Som menneske starter vores historie den dag, vi bliver født.
Derfra følger vi med i verden og skaber minder og erindringer ud fra det der sker i vores liv, og de verdensbegivenheder som ukontrolleret sker omkring os.
Via vores forældre, bedste forældre, internettet o.s.v får vi også kendskab til begivenheder fra “før vores tid”.
Jeg er født i 1990, men jeg ved at Berlin muren faldt i 1989, at JFK blev skudt i 1963 og at Niel Armstrong landede på månen i 1969.
Det er normalt kun de vigtige begivenheden fra “før vores tid” vi bliver opmærksomme på, mens store og små begivenheder bliver en del af os, når vi har startet livet.
Velling Kollers eventyrshave og den var indtil Januar ikke et sted, jeg før havde hørt om. Det var faktisk en engelsk hjemmeside side om “unikke seværdigheder i Danmark” som gjorde jeg blev opmærksom på den forladte forlystelsespark.
Læs også >> Katerina Kösk: Forladt russisk palæ i Tyrkiet
Velling Koller ligger 30 min fra min familie hjem i Silkeborg, så min far blev naturligvis tvunget til at kører mig ud til Velling Koller. Min mor tog frivilligt med for familiehyggens skyld. Læs forresten min fars gæsteblogindlæg her.
Solskin er ikke noget af det Danmark kan prale af, så det var naturligvis overskyet og alt for koldt denne dag.
Der er noget fascinerede over noget de engang var “storslået” og som med tiden bare er gået i forfald. Engang var Velling Koller en af Danmarks største parker med 200.000 årlige besøgende, og blev i besøgstal kun overgået af Tivoli i København.
De sørgelige rester fra en storslået tid.
Vi parkere bilen tæt ved slottet. Det var tydeligt forfalden og det der engang var er legerum for børn, er i dag fyldt med skrald, fordi nogle har været for doven til at kører på lossepladsen.
Igennem slottet åbner den store park sig.
Min mor fortalte der engang var svanebåde i søen og dyr på markerne. Alt dette var væk nu og mest af alt føltes det bare som at gå rundt i en privat have, hvor man har været for doven til at slå græsset fordi det var vinter.
I et lille hus, lavet i samme design som slottet, var der brochure og magasiner fra Silkeborg omegn. Lidt inspiration til alt det man kan lave i Silkeborg, som stadig er vedligeholdt.
Velling Koller er stadig en Campingplads og en restaurant, så det er ikke helt forfaldt.
Vi mødte ingen andre mennesker, mens vi var der og efter 20 minutter sad vi igen i bilen, på vej videre til Bryrup nostalgi togbanen. der ligesom Velling Koller har haft sin storhedstid og i dag kun er en lille seværdighed drevet af frivillige på bestemte dage.
Historien om Velling Kollers eventyrhave
I 1956 oplevede Velling Koller et helt nyt kapitel i historien, da den visionære og arbejdsomme Holger Rhode købte grunden og byggende den verdensberømte eventyrhave. I 1962 blev Velling Kollers Eventyrhave åbnet, fyldt med eventyrlige oplevelser, lavet med inspiration fra H. C. Andersens og Brødrene Grimms eventyr.
Dengang bød Velling Kollers eventyrhaven på oplevelser som f.eks et amfibium teater, en kopi af Gagarins rumfart, levende chimpanser og Münchhausens lineoverfart på kanonkugle henover haven, som fik unge som gamle til at spærre øjnene op.
Dengang havde man aldrig set noget lignende!
Velling Koller var forud for sin tid, og allerede i 1962 mere end 200.000 besøgende om året! Det var kun Tivoli i København som dengang havde et større besøgstal.
Velling Koller bliver solgt og katastrofen rammer
Holger Rhode sælger i slutningen af 80´erne hans livsværk Eventyrhaven. Velling Koller blev solgt til en lokal murermester og går i gang med en gennemgribende restaurering og flere nye bygninger kommer til.
Tre dage før genåbningen af Eventyrhaven brænder Velling Koller! Kun hotellet, dele af restauranten og den gamle krostue overlever branden.
Haven bliver aldrig genopbygget igen og Velling Koller bliver solgt som brandtomt.
I 2006 udvides Velling Koller med campingplads og i dag er det den smukke natur og den jyske beliggenhed der tiltrækker folk til Velling Koller.
Sådan finder du Velling Koller (den forladte forlystelsespark):
Historisk kilde: www.velling-koller.dk
Planlægger du en ferie i Silkeborg? Jeg har samlet en liste med spændende oplevelser i min fødeby.
- 1: Luksus Kanoophold. Gudenåen og smuk natur har altid været noget af det Silkeborg har været mest kendt for og at sejle i kano er populært. I samarbejde med Radisson Blu og Silkeborg Kanocenter, tilbydes et populært kanoophold ved Gudenåen. Opholdet starter med en hyggelig kanotur langs Gudenåen. Efter en dag på vandet, kan I kravle op af kanoen mindre end 30 meter fra hotellets hovedindgang og indstille jer på, at resten af dagen vil bestå af forkælelse, god mad og overnatning i et lækkert værelse. Køb oplevelsen her.
- 2: Kaffebrygning hos Kaffeteriet.Vil du gerne lærer at lave en god kop kaffe? Lærer hvordan du skal behandle råvarene for at få mest ud af dem? Eller elsker du bare unikke oplevelser. På dette kursus bliver du undervist i 4 bryggemetoder, og det er allesammen metoder, der er nemme at bruge i hverdagen. Du får mulighed for at sammenligne smagene efter du har brygget din egen kop kaffe, og herved finde den mest optimale brygning til dine smagsløg. Der vil blive undervist i Chemex, Pour Over kaffetragt, AeroPress og Stempelkande. Læs mere om Kaffekurset her.
Læs også >> De 3 bedste sandwich steder i Silkeborg
- 3: Gastronomiskophold i Silkeborg. Nyd et skønt gastronimiskophold for 2 med forkælelse for både sjæl og smagsløg. På det stilfulde Radisson BLU, Hotel Papirfabrikken i Silkeborg med udsigt over Gudenåen og Silkeborgsøerne venter jer en fantastisk oplevelse. Det sådan et ophold får i lov til at slappe af i dejligt dobbeltværelse, nyde de smukke omgivelser og blive kræset for med gastronomi i højeste klasse fra hotellets berømte Restaurant Michael D., der repræsenterer ét af Midtjyllands bedste køkkener. Det bedste af Silkeborg for 2 der elsker hinanden. Køb et gastronomiskophold i Silkeborg her.
- 4: Se en 2000 år gammel mummie. Silkeborg har en helt unik verdenskendt seværdighed lige i centrum af byen. Tollundmanden lægger på Hovedgården museum tæt ved indelukket. Udover Tollundmanden indeholder Hovedgården også Ellingkvinden. Begge er mosefund fra Silkeborg omegnen. De 2 mosefund lægger på Hovedgården med få meters mellemrum, MEN det er ikke en hemmelighed at Tollundmandens værelse er noget mere eksklusivt end Ellinge kvindens. Læs mit rejseblogindlæg om Tollundmanden og Hovedgården museum her.
- 5: Bunkermuseet på Silkeborg bad.Bunkermuseet har eksisteret siden 1995 og drives af frivillige ildsjæle. Museet giver information om historien fra det tidligere tyske militære hovedkvarter i Danmark fra 1943 til 1945. Området omkring Bunkermuseet er 15 hektarer stort og rummer 25 bunkere bygget af tyrkerne under besættelsen. 8 af de tilbageværende bunkers er åbne for offentligheden og udgør en sjov skattejagt. Læs mit rejseblogindlæg om Bunkermuseet her.
Artiklen indeholder affiliate links
Nyt liv på velling koller, ny ejer har lavet kursussted, campingpladsen er flot belagt med mange store camping vogne, fine køkken og badeforhold. Pæn reception og hotellet er ved at blive renoveret, er blevet til vandrehjem. Vi bor i et pænt værelse på 1. Sal med eget badeværelse. I huset bor også 14 nordmænd.
Hej Inga
Super spændende at hører der er sket så meget nyt, det var jeg slet ikke opmærksom på. Også dejligt stedet har fået nyt liv, ville være en skam, hvis det bare skulle forsvinde ud i ingenting. Håber har en skøn ferie.
Hej.
Jeg kom på Velling Koller i 3 år fra 1995 til 1998 fordi min bedste veninde boede der. Dengang var Eventyrland (som det vist hed dengang) der stadig. Jeg elskede at være der, sammen med min veninde og hendes skønne familie. Da de solgte begyndte de nye ejere desværre at ødelægge stedet, og i dag er der ingen sjæl tilbage og Eventyrhaven for længst nedlagt og hele grunden (der før havde både amfiteater og sø) er blevet planeret. Jeg er deroppe på kort besøg ca en gang hver tredje år, og det piner mig at være der nu. Jeg har mine bedste minder derfra. Jeg håber at der engang kommer nogen der vil føre det hele tilbage til original stand.
Mvh. Lærke