I morges vågnede jeg op til en glædelig Facebook opdatering.
Min ven danske ven Mehmet, med tyrkiske rødder, havde været i radio 24/7 og fortælle om homoseksualitetens problemer blandt nydanskere.
Det var gennem hans egen status opdatering, at jeg fandt ud af, at han var homoseksuel og sprunget ud. TILLYKKE!
For mig gør det ingen forskel, jeg tænker stadig de samme positive tanker om ham. Men jeg er mere stolt af ham nu! En ting er jo at være homoseksuel og født med en dansk baggrund, en markant anden ting er at være homoseksuel og født med en anden kultur i ryggen.
Mehmet fortæller i interviewet på radio 24/7 at man i den tyrkiske kultur ikke snakker om kærester og hvad der foregår i soveværelset, og at det har været en stor hindring for ham. Den del af kulturen er jeg nu en del af. Da jeg mødte Taner var det tydeligt for mig, at han aldrig før havde sat andre ord på sex end “jeg vil gerne knalde”, og der var jeg stik modsat, jeg var dansk. Jeg spurgte blandt andet ham, om han forstod hvad kondomet gjorde – Svaret var et klart NEJ, men pigerne havde altid sagt til ham, han skulle tage det på. Debat Slut!
Jeg har flere gange forklaret Taner, at jeg synes det er et stort problem i den tyrkiske kultur, at de intet lærer om sex – Hverken i skolen eller i hjemmet. Sex og seksualitet er noget man lærer fra sin storebror eller fætter, også må man håbe den viden de har, er rigtig!
Gennem min tid i Tyrkiet har jeg oplevet flere, som ikke mente der “fandtes” homoseksuelle i Tyrkiet, det var kun noget vi havde i Europa – til det griner jeg højt, for tænk at have så indsnævret verdenssyn!
Jeg har faktisk bare ondt af dem. Jeg tror på man lever et formindsket liv, hvis man ikke åbner sit hjerte, og tager verden ind.
Til Taner understreger jeg tit, hvor skønt jeg synes det er når folk viser deres sande kærlighed frem. Om det er pige+dreng, dreng+dreng, pige+pige eller hvad øvrige kombinationer der nu måtte være. Normalt bekræfter han mig hurtigt – tænker 10 sek og spørg om vi ikke kan lade hver at snakke om det.
Jeg ved at hans opvækst med Koranen og at homoseksualitet er FYFY, kæmper med hans opfattelse af, hvad han må synes. Hjertet og hjernen er i kamp med logik og religion. Men jeg har gjort skarpt klart for ham, at det syn bliver ikke videregivet, hvis vi skal have børn.
Personligt er jeg vokset op med sætninger som “Du må forelske dig i hvad du vil, bare det er en god person” og den kærlighed og støtte hjemmefra har jeg videreført til de mennesker i mit liv. Jeg føler aldrig, jeg har gjort forskel på mine venner, lige meget hvem de sov ved siden af – og undskyld til nogen, hvis jeg har!
Mehmet, min ven, Tillykke! Jeg ved, du skal en kamp igennem, og jeg håber resultatet bliver kampen værd!
Hør radio 24/7 interviewet med Mehmet om homoseksualitet blandt nydanskere her!