Måske følger du med på min Instagram og allerede ved det?
Måske er det en nyhed for dig, at jeg er blevet mor!
Selve min graviditet valgte jeg ikke at dele online før min terminsdag og 5 dage senere blev min datter født i Viborg – efter 4 dages fødsel, som endte i et meget akut kejsersnit, men mere om det en anden gang.
Om lidt bliver Melissa 7 mdr. og det var egentlig min plan at skrive om det på bloggen tidligere. Men det er først nu jeg har haft lyst til at dele et indlæg.
Jeg har brugt de stille timer i min barsel på at få afsluttet og samlet indlæg til bloggen, som bare har lagt og manglet det sidste lille finish. Det har betydet meget for mig, at få “ryddet op” og tiden med en sovende baby virkede som en god tid til det, da det var opgaver jeg straks kunne stoppe med igen. Derfor vil du også kunne se der er kommet mange mange flere rejseguides, madguides og sjove fakta på bloggen over det sidste år. For mig har det betydet at der er nogle lande på bloggen, som nu har alle de indlæg, jeg igennem tiden har planlagt at skrive og det er en kæmpe succes følelse for mig.
Hvad er Melissa så for en baby?
Melissa er en planlagt kærlighedsbaby, som er kommet ind i en familie, hvor hun er første barnebarn på begge sider. Hun er født med masser af hår på hovedet, blå øjne og den hvideste hud.
Sammen fik vi en hård start, hvor vi var indlagt i 8 dage men siden da er alt gået perfekt. De første 2 måneder var vi i Danmark og derefter rejste vi til Tyrkiet. Siden da har vi rejst frem og tilbage flere gange og Melissa her allerde en fyldt side i sit pas.
Ved ankomst til Tyrkiet tog vi en lang periode i landsbyen, hvor der var mest ro på – med undtagelse af det tyrker familie, der bare dukkede op. Uheldigvis for dem “skulle” Melissa altid sove 5 minutter efter de kom – og selvom det var en løgn, så var det min måde at skærme min lille pige fra et kaos, hun ikke behøvede at være en del af.
Taners forældre har jeg altid synes var skønne og de respektere 100% hvad jeg vil have der skal ske og forsøger ikke at gøre sig kloge eller teste mine grænser. Det er en stor hjælp at jeg ikke både skal kæmpe med at lære at være mor og samtidig kæmpe mod en kulturforskel.
Mine egne forældre har været der siden dag et, sammen med min søster og det har været en stor hjælp at der var mange hænder. Det er utroligt at noget der vejer mindre end en indkøbspose kan kræve så mange voksne menneskers opmærksomhed samtidig. Ved at være hos mine forældre de første måneder, var der også garanti for at jeg fik noget at spise og mulighed for at tage bad, når jeg havde lyst til det. Noget jeg tror mange mødre misunder mig.
Melissa er født med en stor personlighed og glæde. Hun smiler næsten hele tiden, gerne med tungen ude af munden, for sådan er det åbenbart sjovest at smile. Hun er hele tiden lidt foran i hendes udvikling, hvilket har været underligt for mig at vende mig til. Pt hopper hun, man skal bare holde hendes krop, så skal hun nok selv stå og hoppe på stedet.
Mine fremtidsplaner for bloggen
Selvom jeg er blevet mor, så er planen at bloggen her forbliver i samme tema, som den er nu. Altså rejseblog og blog om livet som expat.
Jeg vil gerne skrive nogle få indlæg om min fødsel, da jeg tror min historie kan hjælpe andre også vil jeg gerne dele livet med barn i 2 kulturer, men bloggen kommer altså ikke til at blive en Mommy-blog, hvor i kan læse om hvordan jeg laver alle hendes måltider fra bunden eller om hvornår hun tager sine første skridt.
På min instagram deler jeg engang imellem opslag og billeder, for jeg er jo en stolt mor men mit ønske er at Melissa ikke vokser op med at føle sig udstillet online eller er ked af, at hendes liv er blevet delt med fremmede.