Hvis du følger lidt med på min instagram, så har du nok bemærket at mange af mine stories handler om mit liv i landsbyen.
Men lad mig giver jer alt det grundlæggende om mit landsbyliv, så det giver mening for alle, der læser med.
Min svigermor er fra en landsby der hedder Gömüsgöze ca. 40 minutter fra Alanya. Da hendes far døde blev alt det land han ejede delt op mellem hans 4 børn.
Min svigermor blev gift med min svigerfar (Baba) for omkring 30 år siden og flyttede til Alanya, hvor de fik Taner (min mand) og Mehmet (min svoger).
For ca. 25 år siden byggede Baba dem et hus på noget af det land svigermor ejede og plantede 200 oliventræer og en masse blandet frugttræer, som citroner, appelsiner, avokadoer og meget mere.
Ovenpå deres hus, gjorde Baba klar til at endnu en lejlighed kunne blive bygget.
Jeg var første gang i landsbyen for 10 år siden og husker de første besøg meget tydeligt. Huset er 20 minutter fra det nærmeste marked, så der skal noget planlægning til, før man ankommer men når man først er der, så er det paradis.
Området med huset på er ca. 10 km fra landsbyen, så vi er meget isoleret og kan nyde vores privatliv.
Taner køber sin onkels land
For 6 år siden ville Taners onkel, min svigermors bror, gerne sælge en del af hans land. Det land der lå ved siden af den del deres hus står på.
Taner solgte sin bil og købte hans onkels land for pengene. Det klogt valg, for nu har vi et stort stykke land samlet på et sted, som er flere millioner værd.
Taner og Baba plantede efterfølgende 250 avokadoer træer, lavede en stor kiwi have og plantede et mindre antal passionsfrugtplanter, guava, blåbær, johannesbrød og meget mere på det nye land.
En begyndelse på det der i fremtiden skal være vores hovedindtjening.
Vi bygger huset nu
Det har altid været planen, at vi skulle bygge vores hus ovenpå det eksisterende hus.
Jeg har drømt om at have mit eget hus i landsbyen i 10 år og var meget utålmodig for at få det. Sidste år i januar stod vi oppe på taget og jeg spurgte ”Hvad er det der forhindrer at vi går i gang med at bygge?”.
Min svigerfar smilte bare og sagde ”At nogle køber mursten”. 24 timer senere havde jeg bestilt 3000 mursten med levering.
Sidste år kørte jeg 2 vandreture i streg som rejseleder. En på Lykia vejen og en i Kappadokien. I mens jeg arbejdede tog Taner fri fra arbejde og sammen med Baba byggede de alle væggene.
Det blev efterfulgt af 10 måneder med konstante planændringer, nogle forsinkelser og nogle hård fysiske dage. Vi brugte de penge vi tjente, så vi har ikke lånt penge til at bygge. Vi har samtidig også været utrolig heldig i vores planlægning.
Manden der skulle spartle alle væggene gav håndtryk på 40.000 tl. 3 uger senere var hans pris 80.000 tl.
Taner havde købt alt jernet til vores vinduer og lagt dem på lager. 4 måneder senere var jernpriserne steget 120%.
Alt vi kunne gøre selv, gjorde vi. Et godt personligt netværk af håndværker venner gav en hånd med samt min far, som er elektriker.
Indretning af mit nye bjerghus
Et (u)heldigt sammentræf af venner som skulle flytte, gjorde at vi fik samlet møbler, køkkenting og småting til hjemme, som f.eks. gardiner, ure og andet blev samlet sammen før huset var klar.
Jeg har også i årevis gemt ting, som dyner, pudder, sengetøj, Dvdér og tæpper, som en dag skulle være i mit bjerghus. Jeg har manifestet at det hus skulle ske!
I november 2023 sov vi første gang i vores nye hus og jeg græd af lykke.
Huset er indrettet med 85% genbrug, de sidste 15% er ting vi har måtte indkøbe, som f.eks håndvasken til toilettet og stole til spisebordet. Jeg er stolt af det er så miljøvenligt lavet.
50% by 50% bjerg
Vores bjerghus er vel det man kalder et sommerhus på dansk – også alligevel ikke. Der er jo ikke mange der har 40.000 kvm plantage omkring deres sommerhus.
Jeg pressede på for at få huset bygget, så det kunne blive mere afslappet når vi deroppe og skal pleje og plante træer, høste og hjælpe med ting som vandrør, dyr osv.
Før boede vi i lejligheden med mine svigerforældre og selvom de er skønne, så er det bare ikke helt så slappende at sidde at se fjernsyn med Baba, som det er at se en hyggelig film med min mand i mit nattøj (nej jeg har ikke nattøj på foran Baba).
Nu spørg mange så hvor vi bor. Svaret på det er vi bor 50/50 hvert sted. Vi har i landsbyen ca. halvdelen af ugen i landsbyen og den anden halvdel i Alanya. Det fungerer utrolig godt.
Om lidt starter min arbejdssæson som rejseleder også er jeg væk flere uger ad gangen, og i den periode planlægger Taner at være fuldtid i landsbyen.
Baba bor i landsbyen
En af grundene til alt dette kan lade sig gøre, er fordi Baba bor fuldtid i landsbyen. For 3 år siden besluttede han at tage hans tyrkiske pension og flytte op i bjergene fuld tid.
Min svigermor ville gerne fortsætte med at arbejde, så hun var i Alanya i sommerhalvåret som toiletpasser på handicaptoilettet på Damlatas og kommer op i bjergene om vinteren.
Lige nu er der meget snak om hun skal arbejde i år. På stranden er de nu ved at bygge nye strandbarer, som alle får toiletter og hvis alle strandbarer har toiletter, så vil ingen længere benytte og betale for at bruge det toilet hun passer, hvilket gør hun så ikke tjener noget.
Jeg håber, at hun vælger landsbylivet fuld tid, for hun er 5 år ældre end Baba og fortjener et roligere liv, end at stå på stranden i 45 graders varme og rengøre toiletter.
Vores lille bondegård
Udover de mange træer, så har vi også dyr i landsbyen.
Lige nu har vi 6 geder, 2 af dem er de næsten nyfødte baby geder, som får mit hjerte jeg at smelte. Vi har også 20 høns og en Jack Russel ved navnet Max.
Gederne kommer på gåtur 2 gange om dagen og næste projekt er en udendørs fold de kan græsse i om sommeren, hvor det er for varmt at gå tur med dem.
Hønsene bliver lukket ud om morgen og går frit rundt hele dagen også smutter de selv tilbage i deres huse, når solen går ned.
Max går altid frit rundt. Vi foder ham 2 gange om dagen og han har et fint lille hundehus men han er også sin egen herrer. Så i perioder forsvinder han nogle dage. Folk i landsbyen har fortalt os han er der og leger med de andre hunde og når han bliver sulten kommer han hjem.
Max er den sødeste kærlige hund men ikke så god en vagthund, som vi havde håbet. Håber var lidt han ville skræmme vildsvin og ræve væk, men det er han ikke helt så god til.
80% selvforsynende på mad
En af de bedste ting ved landsbylivet er, at vi er næsten selvforsynende på mad.
Alle grøntsager, frugter, nødder og krydderurter har vi i haven. Hønsene giver æg og med jævnemellemrum bliver en af dem aftensmad.
2 af vores geder giver mælk, som vi drikker eller laver yoghurt eller ost af. Når gederne bliver for gamle, bliver de også til aftensmad.
Men helt selvforsynde bliver vi aldrig. Vi køber stadig mel, sukker, chokolade, salt, sæbe osv osv.
Mit månedlig indkøb i supermarkederne er på under 1000 tl, hvilket er meget meget lavt men jeg er lykke over at lave mad med hvad der er på sæson og vide hvordan største delen af min mad er dyrket.
Landsbyen er vores fremtid
Efter vores bryllup investerede vi de penge vi fik i gave i at købe yderlig 250 avokado træer, så der nu er 500 træer i alt.
Taner sagde i august op på hans kontorarbejde, som han har haft i 13 år for at forfølge en drøm om at blive avokado producent.
Lige nu dækker avokadoerne fint vores forbrug men om et par år, når træerne er større og producerer flere avokadoer, vil vi have et pænt overskud.
Alt i alt ser fremtiden med 50/50 byliv og landsbyliv rigtig lovende ud og jeg er stolt af vi har taget så bevidste valg for vores fremtid i så ung en alder.
INDHOLD I ARTIKLEN: 10 ÅR I ALANYA, BLOG OM ALANYA, BLOG OM AT REJSE, ALANYA, REJSBLOG, DANSIH TRAVELBLOG, VISITALANYA, DANSK I TYRKIET, EXPAT TYRKIET.