Sådan holder du dansk jul i Tyrkiet

Jul i Tyrkiet, dansk julemiddag i udlandet, sådan fejer man jul i Danmark, , Dansk jul i Tyrkiet, jul i Alanya, dansk jul i Alanya, dansk julemenu i udlandet,

Kan man holde en dansk jul i Tyrkiet?

JA! For 3. år i træk kommer min familie fra Danmark til Tyrkiet for at holde jul med mig og Taner.

Og vi holder bestemt en dansk jul, selvom vi er i Tyrkiet. I denne artikel vil jeg gennemgå hvad vi gør, hvad vi spiser, hvor vi handler og hvad vi har med fra Danmark.

Jul i Tyrkiet, dansk julemiddag i udlandet, sådan fejer man jul i Danmark, , Dansk jul i Tyrkiet, jul i Alanya, dansk jul i Alanya, dansk julemenu i udlandet,
Dette er den andesteg jeg køber i metro. Denne var 2,8 kg, men kan fås i flere størrelser. Min erfaring er de er utrolig høj kvalitet, sammenlignet med mange danske.

Julemiddagen – Hvilket kød skal vi spise?

Kender man Tyrkiet, så ved man at svinekød ikke spises af de lokale, som er muslimer. Man kan købe svinekød i supermarkeder som Migros men det er dyrt og ofte kun produkter ala bacon, pølser og skinkepålæg.

Dermed også sagt, at de ikke sælger hverken juleskinke, medister eller flæskesteg i de almindelige supermarkeder i Tyrkiet. Måske kender du nogle der kan skaffe det, men det er ikke noget jeg har erfaring med.

HUSK er ikke lovligt at medbrinde kød til Tyrkiet, så plejer du at spise svinekød, vil jeg i stedet anbefale, at du skifter din julemenu til and, gås eller kalkun, som begge kan købes i Tyrkiet.

I min familie har vi altid spist and til jul, så for os, er der ingen forskel i hvilket kød vi spiser juleaften.

Vi køber vores andesteg i Metro, men nogle Migros og slagtere sælger dem også.

Mig bekendt skal gås og kalkun bestilles hjem, det er ikke almindeligt at man kan købe en hel steg i supermarkederne, men jeg tror de fleste slagtere kan skaffe dem hjem til jer.

Her er en lille parlør, til de forskellige fjerkræ

DanskTyrkiskUdtale
AndÖrdek[øhr-dek]
GåsKaz[kahz]
KalkunHindi[hin-di]

Alt det andet til julemiddagen

Jeg ved det er forskelligt, hvad folk spiser til juleaften.

I min familie spiser vi kartofler, hjemmelavet sovs, salt chips og rødkålssalat. Vi spiser ikke syltet rødkål men i stedet rådkålssalat, da det er sundere og frisker.

Til dessert får vi Risalamande, som bliver laver af den risengrød vi spiser dagen før.

Til julemaden får vi vin, øl og sodavand.

Med tiden, nu hvor vi alle er voksne, er der kommet fokus på at vi spiser sundere og ikke har for stort et madspild. Derfor kan vores julemenu også virke sparsom for nogle. Nedenfor har jeg skrevet, hvad vi køber i hvilket land, så du ved hvad vil være vigtig at have med fra Danmark.

I Tyrkiet kan vi nemt købe:

  • Kartofler (mange forskellige slags men ikke asparges kartofler)
  • Fløde, mel, salt og pepper til sovsen.
  • Salt chips (der findes mange slags, vi køber oftes Lays, fordi de er tyndest. Man kan ikke købe Pariser chips)
  • Rødkål, appelsiner, æbler og hasselnødder som vi bruger i vores rødkålssalat.
  • Grødris (dem der på tyrkisk hedder baldo Pirinç), mælk og mandler til Risalamande.
  • I migros og metro kan vi købe vin, øl og sodavand. Ikke alle supermarkeder sælger alkohol.

Det min familie har med fra Danmark:

  • Ribsgele og kulør til sovsen.
  • Vegansk fløde, når min søster fejre jul med os, da hun er veganer. Det kan dog købes i Tyrkiet, men jeg har ikke fundet det, der hvor jeg handler endnu.
  • Kirsebær sovs og vaniljestang til Risalamande. Man kan købe vanilje i Tyrkiet, men vaniljestange er ofte på tilbud i Danmark, så det er nemt at købe dem der. Kirsbær sovs ved jeg også nogle danskere erstatter med en tyrkisk kirsebærsovs blandet med kirsebær juice, men jeg har ikke selv prøvet det.
  • Nisseøl, fordi Taner og min far med årene har lavet det til en tradition at drikke sådan en.

Her er en lille parlør liste, til de madvare, du kan købe i Tyrkiet, så du nemt kan finde dem

DanskTyrkiskUdtale
KartoflerPatates[pa-ta-tes]
FlødeKrema[kre-ma]
MelUn[un]
SaltTuz[tuz]
PeberKarabiber[ka-ra-bi-ber]
SovsSos[sos]
Salt chipsTuzlu cips[tuz-lu dʒips]
RødkålMor lahana[mor la-ha-na]
AppelsinerPortakal[por-ta-kal]
ÆblerElma[el-ma]
HasselnødderFındık[fɯn-dɯk]
Grødris Baldo pirinç[bal-do pi-rinʧ]
MælkSüt[syt]
MandlerBadem[ba-dem]
VinŞarap[sha-rap]
ØlBira[bi-ra]
SodavandGazoz / Soda[ga-zoz] / [so-da]
AlkoholAlkol[al-kol]

Læs også >> Jule kage på glas – Perfekt som værtindegave.

hjemmelavet marcipangris, guide til marcipangris, lav selv marcipangris, trin for trin marcipangris, nem marcipangris

Julegodter i Tyrkiet som i Danmark

Kan man få julegodter i Tyrkiet?

Du kan få marcipan i Tyrkiet. Jeg køber min i Ikea i Antalya, som sælger Odense Marcipan billigere der, end det sælges i Danmark. I Ikea kan man også købe danske småkager, ala vaniljekranse.

I supermarkedet køber jeg smelte chokolade og nødder har jeg fra vores have (mandler, valnødder og hasselnødder), så jeg kan lave konfekt.

Man kan ikke få klejner, nougat, brunkager eller pebernødder i Tyrkiet. Alt man skal bruge til at lave pebernødder, kan købes i Tyrkiet. Men Tyrkiet sælger ikke pokat eller hjortetaksalt, så man kan ikke lave klejner eller brunkager, uden at have dem med fra Danmark.

Jeg bager selv æbleskiver, vaniljekranse og jødetager hvert år og kan finde alt, jeg skal bruge i de tyrkiske supermarkeder.

Læs også >> Veganske æbleskiver – Den bedste opskrift

Julepynt over hele Tyrkiet

Det er intet problem at finde julepynt og plastik juletræer i Tyrkiet. Ægte juletræer er ikke rigtig til at skaffe.

Alle supermarkeder, som Migros, Metro, A101 osv har julepynt, da tyrkerne pynter op til nytår, på den måde vi pynter op til juleaften. De seneste år er det også blevet muligt at købe slik julekalendere.

Personligt har jeg taget meget af mit julepynt med fra Danmark, da jeg havde nogle vidunderlige arvestykker og smuk George Jensen julepynt. Men har man ikke noget julepynt i forvejen, så er det altså ikke noget problem at få i Tyrkiet.

error: Indholdet er beskyttet af TeaTougaard.dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til mig.