Selvom jeg langt fra kan klage over min selv-designet hverdag, så har jeg i en lang periode også løbet rigtig stærkt, og haft meget få pusterum.
Inden en hyppig flyvninger mellem Alanya og Nordcypern starter, samt udflugter til blandt andet Kappadokien og Pamukkale begynder, for ikke at tale om magasin nr. 2 som er planlagt til at komme midt august, så havde jeg brug for en pause.
Den pause tog jeg fra onsdag til torsdag med Lonnie i mine svigerforældres bjerghus.
Onsdag morgen kl 08.30 hentede jeg Lonnie, og derfra kørte vi ud til Goya beach til en omgang morgen yoga på stranden. Derefter tog vi i supermarkedet i Konakli og derfra gik turen op i bjergene.
Kl ca. 12.00 var hynderne anrettet på terrassen, 2 sandwich var smurt og ugeblade og bøger fundet frem. Efter ca. 3 timer så vi 4 afsnit af Lærkevej, som jeg havde hentet ned på min ipad, snakkede lidt, og jeg fik røvfuld i et spil 500 (øv det stod 455 hos og begge men Lonnie vandt til sidst)
Jeg havde lavet kyllingesuppe i Alanya, som vi varmede op til aftensmad, og kort efter faldt der helt ro på. INDTIL KL 23.00 :O
Mens Lonnie sov, lå jeg og skrev tekster på min computer. Jeg er vant til der er jægere omkring bjerghuset, men da jeg hørte en masse hunde kiggede jeg alligevel ud af vinduet (måske det var ulve, hvem ved). Jeg så aldrig hundene men på marken foran huset så jeg 2 mænd med lommelugter. Samtidig så jeg der var lys på siden af huset, og en farlig gyserfilm var allerede i gang inde i mit hoved. Hvorfor var der lys ved huset :O ?
Jeg listede mig ned til hoveddøren, og så det var husets udendørslamper der stod tændt. Jeg kom i tanke om nøglen til huset sad på ynder siden af huset og åbnede forsigtigt døren, hapsede nøglen og låste døren indefra. Nu kunne inden komme ind i huset!
Men problemet med udendørslampen havde ikke løst sig, men en stikkontakt med et billede af en pærer kunne måske slukke lyset? Jeg trykkede på stikkontakten og en høj fuglekvidder begyndte (det var ringklokken). Lonnie vågnede (naturligvis) jeg forklarede lidt flovt, hvad jeg havde gang i. Udendørslampen blev aldrig slukket, og 30 minutter senere, efter 3 store skudlyde fra skoven, sov jeg.
Næste morgen spiste vi morgenmad på terrassen, og pludselig begynder fuglene at kvidre igen i hele huset (ringklokken). Det er blev ejerne af marken ved siden af huset, der via håndkraft har høstet korn hele morgen. De holdte nu en (med danske øjne upassende) pause på trappetrinnet foran bjerghuset. De havde ringet på døren, for de ville godt lige fortælle mig AT UDENDØRSLAMPEN STOD TÆNDT!
Hmm så meget for fred og ro i bjergene!
