Nordcypern, oplevelser på nordcypern, dansk guide på nordcypern

I nat kl. LORT bliver jeg hentet af min transfer. Derefter går turen til Nordcypern for 8. gang i år.

Turen er “speciel” fordi denne tur er min sidste arbejdsrelateret tur til Nordcypern i 2017.

I juni, juli og august fyldte Cypern en del her på bloggen, af den simple årsag at det var der jeg befandt mig. Selvom jeg normalt blogger om Tyrkiet, så blev det taget super imod at der også kom nogle indlæg om Cypern, specielt det tyrkisk besatte Nordcypern, som de færreste har besøgt.

Nordcypern er stadig en lidt nyere turistdestination for danskerne og måske derfor synes mange det var spændende at læse med. De mest populære blogindlæg jeg har skrevet om Cypern i år er:


Den første tur og nu den sidste

Jeg var på Cypern for første gang i foråret 2017 med Gitte og Anders, og den første tur er det gået stærkt. Jeg er gået fra at have en 0,4% viden om øen og dens historie, til at kunne store dele af historien, myterne og områderne i søvne. Jeg har i alt skrevet 28 siders guidenotater om byerne Kyrenia/Girne, Nicosia og famagusta, for ikke at tale om alle de ekstra notater, der er blevet tilføjet undervejs. Sanne har også været inde i denne process og hjulpet med at skrive guidenotater.

I nat går turen så en sidste gang til Cypern med en håndfuld danske gæster. Omkring kl. 07 afgår vores fly mod Ercan lufthavn, og derefter står det på 3 dage med fede udflugter i Girne, Famagusta og Nicosia. Imellem det skal vi nyde god mad og et super lækkert hotel lige ud til havet i Girne.

Kommer jeg mere til Cypern i 2017?

Selvom jeg er blevet skide god til de større byer på Nordcypern, så er der stadig store dele af Cypern, som jeg brændende ønsker at udforske. Derudover så kunne jeg godt tænke mig også at besøge Cypern uden at “skulle noget”, så jeg selv kan lægge et program for min tid på Cypern.

Jeg har lidt på fornemmelsen jeg sagtens kunne ende på Cypern engang mere inden nytår, for siden mit “Cypern-eventyr” startede for omkring 6 måneder siden, virker det som om det eneste folk snakker om i Alanya, er Cypern.

Mange vil gerne se Nordcypern. Folk planlægger turer derover og fascinerende nok så starter Alanya folk forretning derovre. Rigtig mange af de skønne mennesker, jeg har i mit liv i Alanya har også spurgt til, om vi skulle rejse til Cypern sammen.

Over sommeren har jeg delt en masse af mine billeder fra mine turer på Nordcypern. Her er et samlet album, men alle mine billeder.

[unitegallery Nordcypern]

INDHOLD I ARTIKLEN: OPLEVELSER PÅ CYPERN, REJSER TIL CYPERN, SEVÆRDIGHEDER I TYRKIET, OPLEVELSER PÅ NORDCYPERN, GODE REJSERÅD TIL CYPERN, FIND REJSEN TIL CYPERN, FIND FLYBILLETTER TIL CYPERN, MINE REJSERÅD, REJSER PÅ CYPERN, REJSEBLOG, REJSEBLOGGER, MINE BEDSTE REJSERÅD, FIND REJSEN, BLOG OM CYPERN, BLOG OM AT REJSE, BLOG OM NORDCYPERN, SEVÆRDIGHEDER I GIRNE, SEVÆRDIGHEDER I KYRENIA, SEVÆRDIGHEDER I NICOSIA, SEVÆRDIGHEDER I FAMAGUSTA.

Gem

Gem

1 Comment

  1. Karsten Espersen

    Hej Tea Tougaard!
    Jeg ved ikke, om du stadig er aktiv her, men vi, 4 voksne, vil gerne besøge det nordlige Cypern i oktober. Vi flyver fra København til Ercan, og regner med at have 3 overnatninger i Farmagusta. Er der et hotel der, du kan anbefale, evt. med halvpension, medmindre det ville være mere interessant at gå ud at spise måltiderne? Vi vil bruge offentlig transport til de byer og oplevelser vi vil besøge. Er det dyrt at blive offentligt befordret?
    Venlig hilsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet af TeaTougaard.dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til mig.