I en årrække var en af de personer, som jeg havde tættest på livet en “Punjabi”.
Online fandt jeg ud af, at der faktisk er utrolig lidt dansk information om Punjab, så jeg spurgte min “Punjabi” om hjælp til at lave en oversigt, over ting som folk skal vide om Punjab i Indien.
Viden er guld og jo mere korrekt og spændende viden, der kan blive skabt online, jo mindre magt for de drama fyldte nyhedsmedier.
Hvad er Punjab?
Hvis du allerede er lidt forvirret over hvad Punjab er, så forstår jeg dig godt. Her er den korte forklaring: Punjab er en stat og en region i Indien, punjabi er sproget men også betegnelsen for folk fra Punjab. Sikhism er den største religion i Punjab og næsten alle mænd har efternavnet “Singh” mens kvinder hedder “Kaur” til efternavn.
10 ting du skal vide om Punjab, Indien
1: Farver farver farver
Punjabs indbyggere er meget farverige og de elsker farver. Punjabis er som en levende regnbue. Deres påklædning, deres mad og deres livsstil er alt sammen farverigt.
2: De hjælper alle
Du kan altid få hjælp, lige meget hvor du er i Punjab. Hvis din bil bryder ned, hvis du ikke kan finde vej eller hvis du er sulten, så bare spørg.
Punjabi’s er et hjælpsom folk og de står altid klar til at hjælpe venner såvel som fremmede.
3: Dans en Bhanga
Bhanga dans og høj musik fylder gaderne. Deres farverige livsstil går hånd i hånd med deres festlige dans kaldet Bhanga og deres musik, som altid er stemningsfuldt og og højt tempo.
4: Indiens bedste Street food
I følge punjabi´s, så kommer det øvrige Indien til Punjab for at spise deres street food, ligesom tusindvis af turister. Deres fantastiske street food bliver lavet af både mænd og kvinder.
5: Punjabs hovedstad og Vhandigarh
Chandigarh er regionens hovedstad.
Bydelen Vhandigarh er designet af den franske arkitekt Le Corbusier i 1950’erne. Bydelen har luksus butikker, skræddere der kan lave tøj efter et hvert ønske og turbans butikker, hvor du kan købe turbans i mere end 3000 forskellige farver.
6: Religionen Sikhism
Sikhism er Punjabs hovedreligion. En mandlig sikh er ret nem at genkende, han går nemlig oftest med turban om hovedet. Kvinder derimod har ikke så tydeligt et kendetegn, men oftest har kvinderne (såvel som mændene under turbanen) langt hår, da det sikhs tror på at man ikke skal ændre sit udseende og dermed heller ikke klippe sit hår.
Note: Nogle kvinder går også med turban, men det er ikke ligeså normalt, som for mænd.
Læs også: 10 fakta om religionen Sikhisme
7: Eksperter i opskrifter med mejeriprodukter
I Punjab findes der ikke mindre end 1000 forskellige opskrifter med mejeriprodukter.
Paneer masala, Paneer tikka, Lassi, Kheer, gulab jamun, peda og mange mange flere er bare nogle af de madretter, du vil finde i Punjab med mejeriprodukter.
8: Det Gyldne Tempel
Punjabs største seværdighed er Det Gyldne Tempel. Det Gyldne Tempel er for Sikhs, hvad Jerusalem er for Jøder, kristne og muslimer.
Det Gyldne Tempel er i byen Amritsar og det er et af mest besøgte religiøse bygninger i verden. I nyere tid er det blevet tildelt titlen som det reneste religiøse sted i Indien og templet forventes at komme på UNESCO verdensarvsisten listen.
9: Hvor Tandoori Chicken kommer fra
I Europa elsker vi at gå på “indiske” restaurant, men faktisk er størstedelen (omkring 70%) af maden på indiske restauranter, Punjab lokalretter. Det øvrige Indiens lokalretter er sjældent repræsenteret på indiske restauranter.
Retter som Tandoori Chicken, naan brød, Lassi, Butter Chicken, Rajma masala, Aloo gobi, Shahi Paneer og Paneer Masala er bare nogle af de Punjab retter, som indiske restauranter rundt i verden servere.
10: Det bedste og billigste mad fås ved “Dhaba”.
Langs motorvejene i Punjab vil du se store blinkende skilte med teksten “Dhaba”.
Modsat europæiske motorvejs restauranter, som oftest er nogle dyrt skrammel mad, så er Dhaba det bedste og billigste sted at købe mad i Punjab.
Bag restauranter dyrker ejerne selv deres grøntsager, avler deres egne kyllinger og malker deres egne køer, og derfor er alt maden på disse restauranter utroligt frisk.
Thanks for the blog , it beautifully written .