Når man er naboer med sin svigerfamilie, og ens svigermor er så stor en hønemor som min er, så er det også en daglig forventning om at jeg kommer og spiser aftensmad hos hende, så hun kan sikre sig, at jeg ikke går sulten i seng.
Jeg har boet i Tyrkiet i godt 1,5 år nu. Jeg tænker ikke længere over kulturforskellene mellem mit gamle liv Danmark og mit nye liv i Tyrkiet, da det hele er blevet hverdag.
I dag er det helt normalt for mig at sidde på gulvet i min svigermors køkken, med en dug over fødderne og spise aftensmad med en gaffel og en ske, samt dele et glas vand med Taner, mens resten af familien deler et andet vandglas.
Det var først da min mor besøgte mig i sommer, og spise aftensmad hos min svigerfamilie, at det gik op for mig, hvor anderledes mit liv er i dag, i forhold til mit liv i Danmark. I Danmark spiste jeg alle mine måltider på en stol, foran et bord med en tallerken, kniv og gaffel, og mit eget glas.
Læs også >> Opskrift: Stegte grøntsager med yoghurt (Yoğurtlama)
Som regel deler mig og Taner også tallerken. Det er dog mit påfund, da det hjælper mig med at spise udenom det mad, jeg ikke synes så godt om, f.eks tomater, også kan Taner spise det, uden min svigermor opdager at jeg ikke spiser op.
Det er vigtigt at sige livet i Tyrkiet er vidunderligt, og det har givet mig mulighed for at vælge, hvordan jeg vil leve mit kreative liv, uden at have det danske samfunds holdninger til at ånde mig i nakken, mens jeg giver janteloven F**k fingeren.
Jeg priser mig lykkelig for, at i en ung alder, at have undsluppet et liv med tidspunkter, uddannelsesforventninger, og den depression det danske samfund er direkte i på vej mod, med deres konstante stramninger af regler og forventninger til alle borgeres uddannelses niveau, arbejdstimer og antal børn.