Hvordan er det egentlig at være i karantæne UDENFOR Danmark?

karantæne i udlandet, Karantæne i Tyrkiet, dansker i tyrkiet, dansk i Tyrkiet, dansk i Alanya, Dansker i Alanya

Hvis der er et livsspørgsmål som karantænen har givet os svar på, så er det Hvor føler du dig hjemme, hvis hele verden lukkede.

Mine forældre har i årevis skulle svare på spørgsmålet “Hvornår kommer Tea så hjem igen?”, som om min år i udlandet bare er en rebelskes periode, jeg bare skal have ud af systemet.

Spørgsmålet har nu ændret sig til “Tea kommer vel hjem, nu hvor der er karantæne?”, hvilket egentlig bare er en ny måde at stille det samme spørgsmål. Folk virker til at have haft utrolig svært ved at forstå, at jeg ikke hoppede på det første fly til Danmark for at gå i karantæne.

Men jeg har ikke boet i Danmark i 6 år, så hvorfor skulle jeg rejse “til et andet land” for at være i karantæne, når jeg kan være det herhjemme. For hjem er Tyrkiet. I min lejlighed i Alanya. Med min kæreste og online arbejde.

Når hele Danmark lukker med 48 timers varsel

Mine forældre var hos mig, indtil 24 timer efter Danmark have lukket deres grænser. De var med et af de sidste charterfly hjem til Danmark, og da Danmark kun gav 48 timers varsel på at lukke grænserne, så var det mest praktisk de tog “deres” eget fly hjem, i stedet for at booke et nyt fly som skulle mellemlande i flere lande og som kostede omkring 20.000 kr, “bare” for at de kunne være på dansk jord 12 timer før. Der var heldigvis ingen problemer for dem med at komme hjem, så alt er godt der.

Og efter de var rejst, så kom tanken naturligvis “Skulle jeg også være taget til Danmark?“. Men jeg kunne også selv hurtigt svare “Nej” til det spørgsmål, hvilket min familie 100% støtter mig i.

JA, vi ved i øjeblikket ikke hvornår vi kan se hinanden igen på en “normal” måde, og det er da også lidt skræmmende. Vi har lovet hinanden at passe ekstra godt på os selv, nu hvor vi ikke “bare lige kan flyve hen til hinanden” for at hjælpe.

Læs også >> Gode råd: Sådan undgår du at slå kæresten ihjel (under karantænen)

Når man er i karantæne i Tyrkiet

Ja det er lidt underligt at være i et andet land end Danmark, mens hele verden er lukket ned. Det er også lidt underligt at det faktisk har 0% betydning for min hverdag, hvad Mette Frederiksen og det øvrige folketing i Danmark beslutter. Jeg skal nemlig overhovedet ikke rette mig efter danske regler.

Jeg skal derimod rette mig efter hvad den tyrkiske præsident Erdoğan siger og beslutter for Tyrkiet. Nogle helt andre regler og nogle helt andre måder at gøre tingene på. Alt fortalt på tyrkisk og derefter oversat til engelsk eller dansk af online medier, venner eller min kæreste.

For at give jer nogle eksempler på, hvad jeg i Tyrkiet skal rette mig efter, kommer her nogle punkter:
  • Jeg skal have maske på, for at må gå i supermarkedet. Har jeg ikke maske på, bliver jeg stoppet af en sikkerhedsvagt i døren og afvist.
  • Jeg skal stå i kø UDENFOR banken, hvis jeg ønsker at gå i banken (hvilket jeg ikke ønsker lige nu, men et eksempel)
  • Jeg skal holde 3 meters afstand til andre, hvis jeg går på gaden (f.eks på vej til supermarkedet)
  • Hvis jeg var over 65 år eller under 20 år eller kronisk syg, så skulle jeg være i fuld hjemme karantæne. Går disse personer ud i offentligheden, får de en bøde på 3150 tl.
  • Jeg kan GRATIS bestille 5 masker ugentligt fra staten.
  • Hvis jeg mødes med andre i større grupper, så kan jeg få en bøde på 3150 tl.
  • Hvis jeg skal køre i bil, så må vi max være 3 personer i bilen, og forsædet ved siden af chaufføren skal være tomt, eller bøde.
  • På offentlige kontorer som f.eks el og vand er der afspærringsbånd foran de ansattes skriveborde, så man ikke kommer for tæt på.

Det er lidt en jungle at lærer de mange nye regler at kende men én ting er 100%, hvis man bliver hjemme, så får man ingen problemer.

Mange tyrkere forstår godt alvoren af dette, og retter sig efter reglerne. Nogle vil altid være nogle tumper.

Eksempler på tumper var der f.eks en tyrkisk artikel om i går. 8 voksne/ældre mænd og 2 ejere sad i baglokalet af en af de spillesteder, hvor tyrkiske mænd normalt kommer for at spille Okey og backgammon. De blev opdaget af Jandarmerne og hver fik en bøde på 3150 tl (10 personer x 3150 tl = 31500). Der er ingen kære mor, og der bør ingen kære mor være. De vidste godt, de brød reglerne og straffen er et beløb der svare til 1,5 månedsløn.

Læs også >> 4 ting, jeg glæder mig til når verden bliver almindelig igen

Hvem ved bedst, når igen har prøvet det før?

Hvad der virker bedst, det kan kun tiden vise. Måske er der flere måder som giver det samme resultat. Hver Statsminister / Præsident / Konge skal også tage højde for, hvordan kulturen, økonomien og sygesystemet er i deres land.

I den tyrkiske kultur er det helt almindeligt, at mødes i store sociale grupper, som f.eks familier eller venner, næsten dagligt. Derfor skal der også nogle hårde straffe til, for at sikre at folk forstår, at det må de IKKE lige nu.

I Tyrkiet har man også valgt at masker i det offentligt rum og i supermarkederne er et krav, og som en effekt af det, levere staten gratis masker til folk (som kan bestilles online og hvor man så også kan bestille til familiemedlemmer, som ikke selv kan finde ud af det). I Danmark har man en helt anden holdning til maskerne og tiden må vise om den ene have “ret” eller om hver måde virkede, for hvert land.

En ting skal vi i hvert fald huske. Ingen af os, statsledere såvel som befolkningen, har prøvet det her før. Ingen ved, hvad der virker og vi er alle sammen forsøgskaniner mod en ny og farlig fjende.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet af TeaTougaard.dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til mig.