Er man omstillingsparat kan hvem som helst leve/overleve i Tyrkiet.
Er man en sur gammel prut, der bliver sur når de lancere en ny udgave af din ost, JA så kan du IKKE leve/overleve i Tyrkiet.
Ligeså er det en dårlig ide for dig at flytte til Tyrkiet, hvis du har svært ved at sætte dig ind i nye regler ( blandt andet opholdstilladelse, leje af en lejlighed, bil kørsel osv. )
En del af at flytte handler også om at ÆDE lidt kultur, for man kan ikke bo i Tyrkiet og forvente de forstår, den kultur du kommer fra. Jeg har skulle lærer, forstå og acceptere den tyrkiske kultur, som jeg ikke havde tænkt over før jeg flyttede.
Jeg har besluttet mig for at skrive lidt om det kultur, jeg må støder på i min hverdag.
Svinekød vs Tyrkiet
Det siger måske sig selv, at jeg som dansk er vokset op med svinekød, som noget helt almindeligt.
Modsat er hele min svigerfamilie vokset op som muslimer og de synes svinekød er klamt og beskidt.
De to gange svinekød har været omtalt hos min svigerfamilie, er det tydeligt at min svigermor har nærmest ondt af mig, og min beskidte fortid (og hemmelige nutid) som svinekøds spiser. Det er kulturting, som jeg ikke kommer til at få dem til at forstå. Svinekød, kyllingekød og oksekød er alt sammen helt almindelige former for kød for mig, men for min svigerfamilie er svinekød noget ala det samme som at spise en hundelort – det er utænkeligt.
Sproget
Tyrkisk er et dumt dumt dumt sprog at lærer. Hver gang jeg tror, jeg har gennemskuet en del af sproget, så bliver jeg SNYDT.
Jeg er på 11. år i Tyrkiet og selvom andre synes mit tyrkisk lyder godt, så er jeg bestemt ikke selv tilfreds. Jeg stræber mod at blive helt flydende på Tyrkisk, men der er langt vej igen.
Jeg har taget undervisning af flere omgange, sidst gang på universitetet og jeg ved kan godt se at jeg lærer flere og flere ord, men det betyder bare ikke at det altid er nemmere at forstå folk, for de bruger måske nogle helt andre ord.
Status er at jeg kan fører en samtale 1-1 med folk, nogle gange kan jeg være med når der er 2 personer der snakker tyrkisk også mig. Men alt med store grupper, tv udsendelser og folk med dialægt gør jeg går helt i baglås og giver mig tvivl om jeg overhovedet snakker tyrkisk.
Tørklæder og islam
I Danmark er der nærmest erklæret krig mod det muslimske hovedtørklæde.
I Tyrkiet er det en helt almindelig del af hverdagen og jeg er nogle den eneste kvinde uden tørklæde i rummet, særligt når vi er oppe i landsbyen.
Men der er aldrig nogle der spørg til mit “manglende” tørklæde, såvel som jeg aldrig spørg til hvorfor, de her tørklæde på. Efter 11 år har min svigermor aldrig så meget som hentydet mod det.
Jeg ved ikke om tørklædet som sådan er en del af kulturen, som jeg må æde, for jeg oplever at alle er tolerante og at der er plads til alle.
Jeg må derimod æde den danske intolerance omkring kvinder med tørklæde og at mange danskere synes det er så spændende et samtale emne, når det for mig bare er en del af hverdagen nu.
Børneopdragelse i Tyrkiet vs. Danmark
Forskellige kulturer opdrager naturligvis deres børn meget forskelligt.
Hvis jeg hurtigt skal opsummere tyrkisk børneopdragelse i Alanya med nogle få ord så er det: Handlinger uden konsekvenser, slik som belønning og forsøg på at beholde børnene meget små.
Eksempler:
Jeg ser gang på gang tyrkiske børn der får slik som belønning for at tie stille. Efter 10 stykker slik siger det sig selv, at barnet ikke længere kan være stille p.g.a den store mængde sukker i deres krop.
Jeg ser gang på gang børn få at vide “det må du ikke“. Det får de at vide 10-20-30 gange, men aldrig kommer der en konsekvens af ikke at stoppe, og de stopper naturligvis ikke.
Det værste jeg ser er dog mødres uendelige forsøg på at bibeholde deres børn små. Der sidder (seriøst) mødre i skolegårdene og fodre deres børn som går både i 1. og 2. klasse. Ungerne sidder med hænderne i skødet mens de bliver madet er deres mødre foran alle deres klassekammerater, som også bliver madet. Modsat gør man alt i Danmark, for at ens børn hurtigt bliver selvstændige små mennesker.
Tyrkerne har naturligvis også mange gode ting i deres børneopdragelse, som danske forældre kan lære af, men det handler det her indlæg jo ikke om.
Læs også >> 11 ting du skal vide om Ramadanen