Jeg har boet i Alanya i 10 år og været rejseleder i 8 år.
De sidste 5 år har jeg været rejseleder i 16 forskellige lande.
I dagens indlæg vil jeg gerne fortælle jer om mit arbejde som rejseleder og hvad jeg egentlig laver som rejseleder.
Først vil jeg lige nævne at rejseleder og charterguide er 2 helt forskellige typer jobs.
Charterguides bliver placeret på en destination af deres arbejdsgiver (charterselskabet) og skal typisk være der i en hel sæson. Der henter de gæster i lufthavnen, placerer dem på de forskellige hoteller, hjælper med at booke turer, har en telefon gæster kan ringe på, har faste mødetider osv osv. De har ikke fast kontakt med deres gæster og er ofte ansvarlig for et stort antal gæster hver uge.
Som rejseleder følger jeg én bestemt gruppe gæster på hele deres rundrejse. Gæsterne har købt rejsen med et program og jeg er sammen med gæsterne fra start til slut og ansvarlig for at udfører programmet. Når turen er slut, er mit arbejde slut indtil næste tur.
Jeg spiser alle måltider med gæsterne og jeg bor på det samme hotel som gæsterne. Jeg er sammen med gæsterne på hele turen og bliver ofte meget tætte med dem.
Jeg er ansvarlig for en gruppe på max. 20 personer og kan ofte indenfor 24 timer alle navnene på gæsterne i gruppen. Det er et meget personligt arbejde og jeg har med tiden også opbygget stamkunder, som booker rejser, fordi jeg er rejselederen.
Ekspertviden er kodeordet i rejseleder
Som rejseleder har man en ekspertviden om destinationen man har gæster med til. Der er en forventning om man kan besvare alle former for spørgsmål og fortælle gæsterne historier, som man ikke kan læse i almindelige rejseguides.
Som rejseleder har jeg næsten altid en lokalguide med mig på turen, som er lokal i landet vi rejser i og som snakker sproget og står for alt det administrative som chauffører, hoteller og indkøb af billetter til f.eks. museer. Lokalguiden fortæller også på turene og jeg som rejseleder oversætter til dansk.
Man har et tæt samarbejde med sin lokalguide. Når man har en god lokalguide, så er det verden bedste arbejde. Når man har en dårlig lokalguide, så arbejder man dobbelt, for så skal man både holde styr på sin lokalguide og på sin gruppe af gæster.
Ekspertviden kommer ved selv at rejse meget, se film og dokumentarer, holde sig opdateret på nyheder og læse læse læse…
Headhuntet til mit første rejselederjob
Jeg blev headhuntet til mit første rejselederjob efter at have rejst meget og skrevet flere artikler om Nordcypern. Et dansk rejseselskab tog kontakt til mig og tilbød mig et job, som jeg takkede ja til.
Med tiden blev mit portefølje udvidet og flere rejseselskaber bookede mig. I alt har jeg været rejseleder i 16 forskellige lande som blandt andet inkluderer Grækenland, Georgien, Armenien, Ungarn, Serbien, Holland, Schweiz og Østrig.
Jeg er fast tilknyttet til rejseselskabet Viktors Farmor, som jeg er meget stolt over at arbejde for. Efter min mening er Viktors Farmor en af de bedste rejseselskaber i branchen og de har stor fokus på unikke turer og høj kundeservice.
Modsat andre rejseselskaber som jeg har arbejdet for, så ved jeg at Viktors Farmor har deres rejseleders ryg. Jeg kan ringe til kontoret 24 timer i døgnet og når der sker noget, som f.eks. da jeg over anstrengte mit knæ og måtte tage en dag i sengen, så støttede de mig i at jeg helede min krop i stedet for at tage på vandretur i et smertehelvede med gæsterne (det klarede lokalguiden).
Men jeg bliver også booket freelance af andre selskaber, særligt fordi jeg er en af de få danske rejseleder der f.eks. kan guide på Nordcypern og som har stor erfaring med at sejle på Donau.
Læs også >> 12 gode råd til guider og rejseledere
En af de yngste i branchen
Det er ikke almindeligt at være min alder og være rejseleder. Ofte er det skolelærer, journalister eller professorer indenfor forskellige fag som er rejseledere når de bliver pensioneret.
At have så afsindige kloge kollegaer er skræmmende men også meget inspirerende. Jeg forsøger ikke at konkurrer fordi de ved f.eks. en masse om nogle ting også ved jeg nogle ting om nogle andre ting.
Rejselederjobbet handler også meget om personlighed. Man skal være velformuleret, snaksagelig, social, hjælpsom og kunne håndtere når noget går galt.
Ligesom i det almindelige liv, så værdsætter ens gæster at man kan hyggesnakke og tager sig tid til den gode samtale ligeså meget som de værdsætter at man kan fortælle om nørdet historie om en dæmning fra Sovjet unionen.
Der er nogle få på min alder i branchen men da jeg startede som 25-årige tiltrak jeg meget opmærksom pga min alder. Nu er jeg 33 år, så tiden har hjulpet mig lidt.
Dog har jeg stadig gæster som tror jeg er 20 år og til dem må jeg understrege, at jeg er en voksen kvinde med egen virksomhed, boligejer og nu også en gift kvinde.
Rejselederliv vs. Alanya
Mit rejselederliv er egentlig ikke forbundet med jeg bor i Alanya. Jeg laver nemlig ingen turer til Alanya som rejseleder.
Jeg leder dog flere turer til Tyrkiet. I år har jeg blandt andet Vandretur i Kappadokien, Kulturtur til Kappadokien, Konya og Antalya samt Storbyferie turer til Istanbul. Men jeg har også turer til Georgien, Armenien og Grækenland i min kalender, som ikke er forbundet med at jeg bor i Tyrkiet.
Hvis du vil med mig ud at rejse som rejseleder, så kan du se mine kommende turer her.