Jeg er dansk, MEGA dansk.
Jeg er født og opvokset i en lille by udenfor Silkeborg.
Jeg har gået i almindelig folkeskole, hvor den eneste der ikke var pæredansk, var fra Vietnam, og eneste forskel på ham og alle andre, var hans skønne skæve øjne. Jeg har kun danske rødder og 2 utrolig danske efternavne.
På trods af det, har jeg mørkt brunt hår, brune øjne, og let ved at blive solbrun. Og det er blevet min store fordel her i Tyrkiet.
I en turist by som Alanya, er det skønt at ligne en lokal, for ligner man en turist bliver man revet og flået i, af butiks- og restaurant ejerene hele dag, hele dagen lang.
Derudover er det bare dejligt at blinde-in i større selskaber, for tyrkerne synes man er utrolig spændende, når man er fra Europa, og de har mange spørgsmål, de ønsker besvaret. Det kan være trættende i længden og det er ikke altid sjovt at være i centrum fordi jeg er “eksotisk”.
Min tyrkiske familie
Jeg bliver ofte spurgt omkring mit og min svigerfamilies forhold. Her skal mange fordomme besvares i forsøg på at dræbe dem. Tingene er langt fra som folk forestiller sig, og det er det dette indlæg handler om.
Svar på normale fordomme:
Religion: Min svigerfamilie er ligeglad med min religion, og har aldrig spurgt ind til den.
Tørklæde: Ingen forsøger at give mit et tørklæde på, og kun de “ældre” kvinder i familien bærer tørklæde.
Ægteskab: Ingen presser mig og Taner til at blive gift, og vi bor sammen selvom vi ikke er gift.
Min svigermor og mig: Det er normalt at tyrkiske svigerdøtre og svigermødre ikke kan enes, men mig og min svigermor enes rigtig fint, og har mange jokes i gang hver dag (måske har det faktum at vi ikke kan snakke flydende sammen noget at sige her). Min svigermor har en stor plads i mit hjerte.
Mit parforhold: Mig og Taner har et helt almindeligt parforhold, på lige fod med et dansk parforhold. Eneste forskelle er at vi kommunikere sammen på et andet sprog end dansk. Jeg har måtte lærer Taner om julen, og han har måtte lærer mig om ramadanen, og forskellige andre helligdage i Tyrkiet. Derudover er Taner er 100x mere gentleman end nogen dansk fyre, jeg nogensinde har mødt.
Min specielle boligsituation:
I slutningen af 2014 boede jeg i en bydel der hedder Tosmur, og betalte 650 Tl om mdr i husleje. Skal man bo fast i Tyrkiet, skal man også have en husleje til en tyrkisk pris. Derfor var det tid til at flytte!
Da jeg havde meldt ud, at jeg gerne ville flytte, tilbød Taners Far (kaldt Baba i daglig tale) at jeg kunne flytte ind i nabolejligheden (lejligheden ved siden af deres egen). Baba ejer 3 lejligheder i den bygning, som familie bor i, heriblandt denne lejlighed. Husleje 300 Tl.
Jeg overvejede det nogle dage, for var det nu klogt at flytte SÅ tæt på svigerfamilien? Jeg blev enig med mig selv om at jeg ikke havde noget at miste, jeg kunne jo altid flytte igen, hvis det gik helt i ged.
Jeg kunne flytte ind i januar, men da husets toilet var et hul, og da jeg ikke “gør” hul, skulle toilettet skiftes inden det var “beboeligt”. Da toilettet var blevet skiftet flyttede jeg ind.
Jeg bor her stadig. Hverdagen fungere!
Taner og jeg sover i samme seng, om morgen står han op, og “går hjem til sig selv” for at gøre klar til at tage på arbejde. Jeg sover lidt længere, og står derefter op og arbejder. I løbet af dagen plejer jeg at tage ned imod Alanya centrum, for at holde møde, ses med venner eller samarbejdspartnere, eller tjekke det der er kommet fra trykkeren. Når Taner har fri mødes vi. Vi spiser aftensmad i hans hus med hans familie, og går derefter ind til mig for at afslutte dagen.
