For 4 år siden udgav jeg mit første magasin. I magasinet skrev jeg en artikel om at leve for 1000 tl om måneden. Var det muligt? Hvad krævede det?
Artiklen omhandlede et faktum, at kunne jeg leve for 1000 tl, så kunne jeg spare nok sammen til at udgive mit første magasin. Artiklen er aldrig før blevet lagt online, men i dag har jeg besluttet mig for at lægge den på bloggen.
Sammen med artiklen fra 2014, har jeg besluttet mig for også at offentliggøre hvordan mit månedlige budget ser ud i dag, så du kan sammenligne det med denne artikel. Indenfor få dage vil jeg ligge mit budget ano 2018 på bloggen.
Jeg har sagt mit job op i Tyrkiet, 4 måneder efter jeg ankom.
Jeg vil lægge alle mine kræfter i at lave det magasin, du læser nu. Men skal man starte et magasin op fra bunden, alene og kun med min gode uddannelse som støtte, så skal der spares.
Hvis det lykkes mig at leve for 1.000 TL om måneden, hver måned, så kan jeg leve af min opsparing længe nok til at sæsonen i Alanya starter igen. Jeg kan udgive det første Alanya.Dk magasin, med håb om det bliver en succes, og jeg kan leve af at lave det i fremtiden, og dermed udleve min drøm.
Skal man bruge strøm?
Det første jeg må gøre, er at være meget bevidst om mit elforbrug. Strøm er næsten ligeså dyrt som i Danmark, og der er mange el-slugere i et moderne tyrkisk hjem. Den værste er uden tvivl klimaanlægget, som jo er fristende at have tændt hele dagen, når det er 40 grader udenfor. For ikke at blive
fristet til at have tændt konstant, har jeg taget alle batterier ud af fjernbetjeningerne til klimaanlæggene, og lagt dem i en skuffe. Når solen står højest, kører jeg skodderne ned foran mine vinduer, og på de varmeste nætter sover jeg på min altan, ligesom mange lokale tyrkere også gør. Heldigvis bor jeg på 8. sal, så jeg er en gang imellem heldig at få en lille vind igennem stuen. Min far er elektriker, og jeg er vokset op med hans bevidsthed om strøm. Det er derfor ikke svært at huske mig selv på at slukke lyset når jeg forlader et lokale, og tage stikket ud af stikkontakten, når jeg er færdig med at bruge den.
Og hvad med vand?
Vand er til gengæld utroligt billig, så der har jeg valgt, at de par liter jeg kan spare, ikke kommer til at give nogen økonomisk gevinst i den lange ende. De sidste 2 mdr., var min vandregning på 14 TL, for begge måneder.
Fattigmands mad
Efter at have levet et helt ungdomsliv som studerende, burde jeg være mesterkok i fattigmands mad. Problemet er bare, at dét, der for mig har været fattigmands mad i Danmark, f.eks. spaghetti med kødsovs, biksemad, hjemmebagte boller og frikadeller med kartofler, koster en lille bondegård at lave i Tyrkiet. Så jeg måtte tænke i nye baner. At gå på markedet, er noget, som stort set alle tyrkiske kvinder gør. Ikke alene er det billigt, men alt er også af den bedste kvalitet, da det kommer direkte fra landbruget, hvor det er dyrket. Og så må jeg lave det største offer en god jysk pige kan give, FARVEL kød. Kød er simpelthen for dyrt i Tyrkiet, til det kan blive en daglig spise. Hvis jeg skal have kød, bliver det i form af en hel kylling, der så bliver skåret i stykker, og kogt suppe på, så jeg får mest mulig ud af den. I Danmark plejede jeg at bage en masse, og så fryse det ned, men når et helt franskbrød koster 0,80 TL kan det ikke længere betale sig, når man ser de udgifter der er ved at bage selv. For at spare lidt penge på sigt, har jeg også anlagt mig en lille urtehave på altanen, med persille, basilikum, dild og rosemarin. Desværre overlevede min basilikum ikke flyveturen ned fra 8. Sal.
Intet internet og det søde hotel liv.
Jeg har i øjeblikket ikke internet i min lejlighed, hvilket jo også er fint når der skal spares. I en moderne verden, og med drømmen om at lave et magasin, skal jeg dog engang imellem bruge internet, om ikke til andet så til at tjekke og opdatere Alanya.Dk´s Facebook. Heldigvis har jeg gode venner, som bestyrer et hotel. Det hotel de bestyrer, har internet som jeg gerne må benytte. Planen er også at gå i stedet for at tage bus. Vejret er jo dejligt og motion skal jeg have noget mere af. Jeg har hurtigt lært at tage en vandflaske med i tasken, så der ikke ryger en masse småpenge til vand i varmen.
Gratis udflugter med tyrkisk historie.
Selvom man er en fattigrøv, behøver man jo ikke kede sig. Alanya byder på utrolige mængder af tyrkisk historie og smuk natur, som ikke kræver betaling. Min kæreste har fri om søndagen, og er ejeren af en god motorcykel, så sammen kan vi udforske gratis seværdigheder i Alanya og omegn. Vi tog en tur til Syedra, som er en gammel ruinby i bjergene, 20 km fra Alanya centrum, og undersøgte hvad Oba Kanyon er. Jeg havde forventet Oba Kanyon var et vandfald, men fandt i stedet for en smuk flod; en mini udgave af Dim Cay, som er betydelig mindre besøgt af turister. Vi besøgte også Atatürks hus, som jeg dog er usikker på om det altid er gratis, men vi gik i hvert fald ind, uden at betale. Vi kørte til ruinerne af Hamaxia som viste sig ikke at være den besværlige tur værd, da de var utrolig svære at finde, fordi der ingen skilte er og hele
området var helt tilgroet. Gevinsten var dog de store mænger vild oregano jeg fandt, som i fremtiden kan krydre min madlavning.
Tyrkisk bryllup
Mit første tyrkiske bryllup stod for døren, og nervøsiteten var stor. Min drøm var at købe en smuk tyrkisk festkjole, som kan indkøbes for omkring 100 TL i Alanya, men fornuften greb mig, og jeg besluttede mig for at tage en kjole på, jeg havde med fra Danmark. Til min overraskelse skulle vi ikke have en gave med til brylluppet, men der blev så til gengæld også kun serveret kage og sodavand. Brylluppet var én stor dansefest, og hvis man kunne lide bandet, lagde man penge til dem i en kurv, det var nemlig deres løn for at spille.
Reddet af en tur i bjergene.
Det er ved at være sidst på måneden, og jeg har tilsyneladende haft et større forbrug end forventet, så 80 TL er tilbage til 11 dage, hvilket naturligvis er lidt problematisk. Heldigvis har jeg fået mulighed for at tage op til mit yndlingssted; svigerfamiliens 2. hus langt oppe i bjergene. Jeg fik præsenteret huset af min kæreste på denne måde: ”Det har alt, undtagen strøm”, og det er sandt. Huset er temmelig afskåret fra alt. Haven til huset er fuldstændig vidunderlig og har alt det frugt og grønt man kunne forestille sig. Floden er fyldt af fisk, og det lykkedes mig at fange min første fisk, på imponerende 10 cm. Jeg gav den dog væk til en ven, sammen med den anden fisk vi fangede på vores 4 timer lange fisketur, og fik til gengæld en lækker tyrkisk frokost, som mange gange gjorde min fisk ære. Til hjemturen blev tasken fyldt med frugter, som heldigvis holdte måneden ud, og på den måde sparer jeg et par Lira, som også var tiltrængt.
Ingen regninger.
Måneden er ved at være slut, og jeg har kun ganske få småpenge tilbage. Jeg er stolt af mig selv, jeg har klaret det, og endda i højsæsonen, hvor der er mange fristelser. Jeg har måtte sige nej til alle byture, og i stedet holdt balkon-fest med billig alkohol og kortspil. Jeg er stolt, eller det var jeg, indtil el- og vandregningerne kom. Ups.
Konklusion.
Man kan leve billigt i Tyrkiet, og en del tyrkere kender sikkert en del spare trick, som jeg ikke kender, men en løn på 800 TL er ikke nok i et moderne samfund som Tyrkiet. Det er et faktum at familier lever for 800 TL om mdr., og selvom de nok har en del billigere husleje end jeg, så har mange af dem også børn, der skal i skole og have nyt tøj. De har større transportudgifter, flere munde at mætte, flere tænder der skal børstes og mere hår der skal vaskes. For mit vedkommende har 1 måned (næsten) ikke været et problem, men jeg har jo også badeværelset fyldt med produkter, fryseren fyldt med mad, og masser af dvd´er jeg ikke har set. Men hvad sker der, når mine bøtter med balsam og shampoo er tomme, fryseren tømt, og det gamle fjernsyn brænder sammen, og et nyt skal købes? Nå ja også har jeg jo brugt alle mine penge, så hvordan skal jeg betale mine regninger?
[…] Læs også: Lev for 1000 tl om måneden […]