Da jeg for 3 år siden da jeg flyttede til Alanya, boede min skønne svenske veninde Sonya i Side sammen med sin kæreste. De boede i et skørt fællesskab med 3 andre drenge, og alle sammen arbejde som tjener på forskellige restauranter.
Jeg besøgte med jævne mellemrum Sonya i Side, og lærte også drengene i lejligheden at kende. For mig så det ud som om de havde et meget rodløst liv, hvor snak (og snak og snak) om drømme fyldte store dele af hverdagen, når de ikke var på arbejde og mine gentagne tanke, når de snakkede om deres drømme var “Hvornår vil du gøre noget ved det?”
Ali snakkede ikke så meget om sine drømme. Derfor snakkede jeg en dag med ham om det. Jeg spurgte ”Ali hvad er din drøm”, Han svarede mig mens hans kiggede mig dybt i øjnene ”Tea, min drøm var at blive tjener på en fed restaurant, hvor jeg kunne tjene gode penge og det er det jeg laver i dag”.
”Har det altid været din drøm?” spurgte jeg ham. ”Jeg er vokset op med en far med 2 koner og så mange børn, at da min far en dag fandt min bror i slogskamp med en anden dreng og han greb ind, og sagde du skal fanme ikke slå min søn. Drengen kiggede med våde øjne på min far og sagde Jeg er altså også din søn. Et liv som tjener ville give mig mulighed for at komme rundt i Tyrkiet, og når jeg tjener gode penge kan jeg sende dem hjem til min familie og hjælpe dem. Samtidig er der ingen der holder øje med mig og hvad jeg laver, og det er en stor frihed for mig”.
Samtalen med Ali har jeg aldrig glemt. Mange har en holdning til restaurant drenge, men måske nogle vil tænke anderledes efter dette indlæg.
Jeg ved at selvom de har lange arbejdstider og til tider svære arbejdsforhold, så er jobbet som tjener nogle af drenges største drøm og det er det liv de ønsker at leve, for det giver mening for dem. Det giver dem en frihed de ikke tidligere har oplevet, og det giver dem mulighed for at tjene penge som de kan bruge på sig selv, eller sende til deres familier.