Den tyrkiske hverdag

Min svigermor og min selvstændighed

Der skal ikke være nogen tvivl om jeg har været meget heldig med min svigerfamilie.

Og jeg er aldrig i tvivl om min svigermors kærlighed – da den komm er i form af mange kys og kram.

Jeg ved min svigermor opfatter og behandler mig på lige fod med Taner og Mehmet, hvilket er en utrolig ting.

MEN MEN MEN, Taner  (22) og Mehmet (20)  bliver, set med danske øjne, pusset om som små børn. Hun laver alle (ikke inkluderet mig) familiens måltider, vasker alles tøj, vækker alle om morgen, gør rent efter alle, osv.

I Danmark havde man for længst forventet at familiens andre medlemmer også deltog i husholdningen, men sådan fungerer det ikke i min svigerfamilie.

Jeg flyttede hjemmefra som 17 årig, for at gå i lærer indenfor design. Som 17 årig var jeg meget selvstændig, og det var meget få problemer jeg stødte på ved at bo selv – og ellers ringede jeg til min mor og spurgte om råd.

Når mine svigerforældre tager i bjergene, sulter Mehmet sig, hvis vi (Taner og jeg) ikke laver mad til, eller med ham. Han mestre dog retten pomfritter, men han er alt for doven til at skralle kartoflerne og skærer dem ud.

Nå tilbage til mig og min svigermor

Jeg elsker at lave mad, og Tyrkiets friske råvarer gør processen endnu lækre. Men de dage jeg vælger at lave mad til mig selv og eventuelt Taner, bliver der som regel banket på min dør i protest, og udenfor står svigermor med en portions anrettet tallerken “hendes mad”. Ligeså er der altid gemt mad til mig de dage, jeg har været ude med f.eks venner. Disse dage har vi dog som regel været på restaurant, og det ventende mad, kan være en ret stor stress faktor for mig.

I øjeblikket bliver der også købt ekstra ind til mig, når svigermor er på Bazar.

Derudover har jeg nøglen til deres hus, og 1 gang om ugen får jeg den obligatoriske tale med “Du går bare ind og tager det du måtte mangle, når vi ikke er hjemme”. Det er sjældent jeg går ind og henter noget, for det svigermor nok glemmer er, at vi har stort set synkroniseret køleskabe. Alt vores mad kommer fra den samme have, og den samme Kurban bayram ko, lige meget hvilket køleskab det ligger i.

Jeg elsker min svigermor, og den indsats hun gør. Og jeg må minde mig selv om, at alt hun gør, bliver gjort i kærlighed. Forskellene på den danske og den tyrkiske kultur bliver på mange punkter tydelig her.

I Danmark er det et kvalitets stempel, når vores børn er selvstændige og kan varetage sig selv. I Tyrkiet er det et kvalitets stempel, når moren er god til at tage sig af familien.


You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.