10 ting du (måske) ikke vidste om Budapest, Ungarn

Sjove fakta om Budapest, fun facts om Budapest, overraskende ting om Ungarns hovedstad, kuriositeter om Budapest, historiske overraskelser i Budapest, Budapest og termiske kilder, Budapest har mere end 100 varme kilder, kælenavnet “Østens Paris”, kædebroen og dens løver uden tunger-myten, Buda og Pest var to byer før 1873, Budapest har verdens ældste metrolinje på det europæiske fastland, ruinbarer i gamle bygninger, termiske bade under jorden, kæmpe parlament med 691 rum, Budapest er billig men luksuriøs, unikke oplevelser i en historisk og livlig storby, Ronald Reagan-statuen i Budapest, amerikansk mindesmærke i Ungarn, statue af tidligere amerikansk præsident, Ronald Reagan og den kolde krig, frihedens symbol i Østeuropa, seværdigheder i Budapest, politiske monumenter i Ungarn, Szabadság tér i Budapest, USA og Ungarn venskab, Reagan og kommunismens fald, historiske statuer i Budapest, oplevelser i Budapest, symbol på demokrati og frihed, mindesmærker fra nyere tid i Ungarn, monumenter for verdensledere i Europa.

Jeg har efterhånden været i Budapest flere gange.

Og alligevel formår byen at overraske mig gang på gang.

Der er noget helt særligt over kombinationen af storslået arkitektur, historie med kant og de små detaljer, man ikke lige lægger mærke til første gang.

Den ungarske hovedstad Budapest er ikke bare smuk, den er også fuld af hemmeligheder, skæve historier og fascinerende fakta.

I forbindelse med mit arbejde som rejseleder når jeg brugt mange dage i Budapest og da jeg altid gerne vil kunne give mine gæster spændende fakta som ikke altid står i rejseguiderne, har jeg gjort mig umage for at finde nogle ekstra spændende ting.

Og jo mere jeg selv har lært om Budapest, jo mere har jeg også rendt byen rundt for at opleve den mumificeret konge og amerikanske præsident med mine egne øjne.

I denne artikel har jeg samlet 10 finurlige, historiske og overraskende fakta om Budapest, som måske kan gøre din næste tur lidt sjovere.

For uanset om du er til ruinbarer, underjordiske hospitaler, helende varme kilder eller musik fesivaler, så har Budapest noget i ærmet.

10 ting du (måske) ikke vidste om Budapest, Ungarn

Den ungarske parlamentsbygning er verdens tredjestørste parlamentsbygning

Den ungarske parlamentsbygning er ikke kun et symbol på national stolthed, men den tredjestørste parlamentsbygning i verden!

Bygningen blev opført i nygotisk stil på Pest-siden ud mod Donau i 1885-1904 af arkitekten Imre Steindl med det engelske House of Parliament som forbillede.

Bygningen rummer hele 691 rum, forbundet af cirka 20 km trapper, gange og en imponerende kuppel, der rager op over Donau.

Det, der gør bygningen endnu mere fascinerende, er dens overdådige indre, som blandt andet inkluderer 40 kilo guld i udsmykningen! Besøgende kan også opleve Ungarns kronjuveler, der opbevares inde i parlamentsbygningen.

Jeg kan varmt anbefale at man tager på en guidet tur i parlamentet, som er den eneste måde man kan få lov at se det indefra. Billetterne på den officielle hjemmeside bliver hurtigt udsolgt, men du er næsten altid garanteret at få billetter her.

Ruinbarerne er en Budapest-original

Budapest er berømt for sine ruinbarer, som er trendy mødesteder og barer, der er indrettet i forladte bygninger eller gårdhaver.

Den første og mest kendte ruinbar, Szimpla Kert, åbnede i 2002 og er siden blevet et symbol på byens kreativitet og pulserende natteliv.

Hver ruinbar er unik og byder ofte på kreativ indretning, musik og en sjov måde at opleve Budapests natteliv.

Hvis du rejser alene i Budapest eller rejser sammen med en ven/kæreste og gerne vil i byen med andre, så er en pubcrawl på ruinbarene en god måde at få sig et par drinks og socialt sammenværd. Jeg har fundet følgende pubcrawls på Getyourguide:

Kædebroen var et banebrydende ingeniørmæssigt vidunder

Széchenyi Kædebroen, der stod færdig i 1849, var den første permanente bro, der forbandt Buda og Pest.

Dens opførelse markerede et vigtigt vendepunkt i Budapests udvikling og blev et symbol på enhed og fremskridt. En af de mest spændende fakta om Budapest er, at broen – selv efter at være blevet ødelagt under Anden Verdenskrig – blev omhyggeligt genopbygget i sin oprindelige form.

En gåtur over Kædebroen byder på fantastiske udsigter over Donau og byens skyline og er derfor et yndet sted for både lokale og turister.

Denne ikoniske konstruktion er et vidnesbyrd om Budapests modstandsdygtighed.

Budapest, hovedstaden i Ungarn, seværdigheder i Budapest, oplevelser i Budapest, kultur og historie i Budapest, Donau-floden gennem byen, Buda og Pest, must-see i Ungarn, arkitektur i Budapest, termiske bade i Budapest, Széchenyi og Gellért badet, historiske broer som Kædebroen, Matthias kirken og Fiskerbastionen, Parlamentet i Budapest, shopping og caféer i Budapest, natteliv og ruinbarer, UNESCO-verdensarv i Budapest, rejsetips til Budapest, romantiske oplevelser i Budapest, mad og vin i Ungarn.

Donau-floden deler og definerer Budapest

Budapest er berømt for at være opdelt i to dele – Buda og Pest – adskilt af den majestætiske Donau-flod.

Denne naturlige opdeling giver byen en særlig karakter: den bakkede Buda er rolig og historisk, mens den flade Pest summer af liv og urban energi. En af de mest markante fakta om Budapest er, at sammenslutningen af disse to områder i 1873 skabte en af Europas mest ikoniske hovedstæder.

Donau danner også en storslået kulisse for mange af Budapests berømte vartegn, herunder Parlamentsbygningen og Buda Slot.

Budapest har verdens ældste elektrificerede undergrundsbane

Budapests metrosystem, der blev indviet i 1896, er den ældste elektrificerede undergrundsbane i det kontinentale Europa og den tredje ældste i verden, kun overgået af London (1863) og Istanbuls Tunnel (1875).

Kendt som Linje 1 eller Millenniumsundergrunden, blev den bygget for at fejre Ungarns 1000-års jubilæum og er i dag optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Dette er en af de mest imponerende fakta om Budapest og et bevis på byens fremsynede tilgang til infrastruktur i slutningen af 1800-tallet.

Selv i dag har den oprindelige Linje 1 bevaret sin historiske charme, med gule vogne og små, klassiske stationer, der tager passagerer med på en rejse tilbage i tiden. At tage metroen i Budapest handler derfor ikke kun om transport – det er en historisk oplevelse.

Som et lille side fakta, så kan jeg lige nævne at alle EU borgere over 65 år kan kører gratis med Budapests offentlige transport.

Budapest har et underjordisk hospitals museum

Midt under den historiske Buda-borg i Budapest gemmer der sig en af byens mest fascinerende og lidt uhyggelige seværdigheder: Hospital in the Rock (Sziklakórház Atombunker Múzeum). Det er en kombination af hospital, krigsmuseum og koldkrigs-bunker – alt sammen gemt væk i en naturlig grotte dybt under jorden.

Hospitalet blev etableret i 1930’erne som en nødløsning i tilfælde af krig. Det blev for alvor taget i brug under Anden Verdenskrig, hvor det husede sårede soldater og civile under belejringen af Budapest i 1944-45.

De underjordiske gange blev brugt som operationsstuer, sygestuer og ly mod bomber – alt sammen i de trange, fugtige kalkstensgange.

Under den ungarske opstand i 1956 blev det igen aktiveret, og i 1960’erne blev dele af anlægget opgraderet til atombunker i tilfælde af atomkrig under Den Kolde Krig.

I dag er Hospital in the Rock et museum, hvor man kommer på en guidet rundtur gennem de mørke tunneler. Se museets hjemmeside her.

Budapest har statuer af 2 amerikanske præsidenter

Det er et lidt særligt syn at se de amerikansk præsidenter Ronald Reagan og George H. W. Bush midt i Budapest, men det siger meget om Ungarns forhold til den kolde krigs historie og landets skift mod vestlig orientering efter 1989.

En statue af Ronald Reagan står i Liberty Square (Szabadság tér) – tæt på både den amerikanske ambassade og den kontroversielle sovjetiske mindesøjle og forestiller Ronald Reagan i jakkesæt, gående fremad med fast blik – symbol på fremtid, håb og handlekraft.

Reagan blev hædret for sin rolle i at fremme afslutningen på den kolde krig og for at støtte Østeuropas kamp mod kommunismen. Mange ungarere ser ham som en vigtig figur i forhold til opgøret med det sovjetiske styre og genindførelsen af frihed og demokrati i Østeuropa.

George H. W. Bush-statuen står tæt på Ronald Reagan. George H. W. Bush var den første siddende amerikanske præsident, der besøgte Ungarn, hvilket han gjorde i juli 1989, kun få måneder før Berlinmurens fald.

Han talte åbent og støttende om demokrati, frihed og Ungarns fremtid i Vesten, og mange ungarere ser hans besøg som en moralsk opbakning i en skelsættende tid for landet.

Hvis du gerne vil hilse på præsidenterne, ligesom jeg har gjort, så er her google maps til hvor de står.

Ms river governess, flodkrydstogt, Doanu flodkrydstogt, rejseleder donau flodkrydstogt, Budapest, Danske flodkrydstogter, rejseleder arbejde

Budapest er vært for en af verdens største musikfestivaler

Sziget Festival, der afholdes hvert år i Budapest, er en af de største og mest anerkendte musikfestivaler i verden.

Denne ugelange fest samler et mangfoldigt program med kunstnere fra mange genrer – fra rock og pop til elektronisk musik og meget mere.

Festivalen blev grundlagt i 1993 og har siden udviklet sig til en sand kulturel begivenhed, hvor der udover musik også er kunstinstallationer, scenekunst og en levende, farverig atmosfære. Med hundredtusindvis af gæster fra hele verden er Sziget Festival blevet et symbol på Ungarns dynamiske kulturliv og en uundgåelig destination for musikelskere verden over.

Det afholdes hver august i det nordlige Budapest, Ungarn, på Óbudai-sziget, en grøn ø på 108 hektar ved Donau. Du kan finde program og se billetpriser her.

Budapest, Ungarn, Den hellige højre hånd, mumificeret hånd af Kong Stefan 1., Szent Jobb relikvie, Sankt Stefans Basilika i Budapest, Ungarns første konge, religiøse skatte i Ungarn, historiske relikvier i Europa, seværdigheder i Budapest, kristendom i Ungarn, pilgrimssted i Budapest, nationalhelgen i Ungarn, helligdom for Sankt Stefan, oplevelser i Budapest, unikke religiøse artefakter, kirkeskatte i Centraleuropa, ungarsk kulturarv, Kong Stefans hånd i Budapest.
Skrinet hvori “Den Hellige Højre” findes inde i Sankt Stefans Basilika i Budapest.

Sankt Stefans Basilika i Budapest har hånden af mumificeret kong Stefan 1.

Budapest bevarer og ærer den mumificerede højre hånd af sin første konge og skytshelgen, Stefan I (Sankt Stefan). Han var den sidste store fyrste over ungarerne og blev kronet som Ungarns første konge i år 1000 eller 1001, og regerede indtil sin død i 1038. Stefan blev helgenkåret i 1083, og da hans lig blev opgravet, fandt man hans højre hånd intakt og mumificeret.

Hånden blev adskilt fra kroppen og opbevaret som en relikvie flere forskellige steder gennem historien, indtil den vendte tilbage til Ungarn i 1945. I dag er den kendt som “Den Hellige Højre” (Szent Jobb) og opbevares i et gyldent relikvieskrin i Sankt Stefans Basilika i Budapest.

Denne relikvie betragtes som Ungarns mest hellige katolske symbol og er et stærkt udtryk for national identitet og stolthed. Hvert år den 20. august, på Sankt Stefans festdag, bæres den hellige hånd i en procession gennem byen.

Hånden siges endda at have mirakuløse kræfter, såsom at helbrede syge og beskytte landet mod fjender. Den Hellige Højre er en unik og fascinerende del af Ungarns historie og kultur.

INDHOLD I ARTIKLEN: SPÆNDEDE FAKTA OM BUDAPEST, FAKTA OM BUDAPEST, FAKTA OM UNGARN, GUIDE TIL BUDAPEST, BUDAPEST SEVÆRDIGHEDER, SEVÆRDIGHEDER I BUDAPEST, REJSEGUIDE TIL BUDAPEST, OPLEVELSER I BUDAPEST, SEVÆRDIGHEDER I BUDAPEST UNGARN, REJSEBLOG, BLOG OM AT REJSE, BLOG OM FLODKRYDSTOGT, YOUTUBE VIDEO OM BUDAPEST, TRAVELBLOG, DANISH TRAVEL BLOG, TRAVEL BLOGGER, DONAU FLODKRYDSTOGT, FLODKRYDSTOGT DONAU

PIN IT!

Sjove fakta om Budapest, fun facts om Budapest, overraskende ting om Ungarns hovedstad, kuriositeter om Budapest, historiske overraskelser i Budapest, Budapest og termiske kilder, Budapest har mere end 100 varme kilder, kælenavnet “Østens Paris”, kædebroen og dens løver uden tunger-myten, Buda og Pest var to byer før 1873, Budapest har verdens ældste metrolinje på det europæiske fastland, ruinbarer i gamle bygninger, termiske bade under jorden, kæmpe parlament med 691 rum, Budapest er billig men luksuriøs, unikke oplevelser i en historisk og livlig storby.

error: Indholdet er beskyttet af TeaTougaard.dks copyright !! Ønsker du adgang til teksterne, så tag skriftlig kontakt til mig.