I mit sidste blogindlæg skrev jeg om skønne Bilge´s hennafest, som er den tyrkiske udgave af en polterabend for bruden.
To dage efter hennafesten, var det tid til Bilge (og Muhammeds) bryllups fest.
Ligesom med Hennafesten, har jeg glæder mig til brylluppet siden Bilge inviterede mig siden april. 😍
Bryllupsfesten blev holdt på Neşe Beach tæt ved Alanyas havn (den med piratbåde).
Jeg har lange haft planlagt at have min sorte balkjole på, men jeg havde ikke haft den “testet” i den ekstreme sommervarme der er i Alanya lige nu. Jeg havde kjolen på i under 5 minutter, så måtte jeg lave en hurtig plan B for min påklædning, som heldigvis blev vellykket. Håret blev ordnet efter endnu en tur forbi Cut by Celal for “prinsesse hår opsætning” (se billeder nederst i indlægget).
Min ankomst til brylluppet
Jeg havde ingen date til brylluppet, så jeg havde aftalt med min søde veninde Trine, at hun var halvt min date og halvt hendes kæreste Adems date (men mest min 😉 ).
Kl 19.00 ankom jeg til brylluppet og sammen med de andre danskere, som var kommet til “dansk tid” til brylluppet, fandt vi et bord nær stranden.
Mens vi ventede på den smukke brud, tog vi lidt tøse-fotos i de smukke omgivelser ↓. Det er sjældent jeg er gejlet helt op, men når jeg er, så skal de dokumenteres. 📸
Brudeparrets ankomst til brylluppet
Det er helt almindeligt/ altid sådan til tyrkiske bryllupper, at brudeparret ankommer efter gæsterne.
Bilge og Muhammed ankom til deres bryllup kl 20.30. Deres ankomst blev fejret med rød løber, små stykker fyrværkeri og et optog af gæster.
De må uden tvivl have følt sig som kendisser, med den ankomst de fik – Helt fantastisk at opleve! 💖
Direkte efter deres ankomst dansede Bilge og Muhammed brudevals.
(Lamperne på Marina Beach gav desværre ikke mulighed for at tage flotte fotos)
Efter at have danset brudevals, satte parret sig på deres “troner” og millionvis af billeder blev taget!
I denne del af brylluppet blev det tydeligt at der var mange danskere inviteret til brylluppet. Til alle andre tyrkiske bryllupper jeg har været med til, har man givet gaver til brudeparret før eller efter bryllupsfesten, og penge til bryllup i den del af brylluppet, hvor parret står med et rødt bånd på.
Grunden til man kunne se der var danskere til stede, var “panikken” der må have opstået i, hvor (danskerne) skulle aflevere de gaver, de naturligvis havde medbragt. På under 5 minutter stod der nemlig et bjerg af gaver ved “tronebordet”.
Resten af brylluppet gik med DANS, DANS og MERE DANS. Sådan som et tyrkisk brylluppet bliver fejret, når det er bedst!
Husk også at læse min andre indlæg om tyrkiske bryllupper, jeg har været til:
Søndag: Til tyrkisk landsby bryllup
Lørdag: Til eksklusivt tyrkisk bryllup
Til tandlæge Duygu fantastiske bryllup
Til bryllup hos nogen, du heller ikke kender
Bryllupshår hos Cut By Celal
Ligesom til hennafesten, ville jeg også gerne have fantastisk prinsessehår til brylluppet. Jeg havde endnu engang booket tid hos frisøren Cut By Celal.
Frisøren fik frie hænder, hvis han overholdte to regler; 1. Alt hår skal væk fra nakken. 2. Det må ikke være magen til det jeg havde til hennefesten.
Jeg var meget tilfreds med resultatet. Håret kom til at se sådan her ud:
Flot hår, og spændende at høre om et tyrkisk bryllup 😊