Hvert år, i starten af året, får jeg mig en lille mini vinterdepression.
Min mor (som kender mig og mit følelsesregister ret godt) ved næsten altid før mig, hvornår det starter. Det har stået på i årevis og kommer nok også til at være sådan i fremtiden.
Jeg har det godt, min vinterdepression er nok nærmere en følelsesmæssig-retsløshed i vinteren, som jeg håndtere ved at stille 1000 spørgsmål til livet og meningen med det hele.
Jeg har haft en vild start på 2019 med rejser i 5 lande og allerede i år set flere verdenskendte kunstværker, end mange ser i en hel levealder (Mona Lisa og adskillige Van Goth for at nævne nogle få)
Jeg besluttede mig for at lave en liste med “10 ting der gør mig glad”, og jeg har valgt at dele listen har på min blog, fordi der måske også er andre der har sådan lidt “nedtur på”, som kunne havde godt af at blive mindet om nogle ting, som gør en glad.
Friheden til at rejse
Jeg tror ofte danskere glemmer, hvor heldige vi er med vores rødbedefarvet pas. Vi danskere kan rejse til 178 lande uden visum og vi er et velset folkefærd i rigtig mange lande.
Danskere har som regel også feriedagene og den økonomisk frihed til at opleve verden. Jeg lover dig, de 3 ting kombineret er noget millioner og atter millioner af mennesker vil give deres højre arm (og sikkert også ben) for at have!
Jeg er glad og taknemmelig for, at min fødenationalitet giver mig mulighed for at rejse til så mange lande og at jeg har gode venner i store dele af verden, som gerne vil rejse med mig.
At jeg kan danse hver dag
For lidt under 1 år siden begyndte jeg at danse Salsa og Bachata. Efterfølgende er jeg blevet fuldstændig vild med at danse latin og kan slet ikke få nok. Heldigvis ejer min bedste ven Bahri danseskolen Lets Dance og der er undervisning af forskellige hold hver dag, så når jeg har tid og lyst, så kan jeg altid smutte forbi skolen og deltage i undervisning.
At Tyrkiet har mange danse festivaller
Jeg har netop været til min tredje salsa og Bachata festival i Tyrkiet og jeg elsker dem. Sammenlignet med Europa, hvor billetten til en danse festival ofte ligger på omkring 100€, så kan man i Tyrkiet få festival inklusiv hotel og et eller flere måltider om dagen for under 100€.
Derudover har min danseskole et fantastisk sammenhold, så vi er altid en gruppe der tager afsted sammen, hvilket gør festivalen endnu hyggeligere.
At jeg har skabt et drømmejob
Da jeg kom til Tyrkiet, havde jeg en kuffert med tøj og min bærbar computeren under armen. I løbet af 6 måneder formåede jeg at bygge en stabil virksomhed op og siden da har den virksomhed vokset sig sund og stærk.
Min virksomhed giver mig 100% frihed. Der er aldrig en sur chef som ringer, jeg kan selv tilrettelæg min dag og jeg kan i 95% af tilfældene selv bestemme, om jeg vil arbejde i min pyjamas hjemme i stuen eller på en fortovscafe i Paris. De sidste 5% af tilfældene er der tale om kunde- eller samarbejdsmøder og der tager jeg altid pænt tøj på 😉
Taknemlighed over jeg har et tag over hovedet
Nogle punkter skal man holde helt simple: Jeg er taknemmelig for jeg har et hjem.
Faktisk har jeg et rigtig dejligt hjem, hvor jeg nyder at være og hvor jeg kan slappe 110% af.
At jeg er sund, rask og tynd
Jeg har aldrig været overvægtig eller syg, heldigvis da. Jeg har altid forsøgt at leve sundt og passe på krop, selvom jeg godt ved, jeg drikker for meget cola.
Efter jeg begyndte at danse mange timer ugentligt, kunne jeg tydeligt mærke, at jeg blev meget sundere og de overflødige 5 kg, som jeg ellers havde lært at elske er nu væk. Faktisk har jeg nu den krop, jeg aldrig har drømt om at have; flad mave, stærke ben, flotte arme og markeret kindben. At det kunne opnåes med så lille en kamp er jeg ret taknemmelig for.
Jeg har stærke loyale venner
Man skal være taknemmelig for sine venner og man skal være en god ven, som støtter og skaber glæde (og ikke en ven der står klar til at stjæle en vens succes eller fryde sig over deres smerte)
Det tager lang tid at finde sådanne venner. Jeg er så heldig at nogle af dem, jeg har helt tilbage fra barnsben stadig er i mit liv, og min skønne kammerat Mads tager endda turen til Alanya 2 gange om året, så der ikke går for længe mellem vi ses.
Men jeg er også velsignet med, at have skabt nogle fantastiske venskaber i Alanya igennem de sidste 5 år. Igennem årene har mine venskaber været blandt internationale og tyrkiske, men i 2018 kom der rekord mange nye tyrkiske venskaber til. Fordelen ved tyrkiske venskaber er de ikke “rejser hjem”, mens jeg hvert år, jeg har været i Alanya har måtte sige farvel til en eller flere venner som ville flytte tilbage til deres hjemland.
Solen skinner, der hvor jeg bor
Hey, jeg er så heldig at bo et sted hvor solen skinner. Oka oka det regner også en del her om vinteren men når det ikke regner så er himlen blå og solen skinner dejligt varmt.
Jeg kan sove på stranden
Apropos solskin, så kan den også blive for meget i højsæsonen. Bahri som ejer danseskolen i Alanya, han ejer også Kleopatra Beach nr 12, og det skaber nogle fede muligheder.
I 2018 sov jeg mindst 30 nætter på standen, i den opstillede pengola, som Nr. 12 har.
Det var aldrig planlagt, men Bahri og jeg havde rykket vores døgn, så vi sov forbi den værste morgensol og i stedet var vågen om natten, hvor temperaturen var til at overleve. Med en vandpibe og Netflix på computeren brugte vi ofte sommernætterne på stranden, som i Alanya er meget sikker at færdes på hele døgnet rundt. Når vi sov var vi også sikre, for Kleopatra Beach nr 12 har nemlig nattevagt på, som sidder en 20-30 meter fra hvor vi sover.
At være på stranden om aftenen og natten er helt sikkert noget af det jeg savner lige for tiden, og det der gør mig lidt deprimeret.
At Netflix findes på en dårlig dag
Mig og Netflix har fået et ret tæt forhold over de sidste mange år. Faktisk har jeg ikke haft et fjernsynssignal i mit hjem i 5 år.
Jeg har lært det er oka at have en dårlig dag, og roen til at vide det gør mig faktisk glad. En dag hvor jeg ikke ændre noget i verden eller opnår noget som helst, men i stedet bare forelsker mig i hovedrollen i en serie og drømmer om hvor smukke børn vi kunne få sammen (hvis han en dag skulle vælge at flytte fra Hollywood til Alanya).
Når man er nede, tror jeg det er vigtigt at prøve at minde sig selv om de gode ting. Selv om nogle ting er noget lort, så er der helt sikkert andre ting i dit liv, som gør dig glad?