Jeg ved at en af de ting de fleste fokuserer på, når jeg siger at jeg bor i Tyrkiet, er at det er et muslimsk land.
I sandhed kan jeg sige, at det at Tyrkiet er et muslimsk land, er noget af det der fylder mindst i hverdagen her.
Jeg har lige fejret 10-års jubilæum i Tyrkiet og forsøger i den forbindelse at sætte ord på flere af de emner som har været en del af hverdagen over de sidste 10 år, og derfor ville jeg også gerne skrive noget om at bo i et muslimsk land.
For at mine ord og tanker ikke bliver et stort kaos, så har jeg delt indlægget ind i par ”kategorier”.
Fra et kristent land (Danmark) til et muslimsk (Tyrkiet)
Min opfattelse af islam var bestemt meget anderledes for 10 år siden, end det er nu. Danmark gør et frygteligt stykke arbejde, som virker til at gå ud på at få alle muslimer og Islam til at se ud som om, det er ondskaben selv.
Det gjorde og gør mig stadig vred at tænke på, hvor lidt jeg rent faktisk fik af objektiv viden om islam som en del af min skolegang i Danmark. I årevis har jeg haft en underviser, som har lært mig om kristendommen og læst op ad biblen. Aldrig har jeg fået undervisning i, hvor forskellige religioner var ens eller det simple fakta om at historierne fra biblen også findes i Koranen.
Jeg respekterer at Danmark er et kristent land men jeg synes at vi skylder alle de gæstearbejdere vi selv har bragt til Danmark og de mange flygtninge vi tager os af, at vi oplyser danskerne om deres religion.
Jeg tror det vil bringe os meget tættere sammen som land, hvis man ikke følte der var en ukendt mur imellem os.
Jeg tillader mig også at sige sådan, fordi jeg i Tyrkiet aldrig har oplevet fordomme eller diskretion for at være fra et kristent land. Men tyrkerne er meget bevidste om, hvordan vi (fejlagtig) tænker om deres religion i Danmark.
Gift med en muslim
Fornyeligt blev jeg gift med Taner, som er muslim. Før vi blev gift har vi sammenlagt været kæreste i 6 år. I Tyrkiet bliver man kun borgerligt gift, men man kan få en velsignelse af en Imam, hvis man selv opsøger det. Læs mere om det her.
I starten af mit og Taners forhold havde vi mange snakke om religion og her fandt jeg ud af alt det, jeg ikke vidste om islam. Med tiden har jeg lært alt det, som jeg ikke før vidste og den viden har bragt mig tættere på det tyrkiske folk og gjort mange ting nemmere i hverdagen.
Taner er muslimsk i hjerte men islam flyder ikke rigtig noget i hverdagen og derfor har det heller aldrig sat nogle stoppere for os som par.
Vi har boet sammen i årevis før vi blev gift, vi drikker alkohol sammen osv osv. Det eneste Taner ikke gør er at spise svinekød, hvilket ikke ændre noget for vores forhold og ikke rigtig virker relevant, da det alligevel er tæske dyrt at købe svinekød i Tyrkiet.
Hverdagen med Islam i Tyrkiet
De fleste om har været i Tyrkiet vil kunne bekræfte, at Islam ikke er særligt dominerende. Ja der er kvinder med tørklæder – ligesom det efterhånden er meget almindeligt i Danmark.
Turisterne ved jeg fra mit arbejde som rejseleder, bemærker bønnerne fra moskéerne på et helt andet niveau end jeg gør. Jeg hører faktisk aldrig bønnerne mere, men da det er en ny lyd for turisterne, er det sikkert meget mere bevidste om det.
Men det skal heller ikke lyde som at man slet ikke bemærker at Tyrkiet er muslimsk. For mig personligt er den periode, hvor jeg er mest opmærksom på det under ramadanen. Her faster mange muslimer, inklusiv mange af mine venner og familier omkring mig.
Der er ingen skam i at spørge folk om de faster og der er ingen skam i selv ikke at faste (nogle få latterlige personer, forsøger dog at få andre til at få dårlig samvittighed over de ikke faster, men disse personer er få).
Under ramadanen deltager jeg også selv i flere Iftar middage, som er middagen, hvor man bryder fasten.
I forbindelse med andre religiøse øjeblikke, f.eks. bønner under en forlovelsesfest så beder jeg også som muslimerne, med mine hænder formet som en lille skål, i stedet for fletter som man gør som kristen. Det har givet mig meget respekt over årene at jeg deltog i bønnerne.
Er jeg konverteret til Islam?
Tyrkerne spørg mig aldrig om min religion. Inklusiv min svigerfamilie. I de 10 år jeg har kendt dem, har de aldrig spurgt til hvad jeg tror på.
Danskerne derimod spørger altid. Det siger en del om os som danskere, at vi synes det er oka at snerrer i den slags, når et helt land er ligeglad.
Danskere undskylder det med ”Jeg er bare nysgerrig” men selvom folk gerne vil have det til at lyde ”sødt og charmerende” så er det faktisk et ucharmerende karaktertræk, som vi dansker virkelig bør lærer at beherske bedre.
Jeg er ikke konverteret til Islam. Jeg identificerer heller ikke mig selv som kristen troende, men jeg værdsætter den danske folkekirkes arbejde for sammenhold.
Jeg har ikke personligt brug for at identificere mig som nogle typen troende. Jeg tror på at være et respektfuldt menneske, gøre gode gerninger, passe på naturen og dele kærlighed.
INDHOLD I ARTIKLEN: 10 ÅR I ALANYA, BLOG OM ALANYA, BLOG OM AT REJSE, ALANYA, REJSBLOG, DANSIH TRAVELBLOG, VISITALANYA, DANSK I TYRKIET, EXPAT TYRKIET.
Læs også >> Oversigt over vejret i Alanya – Årets 12 månededer