Alanya Den tyrkiske hverdag Tyrkiet

Venskaber lokalt og internationalt

Venskaber er livets helt store glæde og smerte.

Og noget der er svært at leve uden, lige meget hvor i verden man bor.

Forleden skrev min veninde Sanne indlægget Udenlandsdansker og venskaber på hendes blog. Som altid får hun sat nogle skønne ord på, hvordan hun føler.

På mange måder er mit og Sannes liv ens, på andre punkter lever vi helt forskellige liv. Derfor fik jeg også lyst til at dele min historie med venskaber med andre udlændinge i Alanya og tyrkerne i hverdagen.

Den lille personlige krise

Forleden var jeg ude og spise med Gitte og Henrik, samt Gittes søn Mathias og hans kammerater, som var her på ferie. For et par år siden drev de en restaurant der hed Chef Henrik i centrum af Alanya. Da de havde restauranten brugte jeg hver dag sammen med dem, og jeg spiste kilovis af Henriks pesto.

I min snak med Gitte gennemgik, hvor mange fælles venner, der var kommet og forsvundet i Alanya i de år, vi har været en del af hinandens liv. Det var mange.

Jeg delte også med Gitte den store forandring mit liv var i gang med., og at jeg var bange for at træffe nogle forkerte valg. Gitte sagde til mig “Nogle mennesker er en del af dit liv nu, nogle vil forsvinde, andre forblive. Nye vil komme til. Vi skal hver skrive vores historie, og du bliver nød til at skrive din historie, selvom det kan såre nogle undervejs“.

En håndfuld af de mange nye venner fra Let´s Dance.

Venskaber med de lokale

Mig og Taner gik fra hinanden for ca. 6 mdr siden, efter 4 år i et godt parforhold. En ny hverdag som single gjorde jeg begyndte at leve min hverdag anderledes og bruge min tid anderledes.

For 5 mdr. siden begyndte jeg at danse Latin dans hos Lets Dance academy, og det har medbragt mange venskaber.

Et af de stærkeste venskaber som er blevet skabt er med Bahri, som var min danseunderviser, og nu en stærk personlighed i mit liv.

Mød BAHRI!

Bahri og jeg har et “usagt” venskab. De blev aldrig enige om at være venner. Det venskab var der pludselig bare var der, og når jeg er i Alanya, er han på underlig vis til stede i min hverdag hver dag. Vores venskab består i en masse dans (som lige nu er 5 gange om ugen), en social øl og en helt masse Netflix, oftest på hans strand (han ejer strand nr. 12 på Kleopatra siden) til sent om aftenen.

Med Bahri har jeg også fået en ny stor tyrkisk omgangskreds, da danse miljøet er et stort venskab, som man hurtigt blevet en del af.

Mine mange søde tyrkiske venner, i alle aldre og køn.

Den nye omgangskreds betyder alverden for min “single” hverdag, mit tyrkiske sprog og mit selvværd. Venner der skriver for at invitere til hygge, til at se film, til at spise en bid mad eller til fødselsdage, gør nemlig alverden for selvværdet, og mit selvværd fik et stort knæk, da jeg blev single.

De første mange år jeg var i Alanya, havde jeg kun få tyrkiske venskaber på min egen alder. De tyrkiske venskaber jeg havde var enten med “voksne” tyrkere som var gift med børn eller tyrkere på 20-24 år, som jeg lærte at kende gennem Taner.

Men de sidste 6 mdr er de jævnaldrende tyrkere pludselig kommet frem og jeg er vilde med dem. De er hjertevarme, de invitere mig ind i deres liv og de lever seriøse liv, hvor de har uddannelser ala kiropraktor, skolelærer og læger, og mange af dem driver deres egne forretninger.

tyrkisk bryllup, bryllup i tyrkiet, tyrkisk brud, tyrkisk gom, tyrkisk ægtepar, bryllup i alanya. rejseblog tyrkiet, tyrkisk rejseblog, rejseblog alanya, tyrkisk kultur, alanya blog, tyrkiet alanya

Et par af mine smukke danske venner i Alanya; Susanne og Trine, til vores dansk/tyrkiske veninde Bilges bryllup.

De danske/ europæiske venskaber i Alanya

Hvis man ikke vil have noget med ens landsmænd at gøre, så skal man ikke være udenlandsdansker i Alanya. Vi er mange danskere / europæere i Alanya, og for mig personligt betyder det at mange af mine venner ligesom mig er udlændinge i Tyrkiet.

Jeg ser ingen skam i, at have venskaber med andre tilflyttere. Venskaber bliver skabt når personligheder klikker og når man har til fælles at være tilflyttere, så har man også oftest en ens tankegang. Mine europæiske venskaber i Alanya består af danskere, svenskere, nordmænd, englændere, tyskere, hollændere, thailændere og en enkelt mand fra Irland.

Ligesom Sanne beskriver i hendes indlæg, så har jeg også netop sagt farvel til en danske veninde, som har været mange år i Alanya, men som nu skal være i Dammark i en periode. Det er utroligt smertefuldt at sige “på gensyn”, og man føler de tager en bid af en med hjem, når de rejser.

expo antalya

Mig og Sanne i Expo Antalya

Mine længste og stærkeste velskaber

Et godt venskab tager mange år. Et godt venskab består i at være der for hinanden, samt give plads til at ens ven ikke altid skal det samme som du skal i livet.

Man kan godt være venner selvom man lever meget forskellige liv, det er Sanne, Karina og jeg et godt eksempel på. Vi 3 veninder har meget forskellige hverdage med meget få fællesnævnere, men når vi er samlet, så virker det ofte som om vi levet et synkroniseret liv.

Da jeg flyttede til Alanya, var jeg trist over at forlade mange gode venner i Danmark. Mange venskaber er glidet ud i sandet med årene, mens de stærkeste består.

Sidst år skrev jeg om mine 2 barndoms kammerater, hvoraf den ene var i Alanya for at besøge mig. Jeg tuede igennem hele i indlægget. I morgen vender Mads endnu engang tilbage med hans bror og kammerat. Læs indlægget her.

Jeg tror, jeg kunne skrive dobbelt så meget om venskaber, og dvale i gamle historier og nye oplevelser. I dette indlæg er jeg ikke engang kommet ind på mine internationale venskaber i udlandet og hvordan de er en utrolig del af mit liv.

Jeg vil slutte dagens indlæg af med et L.O.C citat, som jeg holder meget af

Bor du i udlandet? Har du lokale eller internationale venskaber? Er du udlændinge i Danmark, eller er dine venner?

Del sine tanker i kommentar feltet, jeg vil så gerne høre fra dig!

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.