl og smagsløg. På det stilfulde Radisson BLU, Hotel Papirfabrikken i Silkeborg med udsigt over Gudenåen og Silkeborgsøerne venter jer en fantastisk oplevelse. Det sådan et ophold får i lov til at slappe af i dejligt dobbeltværelse, nyde de smukke omgivelser og blive kræset for med gastronomi i højeste klasse fra hotellets berømte Restaurant Michael D., der repræsenterer ét af Midtjyllands bedste køkkener. Det bedste af Silkeborg for 2 der elsker hinanden. Køb et gastronomiskophold i Silkeborg her.
  • 4: Se en 2000 år gammel mummie. Silkeborg har en helt unik verdenskendt seværdighed lige i centrum af byen. Tollundmanden lægger på Hovedgården museum tæt ved indelukket. Udover Tollundmanden indeholder Hovedgården også Ellingkvinden. Begge er mosefund fra Silkeborg omegnen. De 2 mosefund lægger på Hovedgården med få meters mellemrum, MEN det er ikke en hemmelighed at Tollundmandens værelse er noget mere eksklusivt end Ellinge kvindens. Læs mit rejseblogindlæg om Tollundmanden og Hovedgården museum her.




INDHOLD I ARTIKLEN: OPLEVELSER I SILKEBORG, SEVÆRDIGHEDER I SILKEBORG, OPLEVELSER I SILKEBORG, PAPIRMUSEET, SILKEBORG MUSEUM, MUSEER I SILKEBORG, MUSEER I MIDTJYLLAND, REJSEBLOG, OPLEVELSER I DANMARK, BLOG OM SILKEBORG, BLOG OM AT REJSE.

Artiklen indeholder affiliate links

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet af TeaTougaard.dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til mig.