Den tyrkiske hverdag

Roen i livet og pære tyrker

Alanya magasin, Alanyadk magazin, magasin om alanya, alanya rejsemagasin, alanya rejseartikler, magasin leder, leder i magasin,

I alt har jeg udgivet 7 magasiner og en rejseguide på 3 forskellige sprog.

I de første 2 magasiner skrev jeg en leder i starten af magasinet.

I det tredje magasin lavede jeg ikke en leder. Efter jeg gik sammen med Hello Alanya, aftalte mig og Cindy, at Cindy skulle skrive lederen, fordi jeg foretrækker at stå for det grafiske og billederne.

I et stille øjeblik tog jeg de gamle magasiner ned fra væggen, hvor alle mine magasiner hænger, som et lille stoltheds-museum.

Jeg fandt mine gamle ledere fra 2015 og synes at det var oplagt at ligge dem her på bloggen. So here we go!

Læs også: Artikel fra magasinet: Lev for 1000 tl om måneden

1: Roen i livet

Mange tusinde danskere, har en følelsesmæssig tilknytning til Alanya, og hvis der er nogle der forstår den tilknytning, så er det mig.  Jeg er i en alder af 23 år flyttet til Alanya, fordi min kærlighed til Tyrkiet pludselig var blevet større end min kærlighed til mit fødeland Danmark.

Alle Alanya-elskere har en personlig grund til at de kommer igen og igen og igen. Mange har sikkert allerede tænkt “Der er nok en tyrkisk fyr”, men det er der i mit tilfælde ikke. Jeg er fascineret af kulturen, af det nye sprog, alt det anderledes mad og mest af alt kærligheden i folket.

Mit liv i Danmark har været præget af arbejde, bestyrelsesmøder, uddannelse, lange nætter i byen, fordi man ikke vil være uden for fællesskabet, halvhjertede samtaler, stressede aftaler, og tanker om hvornår jeg skulle finde tid til at tabe de 5 ekstra kilo, jeg går og drømmer om, eller hvornår jeg skulle blive god til at bage rugbrød, ligesom min mormor altid har været.

At flytte til Alanya, er som at trække stikket fra alt jeg kender; alt jeg er tryg ved, forsvinder og jeg når ned til bunden af sig selv. Jeg siger på ingen måde at det er nemt, for hold da fast, hvor er det frustrerende ikke at kunne finde ud af at købe et buskort, eller gætte hvilket dyr, din mad er lavet af.

Men for mig var det, det værd.

Jeg har nu fundet den ro, jeg ved jeg aldrig vil opnå i Danmark.

Alanya magasin, Alanyadk magazin, magasin om alanya, alanya rejsemagasin, alanya rejseartikler, magasin leder, leder i magasin,

Læs Alanya.dks 1. magasin her.

2: Pærer tyrker

Eller perker dansk. I løbet af foråret gik der en dokumentar serie på DR som hed PerkerDansk.

I programmerne hører man forskellige indvandrere og 2. generationsindvandreres oplevelse af at bo i Danmark.

Det fik mig til at tænke på min rolle som dansker med 100 % danske rødder, som er indvandret til Tyrkiet, af den simple grund, at jeg føler mig mere velkommen og tilpas her.

Samtidig sidder der folk som er født og opvokset i Danmark og som er danskere, som ikke føler sig velkommen i Danmark, fordi vi har dikteret et samfund omkring, hvordan vi vil have folk skal være før de er accepteret.

Jeg har boet i Alanya i over 1 år nu, og jeg kæmper med at lære det tyrkiske sprog. Det er svært, for når jeg prøver at snakke tyrkisk med nogle, griner de af mig, og spørger om vi ikke bare skal snakke på engelsk.

Jeg tænker på, hvor mange gange jeg selv har gjort det til nydanskere. Min leder denne gang handler lidt om, at minde jer om, at som gæster i Tyrkiet og den kærlig, mange af os har til Alanya, måske også kræver af os, at vi accepterer at folk fra andre lande elsker vores Danmark, og at vi burde være stolte af det og hjælpe dem med at føle sig tilpas.

Alanya magasin, Alanyadk magazin, magasin om alanya, alanya rejsemagasin, alanya rejseartikler, magasin leder, leder i magasin,

Læs Alanya.dks 2. magasin her.

Læs også: Et smugkig ind i det nye magasin, før det kommer fra trykken!

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

    error: Indholdet er beskyttet af TeaTougaard.dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til mig.