Når du giver et barn i Tyrkiet en julekalender

Danske børn kæmper med ikke at snyde med chokolade julekalenderen.

Men hvad sker der, hvis man giver et barn i Tyrkiet en chokolade julekalender?

For ca. 8 år siden, før jeg var flytte til Alanya, tog jeg på ferie herned i december måned.

Jeg havde 5 chokolade julekalendere med mig i min kuffert, fordi jeg synes, de kunne være en sjov gave til mine venners børn. Og selvom historien er år gammel, så synes jeg alligevel denne kunne være sjov at dele denne december.

Læs også >> Den glade jul og min søsters død dagen efter

Når du giver et barn i Tyrkiet en julekalender

Jeg ankom til mine venner store lejlighed. Her boede 2 brødre med deres koner og børn.

Både dengang og i dag har jeg ikke styr på hvem, der er hvems børn. Der var altid høj energi i lejligheden med de mange børn og aldrig et kedeligt øjeblik.

Efter at have fået en lækker tyrkisk frokost på gulvet med familierne, hev jeg de 5 danske chokolade julekalendere op af tasken.

Jeg fik hjælp til at oversætte til tyrkisk, hvordan julekalenderen fungerede. Altså med et stykke slik om dagen i 24 dage.

Ungerne kiggede på mig, som om det der lige var blevet fortalt dem, var det dummeste nogensinde.

Også flåede de to mindste papforsiden af julekalenderen og begyndte så ellers med deres små fingre at fiske de små firkantet stykker chokolade ud af julekalendernes plastik.

De store piger begyndte tilgengæld at åbne lågerne en efter en, for at få chokoladen ud. Det var tydeligt, de heller ikke havde tænkt sig at spise et stykke hver dag i 24 dage.

Læs også >> 2 af Tysklands mærkeligste julemarkeder

20 minutter senere var alle julekalenderne tomme for chokolade – og pap og plastik lå over hele stuen.

En speciel og mindeværdig oplevelse i Tyrkiet – men nok også sidste gang, jeg fragter en julekalender flere tusind kilometer, bare for at se den flået i stykker på minutter.

Konklusion: Danske børn fortjener en medalje for at have lært den tålmodighed det kræver, at kun få et stykke chokolade om dagen, når man teknisk set har 24 stykker. Tyrkiske børn synes julekalendere er sjove men de vil skide på at spise et stykke slik om dagen.

Læs også >> Her kan du købe julepynt i Alanya

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet af TeaTougaard.dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til mig.