Jeg har netop afsluttet 8 fantastiske dage i Grækenland under Covid-19.
Grækenland var gul under hele rejsen, men der var naturligvis en masse lokale regler, som jeg og andre rejsende skulle følge under rejsen.
Hvordan stemningen var i Grækenland, nogle af de regler jeg skulle følge i Grækenland p.g.a coronavirus og fordelen ved at rejse i Grækenland under Covid-19, vil jeg gennemgå i dette rejseblog indlæg.
Derefter vil der løbende komme en masse nye rejseblog indlæg om Grækenland og alle de andre fantastiske ting, jeg har brugt sommeren på.
Læs også om den store omvej til Grækenland, som jeg blev nød til at tage

Hvordan er stemningen i Grækenland under Covid-19? (og de regler man skal følge)
Lad os starte med stemningen i Grækenland. Det var min første rejse i 2020 udover Danmark og Tyrkiet, og jeg havde 1000 skræk scenerier i hovedet (for det er jo det corona virus har gjort ved os alle sammen).
Det første var PLF formularen, som skulle udfyldes min. 24 timer før afrejse. Den godkendte formular skulle vises både i CPH lufthavn og i Athen lufthavn.
Frygten var naturligvis, at den ikke ville blive godkendt eller at der ville være et problem med min formular (husk jeg altid er den uheldige når jeg rejser). Heldigvis var der ingen problemer med min formular, men en af den jeg havde med på rejsen, kunne ikke få formularen frem på hendes telefon, da hun landede i Athen, hvilket gav hende en tur forbi et af lufthavnens kontorer. Heldigvis blev problemet løst hurtigt.

Vi skulle have maske på følgende steder:
- I bussen (og alle former for offentlig transport, inkl taxi)
- I båden, indtil den var ude af havnen
- På museer
- På restauranter, indtil vi sad ved bordet
- Fælles områderne på hotellet (vores hotel havde ikke pool)
- Nogle udendørs områder i Athen, herunder Akropolis.
Derudover må man max. sidde 4 sammen ved et bord, 6 hvis man er familie.
Folk i Grækenland (fastlandet) var gode til at overholde reglerne og det sammen kan jeg sige for turisterne. Så det var dejligt at se.
Grækerne savner virkelig deres turister. Årligt besøger mellem 17-20 millioner turister Grækenland, hvilket slet slet ikke er tilfældet for Covid-19 / 2020.
Stemningen var god alle steder vi kom til. Grækerne er et hjertevarmt folk og selvom situationen stinker i år, så har deres opførsel ikke ændret sig.
Rejser er generelt blevet svære p.g.a corona virus, men Grækenland er stadig et skønt sted at rejse til.

Fordelen ved at rejse i Grækenland under Covid-19
Måske virker det mærkeligt, at snakke om fordelene ved at rejse under Covid-19, men mit glas er halvt fyldt, så jeg vil gerne dele nogle af de positive ting, som der var ved at rejse i Grækenland i 2020.
Når der ingen turister er, så er der mere plads. Aldrig har jeg set så store historiske steder, være så TOMME! Alle steder vi rejste, havde vi bogstaveligt talt til os selv. Steder som klostrene i Meteora plejer at være proppet med turister. Vi havde både Varlaam monastery og St stephen monastery for os selv!
Det samme gjorde sig gældende for øerne vi besøgte, Olympia, Mykene, Epidavros teateret, Delfi.

Akropolis i Athen var også, sammenlignet med normalen, meget mennesketomt. Alle stederne havde jeg mulighed for at tage billeder, som aldrig før har været mulig at tage. Billeder med høj sol og ingen turister er normalt umuligt på populære seværdigheder i Grækenland.
Læs også: 5 spørgsmål, som udenlandsdanskere er røv trætte af
Når man som mig elsker at se de historiske steder og tage billeder, så er det fantastisk at kunne tage billeder, uden en sur kineser eller en svensker i neon yoga bukser.
Med undtagelse af maskerne, som bare er sådan verden er nu, så er Grækenland skøn at rejse i og hvis man har sin sunde corona-fornuft med sig, så kan man sagtens rejse til Grækenland.
Har du rejst under Covid-19 eller planlægger du at gøre det? Del gerne dine tanker med mig i kommentarfeltet!
INDHOLD I ARTIKLEN: GRÆKENLAND UNDER CORONAVIRUS, GRÆKENLAND UNDER COVID-19, REJSERESTRIKTIONER I GRÆKENLAND, MÅ MAN REJSE TIL GRÆKENLAND, HVAD ER REGLERNE I GRÆKENLAND, GUIDE TIL GRÆKENLAND, REJSEGUIDE TIL GRÆKENLAND, REJSEBLOG, BLOG OM AT REJSE, TRAVELBLOG, DANISH TRAVELBLOGGER, TRAVELBLOGGER.