Hvad kan man SE på et museum for blinde? Hvad er et museum for blinde? Og skal man være blind for at besøge museet?
De spørgsmål stillede jeg mig selv, da jeg fandt ud af at ONCE museum for blinde få hundrede meter fra mit hotel.
Museet var GRATIS at besøge, så jeg så ikke nogen grund til IKKE at besøge museet.
En varm velkomst til museet for blinde
Først gik jeg forbi museet, for det lå på et hjørne og jeg var travl med at snakke i telefon, så jeg måtte flovt vende om midt på gaden.
Museet ligger i et center for blinde, som indeholder forskellige ting for blinde og svagtseende, blandt andet et bibliotek.
Da jeg kommer ind receptionen, bliver jeg budt velkommen af en mand. Jeg forklarer, jeg gerne vil se museet og jeg bliver bedt om at udfylde et dokument. På dokumentet skulle jeg blandt andet svare på hvor jeg er fra, mit uddannelses niveau, hvorfor jeg gerne vil se museet osv. Jeg forstiller mig det er så man kan lave statistikker over, hvem der besøger museet.
Med elevator kommer jeg op på 3. sal, hvor museet ligger. En spansk dame tager nu pænt imod mig og hun giver en detaljeret forklaring af hvad der er på museet og at jeg gerne må røre ved tingene (hvilket er hele ideen med et blinde museum)


Et museet for blinde, svagtseende og almindelig synede
Man må rør alting – Det er smart når man er blind. De forskellige skulpturer er belyst i forskellige farver, det er hjælpsomt hvis man er svagtseende (fik jeg forklaret). Alting er flot detaljeret lavet, som gør det spændende at se på for almindelig synede.
Jeg nød godt af at prøve at røre ved kunsten, for blind eller ej, det er jo ikke noget særligt mange museer tilbyder.

Museets indretning og rum
Museet er inddelt i forskellige rum.
I det første rum er der miniature modeller af kendte spanske byggerier, som f.eks Det royale Palace (Palacio Real) og La Sagrada de Familia i Barcelona.


I det næste rum er der miniature modeller af verdens berømte byggerier, som Eiffeltårnet, Den gamle bydel i Jerusalem, Taj mahal og Hagia Sophia i Istanbul.
De to første rum lå parallelt mens de næste rum kræver man går igennem den lille reception igen. I de næste rum er der kunstværker lavet af blinde eller svagtsynede. Nogle har taget fotografier mens andre har lavet skulpturer. Mit favoritværk var en stor vævet skulptur/tæppe med masser af form og farver (ses helt ovre til venstre på billedet).

Fra rummet med kunstværkerne går der en trappe ned i kælderen, hvor man kan se og lærer om blindeskrift. Jeg vidste meget lidt om blindeskrift, men nu ved jeg lidt mere. Noget af det sjoveste var at se skrivemaskinerne, som bruges til at lave blindeskrift. Den maskine er ret unik udseende.

Jeg havde en rigtig god oplevelse med at besøge blinde museet og jeg kan klart anbefale andre at kigge fordi museet.
Personalet var rigtig venlige, det var interessant og anderledes også var det endnu en gratis seværdighed i Madrid, til dem der gerne vil spare lidt penge på ferien.

Praktisk information for ONCE museum for blinde:
ONCE åbnede den 14 December 1992 og er Spaniens første for blinde og svagtseende.
Entrépriser: GRATIS
Spanske navn: Museo Tiflológico de la ONCE
Offentligt transport: Metro line 1 til “Estrecho”. Bybusser 3, 42, 43, 64, 124, 125 og 127
Davids samlings åbningstider
Dage |
Tider |
Tirsdag til fredag | 10-15 & 16-19 |
Lørdag | 10-15 |
Søndag | Lukket |
Mandag | Lukket |
Website: museo.once.es
Telefon: +34 915 89 42 19
Adresse: Calle la Coruña, 18, 28020 Madrid, Spanien
INDHOLD I ARTIKLEN: GRATIS MUSEUM I MADRID, GRATIS SEVÆRDIGHEDER I MADRID, ANDERLEDES SEVÆRDIGHEDER I MADRID, MUSEUM FOR BLINDE, BLINDE MUSEUM MADRID, OPLEVELSER I MADRID, SEVÆRDIGHEDER I MADRID, ONCE MUSEUM MADRID, DANISH TRAVELBLOGGER, NORDIC TRAVELBLOGGER, SPANIEN, MADRID, VISITSPAIN, BLOG OM MADRID, BLOG OM AT REJSE.