Du skal ikke opholde dig længe i Istanbul, for at opdage det er et paradis af street food.
Generelt er Tyrkiet et fantastisk land når det kommer til street food og Istanbul har det største udvalg, jeg endnu har set i Tyrkiet.
Jeg rejser ofte på budget og street food er en nem både et få et billigt måltid mad. I Istanbul kan du få et mættende street food måltid for under 10 kr. eller en hurtig snack, mens du går fra A til B.
I dette rejseblog indlæg har jeg samlet en oversigt over det bedste street food i Istanbul, så du ved hvad du skal holde udkig efter, når du besøger byen.
GUIDE: Street food du skal smage i Istanbul
Simit
En hurtig morgenmad på farten er over hele Tyrkiet en simit. Simit er runde sprøde brød med sesam ovenpå. Indeni kan du få flere forskellige former for pålæg, f.eks nutella, smørost, syltetøj, smør og min favorit: sort oliven pålæg.
Ved simit sælgerne kan du som regel også købe poğaça, som er ”boller” med fyld bagt indeni. Fås f.eks med ost (både skæreost og hvid feta ost), kartoffel, oliven og ”sade” som betyder der ikke er fyld i. Se også opskriften på poğaça her.
Lille note: Mange simit sælgere sælger ofte også kold vand, markeret med skilte, hvor der står soğuk su.

Fiske sandwich (Balik ekmek)
At spise balik ekmek er næsten en seværdighed i sig selv, når du er i Istanbul.
Den bedste balik ekmek får du ved vandet ved Eminönü. Engang var området ekstremt kendt for deres mange balik ekmek sælgere, men kommunen har fjernet mange af dem, så det ikke længere er helt så udbredt, som det har været.
MEN selvom der ikke er så mange sælgere mere, så er det stadigvæk en af mine absolut favoritter indenfor Istanbuls street food! Det er en halv grillet makrel (uden ben) i et halv franskbrød med salat og rå løg. Salt og citron kan du selv tilføje ved gadesælgeren.
Jeg lover det er super MUMS og udsigten over Galata tårnet går oplevelsen helt vild hyggelig.
Fyldte muslinger (Midye dolma)
Jeg rejste næsten ude lukkende til Istanbul for at spise Midye dolma (ikke helt sandt, men overdrivelse fremmer forståelsen). Jeg elsker muslingerne, som i Tyrkiet er fyldt med ris. De koster ca. 1 tl. pr. stk (1,13 kr.) hvis du køber dem ved gadesælgere, og ca. 1,5 tl. pr. stk. (1,70 kr.) hvis du spiser dem hos Istanbuls bedste restaurant.
Læs mere om min favorit muslinge restaurantAhmet Midyeci i Beşiktaş.

Syltet grøntsager med “juice”
Tyrkerne elsker at sylte, og de er virkelig gode til det. I Beşiktaş kan du i en lille butik (og med sikkerhed også andre steder i Istanbul) få syltet grøntsager.
Du kan “blande selv” de grøntsager du ønsker og derefter tilføjes det “vand” i glasset. Grøntsagerne spises og derefter er idéen at du drikker vandet. Jeg elsker grøntsagerne, særligt røde gulerødder og asier, men jeg drikker aldrig vandet, selvom du skal være velkommen til det.

Kastanjer
I vinterperioden er kastanjer en lækker delikatesse som mange gadesælgere i Istanbul sælger. Kastanjerne er stegt og sælges efter gram. Jeg så mange gange prisen 100 gram for 10 tl.
Hvis du ikke har smagt kastanjer før, er dette en super mulighed for at smage dem. Jeg synes de smager ligesom nødder.
Grillet eller kogt majs
Når der er majs sæson i Tyrkiet, så kan du også få en lækker varm majs som street food.
Mange gadesælgerne sælger dem i varianterne kogt eller stegt over kul og prisen er kun 4 tl pr. stk (ca. 4,5 kr). Nogle steder sælger også majs i kopper med en lille ske i, så du slipper for at bide dig igennem kolben.
Majsene kan drysses med salt hos sælgerne (smør på majs er desværre ikke så udbredt i Tyrkiet som det er i Danmark).

Semulje helva med is (dondurmalı irmik helvası)
Den perfekte snack eller lille dessert er dondurmalı irmik helvası. Det er en dessert lavet af semulje som serveres varm ovenpå vanilje is. Det smager super godt!
Durum
Overalt i Tyrkiet finder du Durum (rullekebab, hvis du er fra Jylland). I Tyrkiet er variation dog lidt anderledes end dem vi får i Jylland. I Istanbul er det tyndt brød, okse- eller kylling kebab, salat og tomat (ingen kebab dressing, beklager).
Ris med kylling (Tavuk Pilav)
En skål med tyrkiske ris og kogt kylling. Jeg ved det lyder lidt tørt, men tyrkerne laver utrolig lækre ”fugtige” ris, som er alt andet en tørre. En portion koster under 10 kr, hvilket er en billig hurtigt frokost i Istanbul.
Kokorec
Selvom ‘grillede og krydret fårekirtler’ ikke lyder så lækker, så er kokoreç populær street food i Istanbul. Kokoreç grilles på et spyd, hugges i fine stykker, krydres derefter og lægges derefter i et franskbrød. Vær opmærksom på, at det er temmelig fedtet.
PIN IT
INDHOLD I ARTIKLEN: SEVÆRDIGHEDER I ISTANBUL, STREET FOOD I ISTANBUL, DANISH TRAVELBLOG, DET SKAL DU SPISE I ISTANBUL, MAD I ISTANBUL, TYRKISK REJSEBLOG, LISTE OVER STREET FOOD I ISTANBUL, REJSEBLOG OM ISTANBUL, REJSEBLOG OM TYRKIET, BLOG OM AT REJSE, REJSEBLOGGER ANBEFALING, REJSEBLOGGEN, ISTANBUL HISTORIE, FAKTA OM ISTANBUL, VISITISTANBUL.