omvej til grækenland, Tyrkiet grækenland, kan man bflyve fra Tyrkiet til Grækenland

For 14 dage siden satte jeg mig i flyet mod Alanya efter 2 gode måneder i Danmark.

Min tanke var 100%, at nu skulle jeg være i Tyrkiet lang tid.

Men jeg nåede kun at være i Alanya i kun 7 dage, så blev jeg booket som Rejseleder til Grækenland.

Note: Jeg arbejder freelance som rejseleder i Georgien, Holland, Cypern, Tyrkiet og Grækenland. Kontakt mig her for mere information

Før jeg var booket ind, havde jeg læst rejserestriktionerne, tjekket Covid-19 regler og set efter fly mellem Antalya og Athen. Særligt det med fly handler dette rejseblog indlæg om.

Mundbind billund lufthavn, lufthavn mundbind, mundbind i lufthavnen
Det gik kun 14 dage imellem mig og min far var sammen i lufthavnen (med mundbind på)

De er uvenner – så der er ingen fly

Jeg havde læst på én af de offentlige græske sider om restriktioner på fly mellem Grækenland og Tyrkiet. Men seriøst kun én side, selvom jeg googlede meget for at finde opdateret information.

Men samtidig havde jeg på Momondo set der var flere fly dagligt mellem Antalya og Athen med mellemlanding i Istanbul. Total flyvetid = 5 timer.

Jeg ringede også til Turkish airlines, som sagde at det kunne godt være flyet blev aflyst, men hvis jeg ville, så kunne hun booke billetten til mig.

Seriøst alle fly i denne tid kan jo blive aflyst, det gjorde mit fly i Danmark jo også?

Så skrev rejseselskabet til mig og spurgte om jeg var sikker på, at der var fly mellem Tyrkiet og Grækenland. Jeg var 5 sek fra at skrive “Ja, jeg har styr på det“, men det gjorde jeg heldigvis ikke.

I stedet tjekkede jeg de sidste 5 afgange mellem Tyrkiet og Athen – De var alle aflyst?

Så ringede jeg til Athen lufthavn, hvor jeg snakkede med en sød dame, der sagde “Det kan godt være, de har planlagt fly, men de bliver ALLE SAMMEN aflyst”.

ØH ØH ØH OKA? Ny plan? Jeg skal være i Grækenland mandag morgen og tage imod gæster…

Hvad med en tur igennem Bulgarien?

Når nu jeg ikke kunne komme direkte fra Tyrkiet til Grækenland, så er den geografiske korteste vej igennem Bulgarien.

Men jeg fandt hurtigt ud af, at hvis jeg ville ind i Grækenland fra Bulgarien, så skulle jeg havde en Coronatest, som var maks 72 timer gammel. Om den måtte være fra Tyrkiet, kunne jeg ikke få svar på nogle steder og en coronatest i Bulgarien koster 100 dollars / 630 kr.

Til sammenligning kunne jeg få en flybillet til Billund for 400 kr.

Så selvom det er verdens tåbeligste omvej til Grækenland, så blev det løsningen. En løsning der samtidig har givet mig et par dage ekstra med mine forældre (selvom vi lige har været sammen i to måneder).

Nu venter 8 dage i Grækenland med Athen og det græske fastland. – Og en masse blogindlæg om stedet igennem vinteren.

Og hjemturen? Den bliver Athen – Copenhagen – Antalya.

Nysgerrig på turen jeg er guide på? Se rejsebeskrivelsen her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.