De fleste som kommer i Alanya, her formentlig på et eller andet tidspunkt prøvet at blive snydt.
Det kan være med overbetaling på en restaurant, en dårlig valuta kurs eller endnu værre, et boligkøb.
Det er aldrig rart at blive snydt, det får en til at føle sig dum og til grin.
Jeg er også selv blevet snydt, endda flere gange. Blandet andet af en jobtitel, som ikke leve op til det som blev lovet, en sælger som løb med 10.000 TL fra mit første magasin tryk og hverdags ting som koster mere for mig end for min tyrkiske kæreste.
Mine erfaringer har ikke gjort jeg har mistet kærligheden til Alanya. Jeg tager det sure med det søde, og Alanya har stadig mere sød end sur.
Jeg har igennem årene hjulpet andre virksomhedsdrivende danskere i Alanya, som enten var blevet snydt eller som var lige ved. I Alanya kan man miste rigtig rigtige mange penge og først opdage det når det er for sent. Når det er for sent så er der lang vej tilbage til dine penge. En retssag i Tyrkiet tager hurtigt +1år, hvis du altså kan bevise du er blevet snydt.
Jeg plejer at sige “Tyrkerne ville aldrig stjæle din pung fra din lomme, men de vil snyde dig for 5 tl på et t-shirt salg, hvis de kan slippe afsted med det”.
Jeg tabte engang min telefon i bybussen i Alanya. Under 40 minutter senere havde jeg den igen, fordi dem, der havde fundet den var søde og hjælpsomme (som størstedelen er!). Samme dag var jeg inde i en kiosk, hvor jeg betale 2 tl mere for en cola end jeg plejer, bare fordi de kunne slippe afsted med at snyde mig for 2 tl.
Hvem snyder hvem?
Ofte tror folk at det kun er tyrkerne som snyder danskerne, men det sørgelige faktum er faktisk, at det også er danskere, der snyder danskere.
Danskere vokser op med troen på det gode i andre mennesker, og hvis nogle er søde ved os, så forventer vi automatisk, vi kan stole på dem. I Alanya bor der desværre bare mange mennesker, som er gode til at spotte de godtroende og udnytter det til deres fordel. Din egne landsmænd er også ude på at snyde dig, det er et sørgeligt faktum.
Er det muligt at drive en ærlig forretning i Alanya?
Ja, det synes jeg det er, men det kommer naturligvis altid an på, hvad målet med virksomheden er.
Vil man gerne tjene store penge hurtigt, så er det åbenlyst nemmest at snyde sig til dem, også forsvinde. Et nummer flere lorte ejendomsmæglere har benyttet er at sælge en bolig til folk til en enorm overpris (så den senere KUN kan sælges med tab, da den jo ikke bliver mere værd), også forsvinde. Endnu værre er de ejendomsmæglere der forsvinder før kunden har fået skødet, og dermed løber han faktisk bare med deres penge, uden de får et hus tilgengæld.
Personligt går jeg meget op i at drive min virksomhed ærligt. Det er ikke så svært, for jeg laver jo en gratis hjemmeside og et gratis magasin bliver turisterne. Når jeg sælger reklamer, har jeg en fast prisliste. Selvom jeg ikke forsøger at snyde nogle, så er det desværre ikke altid gengæld af virksomhederne. Jeg har mistet mange penge på virksomheder som siger “penge er ikke noget problem” indtil den dag de skal betale, for så har de ingen penge?
Gode råd fra mig til dig
Det er svært for mig at give dig en liste med gode råd til at undgå at blive snydt.
Nogle restauranter og butikker i Alanya vil nok altid prøve og snyde, det ændre sig nok ikke så længe det er en turistby.
Et godt råd på restauranter er altid at spørge efter menukortet og drinkskortet, så du har set prisen på det du gerne vil spise og drikke, inden du får det. Sætter du dig bare ned og beder om en øl, så kan du heller ikke klage, hvis øllen koster tre gange så meget som andre steder, for du tjekkede ikke selv prisen, da du ankom.
I butikker må din mavefornemmelse fortælle dig, om prisen er en du er villig til at betale eller ej. Er du tilfreds med dit køb, er du teknisk set ikke blevet snydt.
Mht til ejendomsmæglere så vil jeg altid gå efter de anerkendte ejendomsmæglere og gerne en du har fået en personlig anbefaling af fra andre. Der er rigtig mange ærlige ejendomsmæglere og hvis du har sådan en i ryggen, så kan dit boligkøb ikke gå helt galt.
Ellers brug din sunde fornuft og skulle du blive snydt, så tænk på det som dyre lærerpenge og undgå at gøre samme fejl igen.