Den tyrkiske hverdag

Søndag: Til tyrkisk landsby bryllup




Introduktionen: I weekenden var jeg til 2 MEGET forskellige tyrkiske bryllupper.

Lørdag var jeg til et meget eksklusivt tyrkisk bryllup hos Taners kammerat (læs om det her). Søndag var jeg til landsby bryllup hos Taners kusine, som jeg fortæller om i dette blog indlæg.

At der ikke et EN måde at have tyrkisk bryllup på blev helt tydeligt denne weekend. Jeg har været til tyrkiske bryllupper mange gange gør, men disse 2 var anderledes, da begge var personer jeg kender fra hverdagen som skulle giftes (modsat da jeg var til Taner kollegas storebrors bryllup) og de 2 bryllupper var som dag og nat.

I dag vil jeg gerne vise jer søndagens bryllup fortalt i billeder:

Brylluppet blev i en bryllupssalon i Payallar (lidt udenfor Konakli). Bruden er Taners kusine og gommen er ham der snakkede alt for meget i telefon da han blev forlovet (læs om det her).

Kusinen er skide sød, og har blandt andet hjulpet de sidste 2 år med at lave Gözleme til Eurodans oliventur. Jeg ved ikke hvor parret mødte hinanden henne eller hvad hendes mand hedder, men kusinen hedder Esra.

I Februar var jeg til deres forlovelse. Se billederne fra det her.

På vej til bryllup

Brylluppet startede kl 09.00 søndag morgen. Som mange nok ved så regnede det som super meget der. Taner og jeg var også trætte efter lørdags aftens bryllup, så vi tog afsted kl 11.00. Taner kusine Nelsun ringede mens vi kører og fortæller at brylluppet er opdelt i mænd og kvinder.

Jeg blev ked af det, for jeg vil naturligvis gerne være i nærheden af Taner. Nelsun lovede dog at “tage sig af mig”, og ved ankomst går vi ind til kvinderne, hvor dette syn møder mig:

Tørklæder, tørklæder og endnu mere regnbue farvet tørklæder. Jeg selv har en stram hestehale i håret.

Dette er det stik modsatte af lørdagens bryllup, hvor alle havde smukke stramme balkjoler på og opsat hår. Der er så mange tørklæder, vi ikke kan finde min skønne svigermor. Heldigvis husker Nelsun, hvad tøj hun havde på, så efter 5 minutter finder vi hende.

Da jeg ankommer er brudeparret væk. Nelsun fortæller de er ude bagved og spise.

Vi vil også gerne spise, da ingen af os havde spise morgenmad. Søndag er bordene dog tomme for både drikkevare og mad. Hvis man vil spise skal man sætte sig op til dette overfyldte bord.




Tyrkiske kvinder når de er værst (undskyld men jeg siger altså min mening) De skovler til sig, og ingen flytter sig, så nye får mulighed for at spise. Heldigvis er Nelsun en pige med spidse albuer, og hun får råbt op, så der opstår 2 pladser til os. Alt den tid vi spiser stikker damerne deres arme ind foran os, og flere gange er jeg ved at bide dem i armen, fordi det er skide frustrerende at have en arm foran ansigtet når man spiser suppe.

Igen i dag fik vi Gülüklü suppen (suppen der serveres til bryllupper i Alanya) og derefter ris og kød. Det smagte godt, på trods af omgivelserne var mindre appetitlige og hele “fodringssystemet” føltes som spisetid på en fabrik.

Nelsun og jeg går på toilet til en selfie. Nelsun er ca. 25 år, og bærer sit tørklæde på smart og moderne måde. Hun havde ligesom jeg en stram sort kjole på.

Til brudeparret havde jeg lavet denne lille gave, da jeg synes billedet af dem fra deres forlovelse er så smukt.

Disse små piger fordrev tiden med at danse. Hold fast de var så søde jeg var bange for mir hjerte ville smelte.

Dagen før brylluppet (lørdag aften) havde min svigermor været til henna festen. Normalt laver man en fin lille cirkel i hånden. Min svigermor har dog åbenbart sin egen stil, og Nelsun og jeg driller hende lidt med det.

Der er tydeligvis meget fokus på mit hår, da kun jeg og 2 (!) andre kvinder er uden tørklæde til dette bryllup. Som joke smider jeg mit halstørklæde over håret og sender dette foto til Taner.




Beskederen til Taner <3

Min svigermor introducere mig til hendes veninder som Cay. Cay betyder Te på tyrkisk, og mit navn Tea betyder jo Te på engelsk. Jeg driller hende med hun fortæller folk det forkerte navn.

Samtidig spørg en DUM tyrkisk dame, hvornår jeg skal have tørklæde på. Det er seriøst FØRSTE GANG nogle spørg mig om det. Kvinden er heldig jeg ikke vidste hvordan man siger “HVAD RAGER DET DIG” på tyrkisk, så i stedet sagde jeg “Synes du da ikke jeg har noget flot hår?” mens jeg aer mig selv på håret.

Min svigermor begynder også at ae mig på håret, og siger “Tea skal ikke have tørklæde på, hun ser sådan her ud”. Nelsun bakker situationen op og kvinden stopper med sit latterlige lort. (Lille islam fakta: Man må i islam ikke presse andre til at blive muslim + tage tørklæde på, og i et land hvor langt under 50% af kvinder går med tørklæde, så kan det ikke passe JEG skal)

Støtten fra min svigermor og kusine Nelsun, som begge går med tørklæde, var fantastisk og det gjorde mig meget stolt!

Brudeparret kommer tilbage fra at have spist.

GULD TID. Her gives der guld og kontanter til brudeparret. Imens der blev givet guld, blev det store hvide gardin som har separeret mændene og kvinderne taget halvt til side.

Bruden tager et rødt klæde over hovedet og kvinderne kommer for at kysse farvel.

Parret forlader festen. Det hvide gardin der opdelte kvinder og mænd trækkes igen til siden.

Mens parret tager afsted, afsiges der en bøn, og alle står stille og beder imens

Dette bryllup var tydeligt et meget muslimsk bryllup og et bryllup med mindre økonomi. 8/10 bryllupper jeg har været til har været en bryllups salon som den dette bryllup var i. Det er første gang jeg har været i et der var kønsopdelt. Jeg er IKKE fan af køns opdelingen, særligt fordi jeg ikke kender særligt mange og mit tyrkisk ikke er godt nok til at forstå det “slang / bondske” tyrkisk de taler i landsbyerne.

Det er også første gang der ikke var drikkevare på bordet eller musik. Musikken ved jeg reflektere tilbage til det at det er meget muslimsk. Søndagens bryllup skulle overstås, og kusine Nelson gjorde heldigvis jeg overlevede.




Gem

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply