Du kender sikkert til mange indiske hovedretter, men hvor mange indiske desserter, kender du til?
Kheer er helt sikkert min favorit, når det kommer til indiske desserter.
På mange måder synes jeg den smager lidt af risalamande eller tyrkisk sütlac, men alligevel med sig eget unikke twist, fordi der i Kheer desserten er nødder og safran, hvilket der ikke er i risalamande og sütlac.
Læs også: Madguide: Det skal du smage i Georgien (stor oversigt)
Dette er en rigtig nem indisk dessert at lave og selvom det er en kliché at sige, så har du med stor sandsynlighed allerede alle ingredienserne derhjemme, ellers kan de købes i et helt almindeligt dansk supermarked.
Den Kheer jeg har i denne opskrift, kommer fra min Punjabi ven og opskriften har han fået af sin punjabi mor.
Efter vi havde lavet Kheer, tog jeg en portion med mig i lufthavnen, som desværre blev konfiskeret, fordi der var for meget væske i. Jeg var sekunder fra at græde, da de tog min Kheer, men selvom jeg var ked af det, så respektere jeg de regler, som lufthavnene har.
Tilbage til denne lækre indiske dessert, for nu er det tid til at give dig opskriften på Kheer, en indisk ris dessert.
Opskrift på Indisk Kheer med ris
🍽 4 portioner ⏱ 30 min 🇮🇳 Indisk opskrift
INGREDIENSER
9 dl mælk
2,5 dl basmati ris
1/2 dl sukker
1/2 tsk. kanel
1 spsk.. rosiner (valgfrit)
10 nødder (Du vælger selv, hvilke du bedst kan lide f.eks cashew nødder, mandler eller pistacienødder, men tag 10 af hver nød, ikke 10 i alt)
Valgfrit for mere smag:
1 tsk. rosenvand eller en knivspids Saffron.
FREMGANGSMÅDE
Vask risene grundigt i kold vand og sæt dem i blød i 15-20 minutter.
Hæld mælken i en gryde og bring det langsomt i kog. Rør ofte rundt, så mælken ikke brænder på.
Når mælken koger, sies vandet for risene og risene hældes i mælken. Fortsæt med ofte at røre rundt, så det ikke brænder på.
Når mælken og risene begynder at blive en tyk masse, tilsættes sukker (og safron og/eller rosenvand, hvis du ønsker det).
Rør massen grundig sammen og tilsæt derefter rosiner og nødder.
Servering:
Kheer kan spises både koldt og varmt, så det er op til dig, hvordan du gerne vil spise den. Kheer er en nem dessert at tage med på arbejde eller på en skovtur.
Pynt gerne din indiske dessert med lidt nødder på toppen, så den ser ekstra appetitlig ud
Velbekomme!
Læs også >> Opskrift: Autentisk indisk Coriander Chutney
PIN IT!
INDHOLD I ARTIKLEN: INDISK DESSERT, OPSKRIFT PÅ INDISK DESSERT, OPSKRIFT PÅ PUNJABI DESSERT, INDISK DESSERTER MED RIS, RIS DESSERTER, UDENLANDSKE OPSKRIFTER TIL FØDSELSDAGEN, OPSKRIFTER PÅ VEGETARISK MAD, RIS DESSERT FRA INDIEN.