4 år i Alanya: Hvad har jeg lært af at bo i Tyrkiet?

alanya, bo i alanya, blog om alanya, alanya bloggen, flyt til alanya, danskere i Alanya, hvordan er det at bo i Alanya

30 marts 2014 var den første dag min adresse hed Alanya, Tyrkiet i stedet for Århus, Danmark.

Det er nu 4 år siden, utroligt nok, for jeg føler bestemt IKKE, jeg har boet her så længe allerede.

Sidste år “fejrede” jeg dagen med at skrive indlægget: 3 år i Tyrkiet – sådan planlagde jeg at flytte.

I år vil jeg vil jeg gøre status på bloggen over, hvad jeg har lært af at bo her, og hvordan mine forventninger til at flytte herned hænger sammen med den hverdag, jeg har opnået at skabe.

Det er utroligt at kigge i kalenderen og se at det nu er så mange år siden, jeg forlod Danmark for en verden af eventyr. Jeg tror mange i Danmark havde forventet at jeg ville være flyttet “hjem” omkring nu, men jeg har fortsat ingen planer om at ændre min adresse tilbage til Danmark.

Antalya, oplevelser i Antalya, blog om Alanya, blog om Antalya, Hadrians port,

Sproget: Snakker jeg tyrkisk nu?

Da jeg flyttede til Tyrkiet, var jeg sikker på det ville tage mig maksimalt 2 år at lære at snakke tyrkisk. Desværre var det ikke så lige til, som jeg havde regnet med, og måske har jeg heller ikke helt taget “kampen” så seriøst som jeg måske kunne have gjort.

I dag snakker jeg nok tyrkisk til at gøre mig forståelig og komme igennem hverdagen, men jeg snakker ikke nok tyrkisk til at deltage i lange samtaler med familien eller Taner´s tyrkiske venner. Alanya dialekten gør processen med at lære sproget endnu svære, og den udfordring havde jeg ikke set komme.

Mit håb er mit sprog forbedres hele tiden, men jeg må også erkende at, der er så mange ting i min hverdag i dag, som ikke var planlagt, at det ikke længere er første prioritet at lære tyrkisk. Falder der en dag mere ro på min hverdag, er min drøm at tage et par semestre på Tömer sprogskolen, men hvert semester koster 1200 tl, så det er også noget der skal spares sammen til.

Magasinet: Mit livs mest unikke rejse

Da jeg havde boet her 1 år, udgav jeg mit første Alanya.dk magasin. Inden det udkom havde jeg brugt næsten 9 mdr på at opbygge facebook siden, hjemmesiden og naturligvis designe og skrive magasinet.

I 2017 blev mit magasin Alanya.Dk slået sammen med Hello Alanya magasinet. Samtidig fik jeg en ny partner, Cindy, som jeg nu laver magasinet sammen med.

Det har været en meget unik rejse at lave et magasin fra bunden og at udgive det i Tyrkiet, i stedet for Danmark. Jeg har ikke haft nogle sparringspartnere i forløbet, så jeg har selv måtte finde løsninger på alle problemer der er opstået. Det har gjort mig utrolig stærk, problemløsende og selvstændig.

Undervejs i rejsen med magasinerne har der været et utal af op og nedture, og jeg tror ikke de er ovre endnu. Jeg har indtil nu udgivet 5 magasiner, og det første 2018  magasin planlægges til at udkomme i maj.

Cindy og jeg arbejder allerede hårdt på at designe og skrive det magasinet, og forhåbentlig kan det leve op til de andre års magasiner.

Alanya, alanya blog, danskere i tyrkiet, dansk i tyrkiet, kan dasnkere bo i tyrkiet, blog om tyrkiet,

Friheden: Er den opnået?

Jeg ville på eventyr, da jeg flyttede fra Danmark. Jeg ville væk fra skemalagte hverdage, egoisme og dårligt vejr. Jeg ville føle friheden af selv at bestemme over min tid.

Det har jeg opnået.

Jeg sprang ud som selvstændig kort efter, jeg flyttede til Tyrkiet. Siden da har jeg selv været herre over, hvornår jeg ville arbejde, hvor meget jeg ville arbejde og hvornår jeg stod op om morgenen og begyndte at arbejde (for man skal altså arbejde, hvis man ikke er født millionær).

Med tiden har jeg lært at sige nej til de grafiske kunder, som koster mere tid end de betaler for, og jeg har blevet meget selektiv med hvilke kunder, vi samarbejder med i magasinet, både for at beskytte vores navn, og for at sikre os vi får vores betaling. Det udviklen er jeg stolt af, jeg har gennemgået, i stedet for at lade dårlige kunder og samarbejdsaftaler ødelægge min hverdag for mig.

Jeg har skabt noget, de færreste tager seriøst at skabe. Jeg har skabt friheden. Jeg er lykkelig over at have fundet min “opskrift” på lykke i så tidlig en alder, og jeg håber og krydser kraftigt fingre for, at jeg kan beholde denne følelse hele mit liv!

Tak fordi du læste med i dagens indlæg. Jeg vil rigtig gerne høre fra dig, hvis du har nogle kommentarer til dagens indlæg! ↓

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet af TeaTougaard.dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til mig.