Jeg har kendt Jasmin i de sidste 4 år, og været en fast del af hendes liv siden jeg flyttede herned for 3 år siden. Det gør naturligvis også at Jasmin har været omtalt på bloggen flere gange.
Jasmin er en sød og spændende ung dame, men masser af ideer i hovedet. I nat har Jasmin sovet hjemme hos mig, og derfor blev morgen brugt med at lave et lille blogindlæg om Jasmins liv i Alanya.
Hvorfor bor du i Alanya?
Jeg flyttede til Alanya fordi min Baba var her. Jeg bor på et hotel som er min families. Da vi flyttede til Tyrkiet gik mig og mor i skole, så vi kunne lærer at snakke tyrkisk.
Jeg kom i første klasse og anden klasse og efter sommerferien skal i jeg i tredje klasse.

Hvad er det sjoveste ved at bo i Alanya.
Det er at om sommeren er der varmt og om sommeren kan man bade i poolen. Om vinteren kan man sidde indenfor og hygge.
Hvem er din bedste ven i Alanya
Det er Emel. Det er en jeg gik i skole med. Da vi gik op i klasse trin, kom vi ikke til at gå i samme klasse mere.

Kan du bedst lide at snakke dansk eller tyrkisk.
Jeg kan bedst lide dansk (og mit favorit dyr er en kat)
(HAHA) Hvorfor kan du godt lide katte?
Fordi man kan kæle med dem. Min kat hedder Marie.

Kan du fortælle noget om din lillebror Adam.
Adam er 0 år og meget tyk. Han stjæler alting, niver og bider. Min mor og far var enige om han skulle hedde Adam, ellers så havde min mor synes han skulle hedde supermand.
Hvad skal du lave i sommerferien?
Jeg skal på stranden, og i svømning poolen derhjemme. Jeg skal på fodboldt skole og på rideskole.
Har du en yngles farve? (Jasmin beder mig selv stille dette spørgsmål )
Ja, min yngles farve er guld.
Jasmins Youtube kanal.
Jasmin er tydeligt skadet af en verden jeg, Sanne og hendes mor har skabt, hvor vi arbejder på computeren og derfor tit er fokuseret på sociale medier og online marketing.
Derfor har Jasmin lavet sin egen Youtube kanal, hvor hun også “arbejder” i protest, når vi andre ikke har tid til at lege med hende. Se en af hendes film her.