Jeg har kendt min tyrkiske svigerfamilie i næsten 10 år.
En månedstid efter jeg flyttede til Tyrkiet, blev jeg kærester med Taner og kort efter mødte jeg hans familie og 3 måneder derefter det flyttede jeg ind i nabolejligheden.
Der boede jeg i 5 år – et år efter mig og Taner var gået fra hinanden. Vi var fra hinanden i 4 år men jeg blev i nabolejligheden ved siden af dem 1 år efter det vi var slået op og selvom det lyder underligt, så fortsatte alt faktisk almindeligt med hans familie, som jeg spiste med og var sammen med om aftenen.
Efter jeg flyttede ind i min nye lejlighed, holdte jeg kontakt med hans bror og besøgte med jævnemellemrum hans forældre på stranden, hvor de arbejdede.
Da vi fandt sammen igen efter 4 år var hans familie meget glade og det var aldrig nogle der gjorde det underligt at vi var sammen igen. Det føltes alt sammen meget naturligt.
Læs også >> Gæsteblogger: Min far Bent!
Den gode tyrkiske svigerfamilie
Jeg ved efter mange år i Tyrkiet, at svigerfamilier kan være et af de værste aspekter i et tyrkisk forhold.
Mange udenlandske piger møder stor modstand fra deres tyrkiske kæresters familier. Men jeg kender også mange tyrkiske piger, som ikke kommer særligt godt ud af det med deres svigerfamilier.
For udenlandske piger kan grundende til svigerfamilierne ikke kan lide dem være mange. At de ikke kommer fra samme kultur, de ikke har samme tro, de klæder sig uanstændigt overfor deres muslimske svigermødre eller noget helt andet. Jeg ved ikke præcis, hvad der sker i hovedet på andre folk, men ovenstående er nogle logiske grunde.
For de tyrkiske piger er det nok enten at deres svigermødre ikke synes de er gode nok til deres lille prinse-søn eller at de har svært ved at blive erstattet, som jo lidt er det der sker i et forhold mellem ens kæreste og familie.
Min svigerfamilie har velkomment mig i deres hjem siden dag 1 og efter et par måneder boede jeg ved siden af dem i en lejlighed de ejer.
De gjorde det naturligt for mig at være der og de har aldrig spurgt om min religion, mine vaner eller på nogle måder fornærmet mig for at være anderledes. De dømte heller aldrig mig og Taner på ikke at være gift.
Ærligt talt så har jeg bare en god tyrkisk svigerfamilie uden nogle former for drama.
Tyrkisk, snak tyrkisk
De første mange år har Taner oversat store dele af vores samtaler men med tiden har jeg lært at snakke tyrkisk.
Mig og Taner snakker stadig engelsk sammen og med jævne mellemrum kommer der et ”Tyrkisk, snak tyrkisk” også oversætte vi vores dødkedelig samtale, så de kan se at der ikke var nogle grund til at tale på tyrkisk.
At mig og Taner kan snakke engelsk sammen hjælper nogle gange, for så kan man have en uforstyrret samtale foran dem, men andre gange bliver det også noget rod.
Efter jeg er begyndt at snakke tyrkisk opstod der dog et nyt problem. Min svigerfamilie taler nemlig ikke ”rent-det-man-lærer-i-skolen-tyrkisk” men derimod den meget uforståelig Alanya-dialægt, kaldet Alanyali.
Du kan bedst sammen ligne det med at gå på sprogskole i Danmark, hvor man lærer risdansk også tage op til en nordjysk by og forsøge at tale med de gamle lokale der. De fleste danskere ved at der er egne af Danmark, hvor de lokale med så intern en dialægt, at man skal være født der, for at forstå, hvad der bliver sagt.
Sådan er det også i Tyrkiet. Min tyrkiske venner indrømmer at selv de ikke fatter noget som helst af Alanyali.
Mine svigerforældre kan godt snakke skole-tyrkisk, som i Tyrkiet er Istanbul dialægten, der er den mest rene version af Tyrkisk, men de glemmer at gøre det, indtil jeg minder dem om det.
Jeg siger ofte til dem ”Jeg har lært tyrkisk, nu skal du huske at snakke tyrkisk” også griner vi lidt af det.
Jeg er lige stille ved at fange de lokale ord, som at ”hindi” er ”simdi”, hvilket betyder ”nu”, men ærligt så er det svært at lærer et sprog inde i et sprog.
Læs også >> Historie: Sådan kom turismen til Alanya
Det bedste er de ikke blander sig
Det problem jeg hører de fleste har med deres svigerfamilier er de blander sig for meget.
Heldigvis er mine helt anderledes på det punkt og det er jeg taknemmelig for.
Vi har været kærester sammenlagt i 6 år og jeg ved at de har måtte tage nogle kampe med familier og naboer omkring det faktum er vi ikke var gift. Men de har altid støttet vores forhold ikke lagt pres på at vi skulle gifte os hurtig.
Et problemfrit bryllup i Tyrkiet
2. marts 2024 blev vi gift i det smukkeste bryllup, jeg nogensinde kunne forestille mig. Læs mere om det her.
De blandede sig ikke i vores bryllupsplaner og støtte alle valg vi tog. Først planlagde vi ikke at have en fest – det støtte de. Så planlagde vi en meget moderne fest som var meget anderledes fra andre tyrkiske bryllupper – det støttede de også. De lavede ingen problemer overhovedet i vores bryllup og jeg har tonsvis af venner, som er meget jalous over det.
En af mine gode tyrkiske veninder er konstant på kanten til at gå fra hendes forlovede, fordi deres forældre vil kontrollere alt fra hvilken dag de skal giftes til hvordan det skal gøres. Og hver gang den ene forælder beslutter noget, vil den anden forældre have det stikmodsatte. De får slet ikke lov til at bestemme noget som helst selv.
Mine svigerforældre støtter os og vores projekter både økonomisk og moralsk. Lige nu er vi ved at bygge en fremtid som avokado producenter og udover de 250 træer vi allerede har, har vi brugt marts måned i år på at plante yderlig 250 træer.
Siden mine svigerforældre byggede deres hus i landsbyen for 20+ år siden har der været klar til at bygge endnu en etage ovenpå. I 2023 byggede vi en lejlighed der, som vi nu bor i i landsbyen.
Mere om træerne og landsbyhuset i mit indlæg ”Mit tyrkiske landsbyliv”.
INDHOLD I ARTIKLEN: 10 ÅR I ALANYA, BLOG OM ALANYA, BLOG OM AT REJSE, ALANYA, REJSBLOG, DANSIH TRAVELBLOG, VISITALANYA, DANSK I TYRKIET, EXPAT TYRKIET.
Læs også >> Oversigt over vejret i Alanya – Årets 12 månededer