Jeg er sikker på, jeg ikke er den eneste det her haft en jeg-skal-ikke-lave-noget-i-dag dag
Også sker der alligevel noget ekstraordinært den dag.
Sådan en dag havde jeg i går.
Fordi jeg ikke skulle lave noget, tog jeg ned på hotellet for at hygge med Carina, Jasmin og Sanne. Vi bruger alle sammen alt for meget tid bag computeren, så vi skulle ud og gå en tur.
Vi gik ind mod byen og Jasmin ville gerne have en milkshake, så vi sætter os ved Burger King. Ved siden af os står der nogle journalist lignede typer (med et kamera så stort, at de umuligt kunne være turister), samt nogle mennesker med øresnegle.
Vi jokede meget, og afventede i spænding om der kom nogen ud, som vi ville kunne genkende.
Lige pludselig kommer der 20-30 jakke-sæt mænd ud, og vi kan ikke genkende en eneste af dem, så vi mister interessen, og går tilbage til en af Jasmins historier om ingenting (Hun er 6 år og har en fed fantasi)
Pludselig begynder en at tale til os på fejlfrit engelsk. Jeg vender mig om, og manden (som jeg ikke genkende) spørg, hvor vi kommer fra.
Jeg svarer, at vi alle er danske, og derefter spørg ham om vi har en god ferie.Min refleks er altid, at fortælle folk, jeg ikke er turist, så jeg siger til ham at vi alle sammen bor her.
Det forvirrer ham åbenlyst, og vi siger farvel, da alle gerne vil have billeder af ham, og der er nok alligevel ikke mange stemmer i os (der er valg på søndag)
Jeg tager et par billeder af ham, så jeg kan finde ud af hvem vi havde mødt.
Senerer finder jeg ud af, at det er Tyrkiets udenrigsminister Mevlüt Çavuşoğlu, vi har mødt.
Det er flovt, jeg ikke kunne genkende ham, for på vej hjem kommer jeg forbi 3 kæmpe store valgplakater med Mevlüt Çavuşoğlu ansigt på. UPS! Ikke destro mindre var det en god og sjov oplevelse.