Ramadanen er slut – Sådan gik min måned

Når man som jeg bor i et muslimsk land og Ramadanen starter, så ændres hverdagen på mange måder.

Alanya over natten delt op i to; Dem som faster og dem som ikke faster.

Personligt har jeg erfaret at dem, som faster “går under jorden” i Ramadanen. De er udmattet i løbet af dagen, sover meget og har generelt fokus på deres faste.

Den som ikke faster, fortsætter deres hverdagen stort set uden ændringer, men tager stadig til Iftar middage med familie og venner (Iftar er den middag der spises når solen går ned og fasten brydes).

Ingen faste i 2019

Sidste år valgte jeg at faste i 7 dage af Ramadanen. Læs om det i indlægget her.

Jeg fik meget personlig styrke og kulturel forståelse ud af at faste i 2018. Jeg havde gerne gjort det igen i 2019, men den sidste måned har været den hårdeste måned arbejdsmæssigt, siden jeg udgav mit sidste magasin i 2018. Heldigvis betyder mit hårde arbejde, at der snart kommer en ny udgivelse fra Alanya.dk og Hello Alanya, i år i et nyt format og med et nyt sprog tilføjet. 

Iftar middage med Bilge

Ærligt talt så er fasten lidt kedelig i Alanya, hvis man ikke har familie og venner til at bryde fasten med ved solnedgang. Min “tyrkiske familie” er stadig Taners familie, men de faster ikke, da de arbejder på stranden og de er ofte meget sent hjemme fra arbejde.

Mange af mine tyrkiske venner er sammen med deres familie,r når fasten brydes og faktisk er der flere af mine gode venner, jeg ikke har set under hele ramadanen (jeg savner dem, men jeg ved jo godt, hvorfor vi ikke ses)

Heldigvis har jeg min Bilge (som ikke er min søster, selvom vi ligner hinanden). I år startede vi første dag i ramadanen med en stor sushi menu på Sushi.co.

Vores anden Iftar middag sammen var langt mere traditionel. Vi besøgte Öztürk kolcuoğlu restaurant som ligger ud til vandet på den østlige side af Alanya centrum.

Vi fik serveret så super meget mad der, at vi med lethed kunne have været 5 til middag. Til forret fik vi mezze og supper, til hovedret fik vi 1 meter lang Adana kebab og til dessert frugt og to forskellige slags kage.

Flugten til Holland

En af de sidste indlæg, der er kommet på bloggen, omhandlede at jeg var på vej til Holland. Det var en flugt jeg var i gang med.

Jeg tror på, jeg er kommet så langt med min virksomhed, som jeg er idag, fordi jeg har en høj selvdisciplinen og overholder deadlines, også selvom det måtte betyde at jeg ikke sover i en uge.

Desværre er det ikke sådan mange andre har det. Min magasin partner havde ladet mig vente i 45 dage på det materiale, jeg skulle bruge for at kunne lave vores nye udgivelse (og som jeg havde rykket for mange gange).

Jeg var nået over bristepunktet, og med mine forældre som støtte, gav jeg hende en deadline på 5 dage til at modtage alt manglende materiale, ellers forlod jeg årets udgivelse. Jeg var ærligt talt klar til at aflyse hele lortet.

Min magasin partner fik sweet-talked mig tilbage til projektet (øv hvor er jeg blød nogle gange), men gjorde hende samtidig opmærksom på, at jeg tog væk i 10 dage. Jeg startede i Holland, tog en smut forbi Luxembourg og sluttede af i Belgien. Teksterne kom som aftalt, mens jeg var væk. Desværre løb vi ind i nogle problemer, som gjorde jeg måtte arbejde dobbelt så hårdt, men de problemer bare ikke i vores kontrol.

Ramadanen lakker mod enden

Året ramadan måned er fløjet afsted. Wow den er gået stærkt!

Fra i morgen starter Seker Bayram, hvor jeg har planlagt at slappe af og få indhentet alt det arbejde med Alanya.dk og rejsebloggen, som er blevet forsømt.