Det er sket før og i går skete det igen.
Jeg skulle til bryllup hos nogen, jeg ikke kendte.
Denne gang var det naboen, som jeg kun har set på afstand. En ung pige som mig selv, som dytter 2 gange når hun parkerer sin scooter.
Sådan var min aften i går:
Taner: Vil du med til bryllup?
Mig: Hvem skal giftes?
Taner: Nabo pigen.
Mig: Oka.
Taner: Du har 15 minutter til at gøre dig klar så.
Jeg tænker: Hmm sådan noget var aldrig sket for mig i Danmark.
25 minutter senere:
Vi kommer ind i den store store bryllupssal med Taners forældre og finder Taners onkel og tante, som bor i samme bygning som os, og derfor også er naboer til pigen.
Vi sidder og kigger, og derfor tog jeg nogle billeder, så jeg nu kan forklare oplevelsen med til jer her:
Følgende har jeg lært om tyrkiske bryllupper igennem tiden:
- Folk spørg mig tit, hvor alle de tyrkiske kvinder er – svaret er de er til bryllup.
- Det er et meget tilrettelagt show som musikkerne kalder op til: så danser hans familie, så danser hendes venner, så danser alle tanterne.
- Der er altid 1000+ gæster som kommer og går når de vil. Der serveres ikke mad (til de billige brylluper), men der serveres som regel små juice eller sodavand sammen med verdens tørreste småkager. Derudover er alt “dekoreret” på plastik tallerkner.
- Der er falsk kage, fordi det er sjovere at skære i. Derefter kommer den ægte kage.
- Har man gode arm muskler, kan man danse, har man ikke kan man sidde og se kedelig ud.
- Dresscoden er alt fra “det du har haft på den sidste uge” til “jeg har lige vundet en oscar”
Husk også at læse min andre indlæg om tyrkiske bryllupper, jeg har været til:
Tyrkisk Bryllup for Bilge og Muhammed
Søndag: Til tyrkisk landsby bryllup
Lørdag: Til eksklusivt tyrkisk bryllup
Til tandlæge Duygu fantastiske bryllup